« Tilbage til søgeresultaterne

Koldinghus.

« Se emneord

Hvem kender ikke de mægtige Ruiner af Koldinghus, som ligger straks Nord for Kolding, der med sine mange Minder og Sagn drager den Rejsendes Opmærksomhed til sig. Opført i Middelalderen af Hertug Abel, fra hvilke Tider man endnu har Levninger af Sagn og Minder at fortælle, fremtræder Ruinerne alligevel moderniseret i Chr. IV.s Stil med sine smaa ottekantede Taarne.


I den mørke Kælder vises Skipper Klemens Fængsel ligesom der i Slottet vises det Værelse, hvor Chr. III. døde, og den store Riddersal.


Fra Resterne af Kirken har man Udsigt over Koldingby. Ruinen er vel vedligeholdt, og det er ikke sjældent, at der endnu afholdes Fester i den underlig tiltalende Ruin. Men ligger end Koldinghus i Ruin, saa er der Liv i Koldingby, baade hvad de aktive Forretningsfolk angaar og Politikens aldrig hvilende Agitation. Her har Danmarks største politiske Agitator, Hr. C. Berg. sin Hovedresidens; her trykkes mindst et halvt Dusin af hans Blade i „Kolding Folkeblad”s Trykkeri. I Kolding holdtes Bergs bekendte Protestmøde, og her jublede Tusinder, da Berg kom ud af Fængslet for igen at samles med sine Venner. Saa, medens Højre med nogle faa Hundreder holdt deres Møde i Koldinghus Ruin, mødte ligesaa mange Tusinder for at hylde Berg og fortælle ham. at de satte deres Haab til, at han vilde føre Folkets Sag til Sejr mod Regeringens provisoriske Love. - Der var den Dag Løftelse over Koldingby. Der var Frygt fra Autoriteternes Side, saa Soldaterne laa rede i Fredericia til at møde ved første Vink. Men med andre Mærkværdigheder, som Kolding ejer, har de ogsaa en Borgmester, til hvem den hele By ser op med Tillid.


Den jævne og stilfærdige Borgmester Schøring var tryg og rolig for, at Folkemassen vilde holde Orden og Ro; han kendte de gode Jyder, og lod Gendarmerne blive hjemme. Dem har i det hele taget Borgmesteren aldrig Brug for, han nænner ikke, de skal slide paa deres smukke, lyseblaa Klæder, derfor besørges alt i Byen uden dem. Bergs Møde gik med al sin høje Jubel stille af, men endnu venter Folket paa de store Løfters Opfyldelse, eller venter det ikke mere? -


Et er imidlertid vist, der er intet smaat ved den By, som Bergs storslaaede Skikkelse og aldrig smaalige Person har ydet sine bedste Tanker og Følelser. Man imponeres ligefrem ved f. Ex. et Højskolehjem, som for nylig er bygget med en Foredragssal, stor og hvælvet som en Kirke. Bygningen har kostet 90,000 Kroner at opføre, og Medlemmerne er 800, der slutter sig om Højskolehjemmet. Medens den elskværdige Vært Ole Larsen med sin udmærkede Hustru gør det hyggeligt i de smukke Stuer for Rejsende og Medlemmer, holdes der Utal af Møder i den store Forsamlingssal.


Her holdes religiøse Foredrag, politiske og sociale, her læste Digterne Schandorph og Drachmann op paa deres Turné, her tales om Fredssagen og meget andet, ti det er det mærkelige ved Tingene, at trods den stærke politiske Bevægelse og den skarpe Adskillelse mellem Partierne, saa er man i Højskolehjemmet fuldstændig paa neutral Grund, hvilket maaské væsenlig skyldes den humane Formand, Hr. Landstingsmand Konrad Jørgensen, Udgiveren af „Højskolebladet”.


Dog ét undrer man sig over ikke at finde inden for en saa livlig og opagiteret Egn som Kolding - og det er - Kvindeforeninger. - Hvorfor forstaar de forstandige jydske Kvinder ikke, at det ikke er Mændene, der vil skaffe dem deres Rettigheder, hvorfor forstaar de ikke, at intet Steds findes bedre Kvindesagsæmner end i en Egn, hvor Folket har modtaget en saa stærk Paavirkning baade af Højskolen og af det politiske Liv. Her er god Jordbund. Kvinderne bør ikke tøve med at danne en Kvindeforening.



« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner