« Tilbage til søgeresultaterne

Frk. Westenholz repræsenterer ikke alle Danmarks Kvinder

Af: Anne Nielsen

« Se emneord

Naar man i disse Dage læser i Bladene om Frk. Westenholz’s Optræden i Rigsdagen, og hvorledes hun derfor er bleven hyldet af flere Hundrede københavnske Kvinder, saa er der vist mange Kvinder omkring i Landet, der med mig vil sige, at en saadan Optræden saavel som Hyld­ningen misbilliger vi meget og beklager, at det er sket. Det tjener ikke den danske Kvinde til Ære, og det er ikke ad den Vej, Kvinden skal gøre sin Indflydelse gæl­dende. Vel kan det ikke være en ligegyl­dig Sag for alvorligt tænkende Kvinder, lige saa vel som for Mændene, hvorledes de store, for vort Fædreland saa vigtige Sager ordnes, og det er selvfølgeligt, at ogsaa Kvinderne med Interesse ser paa den store Opgave, der for Tiden ligger for Rigsdagen at løse, og med Varme ønsker den løst til Fædrelandets Gavn. Men skal Kvinden nogen Sinde med Held kunne deltage i det politiske Arbejde, da maa hun lære at gaa frem med Besindighed og Selvbe­herskelse.

Den 25. August 1909.

Anne Nielsen.

 

Naar der i ovenstaaende omtales, at Frk. W. er bleven hyldet af flere Hundrede kø­benhavnske Kvinder er dette selvfølgelig rigtigt, men for Nøjagtighedens Skyld bør dog tilføjes, at Frk. W. desuden fra hele Landet - ogsaa fra Udlandet - har mod­taget ialt henad et Par Tusinde Breve, Te­legrammer og Adresser, hvoraf en Del med flere Underskrifter, fra 3-4 indtil 40-50. Vi er fuldstændig enige med den ærede Indsender i, at Kvinderne bør gaa frem med Besindighed og Selvbeherskelse, men undlader dog ikke at bemærke, at efter Øjenvidners Udsagn syntes Frk. W.s Op­træden netop præget heraf.

Red.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner