« Tilbage til søgeresultaterne
Dagbog fra Den internationale Kvindestemmerets-Alliance i London 1909
Mandag den 26. April.
Imorges præcis Kl. 930 lød de tre Hammerslag, hvormed Præsidenten for den I. K. A., Mrs. Chapmann-Catt (Forenede Stater) kaldte ca. 200 Delegerede fra forskellige Lande til Arbejde.
Efter at Mrs. Fawcett som Repræsentant for England og Værtinde for Alliancen havde budt Velkommen, takkede Mrs. C.-Catt paa Alliancens Vegne. »Denne Kongres betyder Arbejde - strængt Arbejde - for hver og en af os, - men London er en tiltrækkende og interessant By, og »Fornøjelses-Udvalget« har sammensværget sig saa stærkt med den, at jeg straks maa advare mod de skumle Planer«. -
Dr. Anita, Augsburg (2den Vice-Præsident) oplæser de Delegeredes Navne.
Fra Frankrig og Belgien forelaa Anmodning om Optagelser i Alliancen. Bevilgedes med stor Tilslutning.
Mrs. C. Catt: »Belgien sendte for et Par Aar siden en Professor fra Universitetet i Antwerpen til de Forenede Stater, for nærmere at faa undersøgt, hvorledes Kvindestemmeretten virkede i de Stater, hvor de havde den. Jeg talte med ham, da han kom til New York og spurgte, om han var Tilhænger. Nej, det var han ikke, men han var villig til at lade sig overbevise. - Jeg gjorde ham det samme Spørgsmaal, da han rejste: »Ja, i min Hjærne er jeg overbevist, men mit Hjerte - er ikke omvendt«.
En Mængde Telegrammer blev læst. - Følgende vakte stor Jubel og gjorde vore Søstre »hinsidan Sundet« meget populære: »Andet Kammer vedtog idag enstemmigt og uden Debat et Forslag om Indførelse af Kvindestemmeretten, men det forkastedes med en temmelig stor Majoritet i 1ste Kammer hjertelige Hilsener«.
Mrs. C.-Catt: »Da der, som sædvanlig, ingen Tegn er i Telegrammet, kan de hjertelige Hilsener godt være fra 1. Kammer.
Beretning fra Udvalget om det internationale Banner.
Formanden i Udvalget meddelte, at flere forskellige Udkast var sendt ind, og Mrs. Fawcett foreslog, at Alliancen antog baade et Flag og et Banner. Det første skulde anvendes ved Processioner, det sidste som Baggrund for Præcident-Sædet, ved fremtidige Møder (Vedtoges).
(Senere er Farverne hvidt og gyldent antaget) .
Flaget: Mellem to gyldne Striber staar »Jus Suffragii« (Kvindestemmeret) med gyldne Bogstaver paa hvid Bund. - Hvert Land har Lov til at oversætte Ordene »Jus Suffragii«.
Banneret: Det er ligeledes senere vedtaget, at overlade den svenske Kunstnerinde, der har Æren for det antagne Udkast, at ordne den endelige Udførelse.
Beretning fra Udvalget om det internationale Emblem.
Det lille Kobber-Emblem, som Dansk Kvindesamfunds Medlemmer saa godt kender, og som skyldes den danske Billedhuggerinde, Fru Pedersen-Dans Kunst, er stadig Alliancens Emblem. Det vedtoges at fortsætte Overenskomsten med Fru Pedersen-Dan, dog med den Undtagelse, at de Lande, der fandt det fordelagtigst selv at lade Emblemet forfærdige, kan gøre dette. En Ordning, som Fru P.-Dan velvilligst er gaaet med til.
Forhandlingsregler.
I en saa stor Forsamling maa der naturligvis anlægges en vis Ensartethed med Hensyn til selve Forhandlingsmaaden.
En lille blaa Bog blev udleveret hver af de Delegerede, og man gennemgik og vedtog (eller forkastede) de deri opstillede Forslag til Forhandlingsregler.
Den gyldne Regel, at den samme Person kun kan faa Ordet en Gang til et Emne under Behandling, vil sikkert spare megen Tid ved de fremtidige Forhandlinger. Man kan vel gøre Spørgsmaal til Sagen, men sit Standpunkt til den maa man klarlægge paa en Gang.
En udmærket Ledetraad i parlamentariske Former er den lille blaa Bog (»fra nu af vor ABC«, som Præsidenten sagde), og de fremtidige Congresser vil blive en god Skole for Deltagerne.
Eftermiddagens Møde har været højst interessant.
Flere underholdende Beretninger blev aflagt af Repræsentanter for forskellige nationale Kvinderaad, men stærkest samlede Opmærksomheden sig dog om den gamle hvidhaarede Mrs.
Despard, der som Formand for »Kvinders Friheds Liga« (England) i en fængslende Tale krævede politisk Ret for Kvinder. - »Ikke til Kvindernes Ære men til deres Gavn - og til Gavn for hele Arbejdet i dette 20. Aarhundrede«.
Mrs. Despard minder paa Talerstolen noget om Fru Jutta Bojsen-Møller, - den samme Glæde ved det, der er naaet og det samme friske Mod til at gaa videre.
Som Repræsentant for »Forfatterindernes Stemmeretsforening« (London) talte den bekendte Mrs. Sarah Grand, for »Skuespillerindernes Stemmeretsforening«, Miss Hamilton o. m. fl.
Mr. Herbert Jacobs (Mands-Liga for Kvinders Stemmeret) maatte vente det meste af et Minut før han kunde komme til Orde for det Bifald, der hilste ham som Formand for en Forening af Mænd - udelukkende Mænd - der i to Aar har gjort et stort Arbejde for Sagen.
Aftenens Begivenhed var Præsidentens Tale.
Mrs. C.-Catt er som Taler »af Guderne benaadet«. Udstyret med en Stemme, der - uden i mindste Maade at virke »gennemtrængende« - dog naar den fjerneste Krog i Hallen, og med den rigeste Evne til at finde de Ord, som netop synes at have Bud til hver enkelt Tilhører, fremlægger hun for en aandeløst lyttende Forsamling Beretningen om Kvindestemmerettens Fremgang Verden over i de 5 Aar Alliancen har bestaaet.
»Jeg forlanger ikke, at man skal tillægge Alliancen megen Ære i de Sejre, vi har naaet i de fem forløbne Aar. Alliancen har kun været en af de mange Veje, der fører til det Rom, der for os hedder »Kvinders Frigørelse Verden over«. Alliancen har givet Styrke til de Svage, Mod til de tilbageholdne, dens internationale Sammensætning har været en Slags Inspiration i Arbejdet i hver enkelt Land.
Der er her sat Kræfter i Bevægelse, som ingen menneskelig Kraft formaar at standse. Lige saa sikkert, som Solen staar op om Morgenen, lige saa sikkert vil denne Frigørelse komme til hvert enkelt Land.
I Rusland - indrømmer jeg - synes der at have været Tilbagegang i disse 5 Aar, men ellers er Beretningerne fra alle andre Lande præget af Glæde og Haab.
Vor største Sejr har været i Australien. Men da Norge ikke blot har givet Kvinderne der Stemmeretten, men ogsaa til vore Kongresser sender sin specielle Repræsentant og i Betragtning af de Fremskridt, der er sket i Sverige, Island og Danmark, saa forekommer det mig, at vi maa give Æresprisen til Skandinavien!«
Da Aftenmøderne særlig var anlagt som Propaganda-Møder, var Resten af Talerne alle Repræsentanter fra Lande, hvor Kvinder har Stemmeretten, nemlig Fru Qvam, Norge (Regeringens Udsending), Frk. Furuhjelm, Finland, Mrs. May, New Zeeland, og Hr. Armitage Rigley fra Øen »Man«, hvor Kvinder har haft Stemmeret siden 1881.
Tirsdag den 27.
Dagsordenen for Formiddagen saa nok saa tør ud, og den (og det daarlige Vejr) var maaske Skyld i, at en Del Delegerede ikke var paa Pletten i Tide. En Delegeret fra et »frigjort« Land savnedes især og dette gav Mrs. C.-Catt Lejlighed til fra Platformen at sige: »at for Kvinder, der har Stemmeret, er det ikke saa vigtigt at være tidlig paa Færde«.
Miss Kramers fra Holland, Redaktør af det internationale »Jus Suffragii« aflagde Beretning om sit Blad. Det læses nu i 25 forskellige Lande. Dr. Anna Shaw, hvis korte og rammende smaa Indlæg i Diskussionen altid vækker Interesse, foreslog, at Bladet herefter burde lægges frem i alle offentlige Bibliotheker i de Lande, hvor Alliancen var repræsenteret. Hun tilføjede tørt, at tidligere afslog Bibliothekerne i de Forenede Stater at tage imod Kvindestemmerets-Literatur, selv naar man tilbød dem det gratis. Nu baade bestilte og betalte de alt, hvad der udkom. - (Vedtoges.)
Præsidenten foreslog, at Smaaskrifter om Kvindestemmeretsspørgsmaalet skulde udgives af Alliancen og spredes Landene over. - (Vedtoges.)
Kassereren, Mrs. Stanton-Coit aflagde Beretning.
Kl. 2 begyndte de 10 Minutters Taler og - tiltrods for tillokkende Udflugter til Malerisamlinger, Museer, Skoler o. s. v. - var dog Pladserne ret tæt besat. Mrs. Magde Donohoe (Australien) aabnede Rækken af Beretninger fra de Lande, der ikke var repræsenterede paa Aftenprogrammet.
Hun talte om »den sidste Sejr, der var vundet i Viktoria, hvor Kvinder nu ogsaa havde faaet fuld politisk Frihed. I Australien stod nu enhver Stilling, selv Førsteministerens, aaben for Kvinder. Frk. Th. Daugaard (Danmark) talte om de Love, der var givet i det sidste Aar til Forbedring af Kvindens Stilling (særlig den ugifte Moders). Mrs. Rüthgen Hoitsema (Holland) gav en humoristisk Beskrivelse af Kvindernes Stilling i Holland, og Mme. Lénéide Mirowitch vakte den største Sympathi ved sin Omtale af de russiske Kvinders Frihedskamp. Side om Side med Mændene, sagde hun, protesterede de mod de mange Dødsstraffe; Regeringen sagde vel, at der nu var Ro og Orden i Landet, men Kendsgerningerne talte derimod. Henrettelserne var i stadig Tiltagen. Alene i Januar og Februar havde Antallet været 183. - Fru Gulli Petrini, Dr. phil. (Sverige), gav en interessant Beskrivelse af sine Agitationsrejser paa denne og hin Side af Polarkredsen, og Fru Betzy Kjeldsberg (Norge) talte om »6 Aars Erfaring i kommunalt Arbejde«.
Aftenmødet.
En Procession af arbejdende Kvinder afgik ved 7-Tiden fra Eecleston Place og fik en begejstret Modtagelse, da den, ca. 1000 Kvinder i Tallet, ved 8-Tiden marscherede ind paa Arenaen i Albert Hall. Musik og Haandklap modtog den brogede Skare. Der var kvindelige »Doktores« i deres »cap and gown«, bærende højt deres Emblemer, Æskulapstaven og Hanen. Der var kvindelige Minearbejdere, Husmødre, Opvartersker, Gartnersker, Lærerinder, Sygeplejersker, Malere, Fotografer, Skuespillerinder, Journalister, Juvelerer, Ekspeditricer, Bogbindere etc., etc., ialt 63 forskellige Haandværk repræsenteret, ordnede under hvide, blaa og røde Bannere, deriblandt, som Præsidenten bemærkede, en ganske ny Stilling for Kvinder nemlig »politiske Talere«. - »Intet Tal og ingen Kendsgerning kan tale til os, som dette Tog af arbejdende Kvinder har talt til os i Aften«, sagde Mrs. Chapmann-Catt i sin Henvendelse til dem.
Følgende Resolution blev vedtaget: »Dette Møde, i hvilket deltager Repræsentanter for Kvindestemmerets-Bevægelsen i 21 Lande i Europa, Amerika, Australien og Syd-Afrika, udtaler sin Tilfredshed med, hvad der allerede er naaet og sit Haab om en hurtig og fuldstændig Sejr i en nær Fremtid.«
Onsdag den 28.
Revision af Lovene
var det Punkt vi imorges lagde for med, og som tog hele Dagen.
Man kan let tænke sig, hvor vanskeligt det er at finde en Konstitution, der kan være det bedst passende Udtryk for en international Alliance, der rummer saa mange forskelligartede Elementer fra alle Lande og fra alle Verdensdele. Det gælder her hele Tiden - uden at skade de smaa særlige nationale Interesser, der er saa forskellige i alle Lande - at se hen til det hele store og finde det rummeligste, og dog mest konsise Udtryk for Alliancens Formaal.
(Uddrag af Alliancens Love, som de foreligger efter Revisionen, vil findes i næste Numer).
Sproget lægger jo unægtelig under en saadan Forhandling Hindringer i Vejen for en klar og hurtig Behandling. Emnet er i sig selv vanskeligt, og hvem der ikke nøje forstaar og kan høre, hvad der bliver sagt paa Engelsk, maa benytte sig af Tolken - noget der jo tager Tid.
Middag i Prince’s Restaurant.
Efter denne anstrængende Dag var det velgørende i Aften at se Scenen henflyttet til hyggelige Selskabs-Lokaler, hvor Mrs. Fawcett og Lady Balfour var indtagende Værtinder for en Del kendte, engelske stemmeretsinteresserede Navne og for alle de udenlandske Delegerede, der syntes at have glemt alle Kongres-Forhandlinger og af Hjertens Fryd nød Hvilen og den Underholdning, som fandt Sted efter Middagen.
Skuespillerinden, Miss Cicely Hamilton fremførte sit »Voks-Cabinet«, hvis Figurer hun under kvikke og vittige Forklaringer »trak op«. Alle havde de naturligvis Forbindelse med Stemmeretsspørgsmaalet.
Her var Damen, der, som det sarte, kvindelige Væsen hun bør være, pligtskyldigst besvimer, da hun ser en Mus, - Anti-Stemmeretskvinden, der vugger energisk med Foden, rører i Gryden med den ene Haand og holder i den anden en opslaaet Roman.
Vild Jubel vakte en Karikatur af en »Suffragette«, der af en Politibetjent føres til Doms, fordi hun har »set paa Mrs. Asquith«, og derved skaffet ham - Englands Premierminister - en urolig Nat og Staten en Merudgift til fordoblet Politivagt om Ministerens Bolig i »Downing Street«.
Torsdag den 29.
Programmet var lovende: Fem Minutters Beretninger fra alle i Alliancen repræsenterede Lande, derefter Udflugter til Wycombe, Windsor, Hampton Court o. s. v.
Det var Programmet - men Virkeligheden var graa og trist. Lovene var ikke færdige og skulde behandles idag!
Saa godt mønstrer Præsidenten Forsamlingen, at de Delegerede alle som En blev i deres Pladser, men saa med længselsfulde Blikke Suppleanterne smutte af sted til Sol og smukke Indtryk.
Det var da ogsaa med et Lettelsens Suk, at man gennemgik den sidste Paragraf og lagde det hele i Hænderne paa en Slags »Forskønnelses-Comitté«, der skal pynte lidt paa Sproget og forelægge Renskriften paa Lørdag.
De 5 Minutters Beretninger maatte gaa ud af Programmet af Mangel paa Tid.
Aftenmødet.
Atter fyldtes den imponerende Albert Hall.
Alliancens Embedsmænd, de Delegerede og de udenlandske Gæster, sad i Loger, Hallen rundt, hver Loge betegnet med en Nations Navn.
Indbyderne til dette Møde var »The National Women’s Social and PoliticalUnion«, een af de Foreninger, der under Fællesbetegnelsen »The Militants« har vakt saa megen Opsigt Verden over ved deres revolutionære Fremgangsmaade.
Man kan samstemme eller ikke samstemme med dem i denne, men hvem kunde vel undlade at føle sig revet med af en Forsamling som den, der i Aften var Indbydere i Royal Albert Hall?
Der sad paa Platformen c. 300 hvid-klædte Kvinder, bærende Trikolorer i Unionens Farver, hvidt, grønt og Purpur. Alle disse Kvinder havde været i Fængsel. Der har i alt til Dato været 387 Kvinder i alle Samfundsstillinger fængslede for denne Sag her i England.
Stor Begejstring og megen Alvor prægede denne Skare, hvis Talere var Mrs. Pethick-Lawrence, Mrs. Pankhurst, Miss Christabel Pankhurst og Miss Annie Kenney.
En kraftig Resolution blev vedtaget.
Den Kollekt, der blev optaget, gav et Resultat af 800 £ (c. 15,000 Kr.), et Tal, der tilstrækkelig tydeligt taler baade om Ydeevne og Ydevilje.
Der mødtes i samme Kasse Rigmandens Anvisning paa 10 £ og Arbejderskens »2 sh. om Ugen til Maalet er naaet«.
Fredag den 30.
Tre Slag paa Døren, der lyder som Kanonskud, - et »hot water please« udenfor, og man er lysvaagen.
Kl. er 5 ½ . Klokken 7 ¾ skal man være udenfor Holloway Fængslets Porte. 19 Kvinder, der har været fængslede l, 2 og 3 Maaneder, slipper idag ud. »The National Women Social and Political Union« - vore Værter iaftes - har indbudt os til at overvære Modtagelsen. Programmet lyder paa Procession gennem London til Criterian Restaurant, hvor en Velkomstfrokost nydes.
Allerede i den underjordiske Jernbane træffer vi de første »Farver«, en rideklædt Dame med grønt, purpur og hvidt om Pisken - en lille 3 Aars Purk i grøn Hat, purpur Fløjls-Benklæder og hvid Kofte - eller en ung Forretningsdame, der med Farverne paa den tarvelige Jaket - inden hun gaar i Arbejde - tager Turen til Holloway for at berede de løsladte en festlig Velkomst.
Masser af Mennesker er der udenfor Fængslet, Blomsterbuketter i Farverne - Musikkorps med Farverne om Huerne - Flag og Bannere - et helt Hav af grønt, hvidt og purpur.
Der bliver Røre i Mængden: »Der er de!« Der er de!«
Vi kaprer en af Ex-Fangerne, der næsten alle er helt unge, - Taarerne triller hende ned ad Kinderne, - tale kan hun ikke, og i Løbet af en halv Minut er hun borte i Blomster og Flag og føres i Triumf til de ventende Vogne.
Processionen med ridende Damer i Spidsen tager 1 ½ Time om at naa til sit Bestemmelsessted.
Desværre maa man forlade den paa Halvvejen.
Et vigtigt Spørgsmaal - Valg af Styrelse - staar først paa Dagsordenen og med Mrs. C.-Catts Formaning i Ørene om, »at ingen ærekær Delegeret kan tænke paa at forsømme et Forretningsmøde«, tager man Afsked med dette ejendommelige Skuespil og kommer lige tidsnok til at deltage i Valget, der falder ud som følger:
Præsident: Mrs. C.-Catt (valgt enstemmig og under bragende Klapsalver), Mrs. Fawcett (England), 1. Vice-Præsident; Frk. Furuhjelm (Finland), 2. Vice-Præsident, Mrs. Staton Coit (England), Kasserer.
Miss Kramers (Holland), Mrs. Lindemann (Tyskland) og Frk. Bergmann (Sverig), Sekretærer.
Derefter fik Herr. von Straaten, Præsident for hollandske Mænds Stemmeretsforening, Ordet. Han udtalte sin Glæde over at tilhøre en Nation, hvor en Kvinde var Regent, og hvor hendes Regering havde vakt Folkets Beundring. Det var paa Alliancens Møde i Amsterdam forrige Aar, at »Mændenes Liga« var blevet dannet, og siden da var der fremstaaet flere andre Foreninger med samme Formaal. Med Beundring omtalte han de engelske Organisationer, der overgik alle andre i Mod, Offervillighed og Iver. De havde inspireret Holland til nye Anstrængelser. De hollandske Mænd vilde, ikke længere holde sig tilbage fra aktiv Deltagelse i Kvindernes Kamp.
Forskellige Resolutioner blev vedtaget i Eftermiddags, bl. a. følgende:
»Kongressen lykønsker, de danske Kvinder til at have modtaget den kommunale Valgret i 1908 og Kongressen lykønsker Danmark til den Klogskab og Interesse, hvormed Kvinderne for første Gang har brugt denne Ret, idet 70 pCt. af stemmeberettigede Kvinder i København har afgivet deres Stemme, 7 Kvinder er valgt ind i denne Bys Raad, og 7 pCt. af de over hele Landet valgte er Kvinder.«
Alliancens andet offentlige Møde blev afholdt i Aften i St. James Hall. Det var godt besøgt. Her talte Rev. John Ivory Cripps, der stærkt betonede den økonomiske Grund for Kvinderne til at søge Stemmeretten, et Synspunkt, der atter og atter har gjort sig gældende paa denne Kongres.
Frl. Rosika Schwimmer fortalte om Forholdene i Ungarn. Hendes Foredrag var fuldt af Humor; hun paapegede, hvordan Ungarn altid havde hentet Eksempel fra England og endte med at opfordre England til nu ogsaa at give det gode Eksempel ved at give deres Kvinder fuld politisk Valgret. Ungarn først og alle andre andre Nationer hvis Kvinder endnu var bundne, vilde da skynde sig at følge det givne Eksempel.
Mr. H. Y. Stanger, M. P.*), gjorde opmærksom paa, at Loven ikke alene fordrede Skatter, men ogsaa Lydighed af de kvindelige Borgere, og at ethvert Individ, der maatte adlyde sit Lands Love, og hvis Velfærd var afhængig af, om disse var gode, ogsaa burde have direkte Indflydelse paa dem.
*) Medlem af Parlamentet.
Dr. Kate Schirmacher talte paa sin sædvanlige kloge og overbevisende Maade og hilstes med meget Bifald; og efterat Miss Margaret Ashton havde talt og fremhævet den Lighed, der er mellem Mænds og Kvinders Interesser, en Lighed, der ogsaa opfordrer til at give dem samme politiske Rettigheder, vedtoges følgende Resolution, der støttedes af Dr. Mary Murdoch: »Det erkendes, at Kvinder, der er selverhvervende, har politiske saa vel som økonomiske Interesser. De trænger derfor ganske særlig til Stemmeretten for gennem den at beskytte deres Stilling som Arbejdersker.«
Lørdag den 1. Maj.
Kongressens sidste og mest travle Dag. Mellem Blomsterbyger og Klapsalver til Præsidentens og Styrelsens Ære fik man endelig Lovene vedtagne, og mange var vist de, der sluttede sig til Dr. Anna Shaws Ønske om, »at vi aldrig maatte se dem eller høre om dem igen«.
Om Eftermiddagen havde forskellige »fraternal delegates« Ordet. Bl. a. Marchesa Melia Pelicano fra Italien, godt kendt under Forfatter-Navnet »Jane Gray«. Mrs. C.-Catt bad Pressen om endelig at bemærke, at »Jane Gray« tillige var den lykkelige Moder til 7 Børn.
Fru Elna Munch, Danmark, bragte en Hilsen fra »Landsforbundet for Kvinders Valgret«.
To Kvinder vakte dog ganske særlig Opmærksomhed paa denne sidste Mødedag. Den ene var den gamle 80-aarige Mrs. Thomas Haslam, hvis hvide Haar og unge Ansigt Dag efter Dag havde prydet Platformen. Med begejstrede Haandklap modtoges hun, da hun rejste sig for at bringe sin Hilsen fra den irske Stemmeretsforening, hun havde været med til at danne og tilhørte, siden den blev stiftet i 1876.
Den anden var den ganske unge Miss Annie Christisde, der kom med Hilsen fra sine serbiske Søstre og bad om Optagelse i Alliancen. Hun fortalte om den serbiske Kvindes Kamp for Frihed og national Uafhængighed og sagde, at i de 500 Aar, Serbien har været under tyrkisk Aag, var det Kvinderne, der havde baaret Frihedens og Religionens Fane højst. De havde kæmpet deres Kamp ved Mændenes Side og ventede derfor ogsaa at faa Friheden Side om Side med dem.
Det var en smuk og forjættelsesrig Afslutning paa Alliancens Møder at se disse 2 Kvinder sidde ved Siden af hinanden paa den samme Platform som Deltager i den samme Kamp, Veteranen og den unge Begynder.
En Del »uafgjorte Forretninger« blev overdraget til en snævrere Kreds af Delegerede, der skal mødes med Præsidenten paa Mandag.
Indbydelse til de to næste Kongresser forelaa fra Sverige (1911) og fra Østrig (1913).
Mrs. C.-Catt hævede Kongressen efter at have foreslaaet følgende Motto for Alliancen:
»Enighed i det væsentlige! Frihed i det uvæsentlige! Kærlighed i Alt!
Endnu var der Lørdag Aften en »Reception« i »Men’s League for Women’s Freedom«, en Søndagsgudstjeneste i St. Paul, hvor 200 Pladser var forbeholdte Alliancens Deltagere, og hvor Rev. Canon Scott ud fra en Bibeltekst talte for Kvindens Stemmeret! og endelig Mandag Eftm. en Modtagelse i »Women’s Freedom League«, hvor vi endnu en Gang havde den Glæde at se og høre denne Ligas Præsident, Mrs. Despard.
