« Tilbage til søgeresultaterne
Unge Piger fra dannede Hjem
I »Politiken for 14de Septbr. 1909 findes en Kronik, af Fru Borgerrepræsentant Julie Arenholt under Titlen »Unge Piger fra dannede Hjem«. Vi aftrykker den væsentligste Del af den interessante og velskrevne Artikel, der ved at behandle Spørgsmaalet om Kvindens Stilling paa Arbejdsmarkedet har Interesse langt udover København. Fru Arenholt omtaler Københavns Telefonaktieselskab som en af Byens daarligst betalende Arbejdsgivere og siger videre herom:
At dette i særlig Grad gælder de i Selskabet ansatte kvindelige Funktionærer, kan ikke undre nogen, saalænge det endogsaa baade i Stat og Kommune er et herskende Princip, at Arbejdet ikke honoreres efter sin Værdi men efter, om det er Mænd eller Kvinder, der udfører det.--
Selskabet beskæftiger 1200 Telefonistinder, af hvilke ca. 900 er ansatte i København. De er delte i 3 Klasser efter Anciennitet : Reservetelefonistinden (0-2 Aar), Telefonistinden (2-9), Overtelefon-istinden (9-18 Aar). Efter en Optagelsesprøve ansætes de unge Piger som Elever, hvilket vil sige, at de i 14 Dage à 3 Uger arbejder under Opsyn og Vejledning, hvorefter de selvstændigt overtager Tjenesten uden dog at modtage nogen som helst Løn, førend efter 2 Maaneders Forløb.
I over en Maaned skaffer Selskabet sig saaledes en Del gratis Arbejdskraft. Derefter ansættes de som Reservetelefonistinder i 2 Aar med en Løn af 30 Kr. om Maaneden for 6 Timers dagligt Arbejde, der kan kræves udført mellem 7 Morgen og 9 Aften til forskellige Tider paa de forskellige Dage. De er altsaa udelukkede fra at have andet fast Arbejde. Der kan endvidere kræves 2 Timers Ekstraarbejde af dem fra 4-6 Eftm., og for disse 2 ekstra Timer udover de 6 faste - Timer, som oven i Købet skal være ret vanskelige - betales 20 Øre Timen. For Arbejde før 7 om Morgenen og efter 9 om Aftenen er Lønnen i denne Tjenesteklasse 25 Øre Timen; ligeledes for Helligdagsarbejde. Re-servetelefonistinderne har altsaa - tvungent eller frivilligt - Adgang til Ekstraarbejde og kan, hvis de daglig arbejder 8 Timer, have ca. 42 Kr. om Maaneden; men Selskabet garanterer dem kun Arbejde for 30 Kr.
Efter 2 Aars Tjenestetid rykker de op i Telefonistindeklassen og stiger til en fast Maanedsløn af 40 Kr. for 6 Timers dagligt Arbejde og til 25 Øre for Ekstraarbejde udover de 6 Timer. Lønnen stiger nu saaledes, at de efter 4 Aars Forløb faar 50 Kr., efter 6 Aars Forløb 60 Kr.
Efter 9 Aars Tjenestetid bliver de Overtelefonistinder med en Løn af 70 Kr. pr. Maaned og 30 à 35 Øre Timen for Ekstraarbejde. Af disse findes imidlertid kun ca. 170, medens Telefonistindernes Antal er ca. 400, Reservetelefonistindernes ca. 330. Efter 18 Aars Forløb faar Overtelefonistinderne 85 Kr. pr. Maaned.
Af disse Tal vil det ses, at først efter ca. 10 Aars Arbejde i Selskabets Tjeneste er det muligt - for en sparsommelig og nøjsom Kvinde - at leve af sin Løn. -
-- Der vil maaske indvendes, at 6 Timer ikke kan betragtes som fuld Arbejdstid, men Hovedparten af de unge Piger er nødt til at paatage sig Ekstraarbejde, og desuden fordrer Selskabet, i alt Fald for de første Aars Vedkommende, at Tjenestetiden »bestemmes efter det øjeblikkelige Behov«. Og netop i disse Aar er Lønnen kun 30-40 Kr. minus 5 pCt., der afgives til Hjælpekassen, og som udbetales dem ved deres Afsked.
Selvfølgelig véd Telefondirektøren særdeles vel, at hans kvindelige Funktionærer ikke kan leve af deres Løn. Men dette er heller slet ikke Meningen! Direktøren har nemlig det Princip kun at ansætte unge Piger »med Hjem«. De maa møde frem med en Attest for, at de har et Tilhold enten i deres Forældres Hjem eller andet Steds - af hvad Art et saadant Hjem er, og hvorledes den Støtte er, som her ydes dem, kan selvfølgelig ikke undersøges, men - selv om det kunde kontroleres, er det et ganske forkasteligt Princip.
At et stort monopoliseret Aktieselskab, der daglig beskæftiger ca. 1200 Kvinder, baserer sin Arbejdskraft paa noget saa løst og tilfældigt - og Selskabet ganske uvedkommende - som private Familieforhold eller Venskabsforhold, er fordømmeligt, og selv om Direktøren virkelig føler sin Samvittighed lettet overfor sine Underordnede ved at indbilde sig, at de har pekuniær Støtte andet Steds, saa maa han dog erindre, at det i saa Tilfælde bliver andre, som maa udrede det Beløb, det reelt set tilkommer Selskabet at udrede.
Jeg nævnte i Begyndelsen af min Artikel to andre Selskaber, hvis Stilling i Byens Liv er af lignede Art som Telefonselskabets, nemlig »Aktieselskabet Københavns Telefonkiosker« og »De københavnske Sporveje«. Medens der ved det første af disse desværre ikke kan siges at herske synderlig bedre Arbejdsvilkaar end ved Telefonselskabet, skønt Ekspeditricerne her i endnu højere Grad udfører et selvstændigt og ansvarsfuldt Arbejde, har det været mig en Glæde at erfare, at Københavns Sporvejsselskab lønner sit kvindelige Kontorpersonale efter fuldt forsvarlige Principper. Det fortjener f. Eks. den allerstørste Anerkendelse, at Selskabet lønner sit mandlige og kvindelige Personale ganske ens og kun gør Lønnen afhængig af Kvalifikationer og Anciennitet; men desuden bestræber Selskabet sig for at give saa gode Lønninger, at Personalet er i Stand til at leve af deres Arbejde i Selskabets Tjeneste, idet de straks ved deres Ansættelse faar 1000 Kr. aarligt foruden en mindre Tantieme. Til Sammenligning med Telefonselskabets Lønninger skal jeg endvidere anføre, at medens dette for 8 Timers Søndagstjeneste betaler 2 Kr. og for 8 Timers Nattjeneste uden Søvn 3 Kr. pr. Nat, byder Sporvejsselskabet for 8 Timers Søndagstjeneste 4 Kr. 50 Øre.
I de »Oplysninger vedrørende Telefonistindernes Stilling«, som Selskabet har offentliggjort, siges, at Selskabet ønsker at beskæftige »unge Piger af de dannede Klasser«; men denne Betegnelse er ikke rammende. Nej, Selskabet ønsker at beskæftige unge Piger af de bemidlede Klasser, for hvem de 30 Kr. om Maaneden kun skal være Paaklædnings- og Lommepenge.
Men bemidlet og dannet er ikke altid det samme, Hr. Telefondirektør! Alle de dannede, men ubemidlede unge Piger, der skal have et Levebrød, de udelukkes gennem Selskabets utilladelige Ansættelsesprincip fra at søge Stillingerne.
Det er helt opbyggeligt at fortsætte Læsningen af de nævnte Oplysninger. »Naar Selskabet ønsker at beskæftige unge Piger af de dannede Klasser, er det rimeligt, at Arbejdstiden ikke bliver for lang, saaledes at den unge Pige ogsaa kan være noget for sit Hjem og uden at overanstrenges tage Del i Ungdommens naturlige Glæder og Adspredelser«. Det er overmaade smukt at læse om. Telefoncentralen - en Vuggestue eller Dagarbejdsskole for de dannede Klassers unge Døtre, der trænger til at beskæftiges nogle Timer om Dagen!! Skulde vi ikke - i Sandhedens Interesse - skyndsomst forlade disse »filantropiske« Synsmaader og ganske nøgternt betragte Telefoncentralen som en Arbejdsplads for Kvinder og Direktøren - ikke som Filantrop - men som en ganske almindelig Arbejdsgiver. Hvis dette maa være mig tilladt, vil jeg paa dette Grundlag henstille til Telefondirektøren ikke at betænke sig paa at forlænge Arbejdstiden til 7 eller 8 Timer og saa samtidig forhøje Lønnen, saaledes at Kvinderne paa hans Arbejdsplads kan leve af deres Løn. Saaledes som Forholdene nu er ordnede, er han medvirkende til at skabe en i høj Grad usund og fordømmelig Konkurrence paa det kvindelige Arbejdsmarked, en Konkurrence, der ødelægger Arbejdsvilkaarene for Tusinder af Kvinder og drager Konsekvenser efter sig, der er farlige for hele Samfundet.
København, Septbr. 09.
