« Tilbage til søgeresultaterne
Et Hjertesuk fra en Kredsformand
Der er en særlig Klasse af vore Medlemmer, jeg gerne vilde have lidt i Tale, for om muligt at vække deres slumrende onde Samvittighed, og det er de Medlemmer, som man aldrig ser, hverken ved Medlemsmøderne eller ved de offentlige Møder. Jeg tror, hver Kreds har adskillige af den Slags Medlemmer, og at mangen en Formand ærgrer sig graa Haar i Hovedet over dem.
Den Slags Medlemmer er det det utaknemmeligste af alle Hverv at være Formand for - om man da vil søge at gøre et Stykke Arbejde for Kredsen -, for de er saa aldeles lige glade, om man gør noget eller slet ingenting. Dog ser de maaske helst, at Formanden er saa passiv som mulig, for saa kan de dog altid vise deres »Kvindesags-Interesse« ved at kritisere den sløje Formand og dermed forklare dedes egen Passivitet som en Følge deraf.
Hvad skal nu en stakkels Formand gøre for at puste Liv i den Slags »døde« Medlemmer? Jeg vilde forfærdelig gerne høre et godt Raad fra mere erfarne Lidelsesfæller.
Lad mig da først sige, at vi - Bestyrelsen - næsten har forsøgt alle mulige hæderlige Midler. Vi har holdt Kursus i forskellige kvindelige Sysler og har planlagt flere lignende Kursus for det kommende Aar. Vi har ladet holde oplysende Foredrag om politiske og kommunale Spørgsmaal og om almen menneskelige Spørgsmål, vi har ladet holde agiterende Foredrag, Diskussionsmøder med aktuelle Spørgsmaal som Emner, stadig i Haab om at faa Tag i den »døde« Flok af Medlemmer, men endnu er vore Anstrengelser ikke bleven kronede med Held.
Der er stadig en trofast Flok, som altid giver Møde, dels af egen Lyst og Interesse, dels ogsaa fordi de saa godt véd, at det støtter Bestyrelsens Arbejde, naar Medlemmerne viser Interesse for Sagerne, Denne trofaste Flok er imidlertid altfor lille i Forhold til Kredsens Størrelse, og mit eneste Haab staar nu til, at de »døde« Medlemmer, ved at læse dette lille Hjertesuk, skal gaa i sig selv og love om end ikke Bod saa dog Bedring for Eftertiden.
Er en Kvinde interesseret i Kvindesagen, (og Skam for hende, om hun ikke er), saa har hun absolut ikke Lov til at lade fem være lige og tro, at alt er i Orden, naar hun blot betaler sit Aars Kontingent til Foreningen. Hun har lige saa vel som Bestyrelsen Pligt til at arbejde for Kredsen og bør tillige huske paa, at en Bestyrelse kun kan arbejde godt og virksomt i Kraft af levende Tilslutning fra Medlemmernes Side.
Naar en Bestyrelse paatager sig det store og ingenlunde taknemmelige Arbejde, som det er at lede en Forening, skaffe Foredragsholdere, afholde Møder, oprette Kursus m. m., bør saa ikke i det mindste Medlemmerne vise saa megen Interesse Og Forstaaelse, at de efter bedste Evne søger at støtte Arbejdet ved nu og da at give Møde og derved lægge deres Paaskønnelse for Dagen?
Jeg synes de »døde« skulde tænke lidt herover, enten de saa bor i X-købing eller i Y-købing.
Hvis denne lille Henvendelse nu heller ikke hjælper, hvad mere skal en stakkels Formand saa gøre? Maaske »gaa af« og lade andre prøve Kræfterne.
Kom med et godt Raad!
