« Tilbage til søgeresultaterne
Til Redaktionen for „Kvinden og Samfundet"
(Forsinket paa Grund af Pladsmangel.)
I Anledning af Skrivelsen i Bladets Nr. 13 af »En Jyde«:
Artiklen har min fulde Sympati. Hvorfor vente? Maa den enligtstillede Kvinde ikke til enhver Tid betale sin Skat til Stat og Kommune lige saa fuldt som Mændene? Bliver der dér gjort Forskel, fordi hun er Kvinde? Det er derfor vor fulde Ret ogsaa at faa et Ord med i Statens Husholdning. Derfor maa alle Kvinder melde sig ind i »Dansk Kvindesamfund«, saa at Foreningen kan vokse sig stor og stærk, saa den bliver en Magt. Først naar vi er naaet saa vidt, vil Kvindernes Erhverv blive betalt lige saa fuldt som Mændenes, og deres sociale Stilling vil forbedres, saa det bliver dem muligt at leve som Mennesker. Jeg har opfordret mine Kolleger Landet rundt til at melde sig ind i Foreningen. Jordemødrene lever under meget trykkende Kaar mange Steder, og Jordemødrenes Gerning bliver slet lønnet, og det skøndt det Ansvar den medfører og de Krav, der stilles til den, er store. Vi venter stedse paa bedre Tider; men det trækker ud; derfor, lad os sætte Kraft ind paa snart at faa politisk Valgret, at der kan komme Kvinder ind i Regering og Rigsdag; det er Kvinderne vi trænger til, det er forvist dem, der skal føre vor Sag frem til Sejr. Der er mange gamle hvidhaarede Kvinder, der har vaaget og slidt i mange mange Aar, og staaet Ansigt til Ansigt med Døden i deres ansvarsfulde Gerning, haabende at kunne fortjene lidt til de gamle Dage. Men nej; Fordringerne, der stilles, vokser og bliver større, Bierhvervet falder bort; Jordemoderen maa slide saa længe, til hun bukker under for Sygdom. Resultatet af mange Aars nervepirrende Arbejde og Slid er nu i vor Tid 300 Kr. i Pension, som hun jo hverken kan leve eller dø af. Derfor en Tak til hver og en, der tager Kampen op og lad os arbejde i Fællesskab, og arbejde, medens det er Dag, Natten kommer, da ingen kan arbejde.
Allinge, Bornholm.
Elisabeth Staw,
Distriktsjordemoder.
