« Tilbage til søgeresultaterne
Vielsesritualet
Det har nok ikke været noget let Arbejde for Udvalget i Dansk Kvindesamfund at faa udarbejdet Forslaget til et nyt Vielsesritual, saaledes som Forholdene var.
Imidlertid er det dog lykkedes at faa det fjernet, som ligefrem vakte Forargelse, især hos Kvinderne, men dog vel ogsaa hos de fleste Mænd. - Og det var jo dog især det, Dansk Kvindesamfund tilsigtede med det nye Forslag.
Altfor længe har Kirken gjort Kvinden stor Uret og Sorg ved paa hendes Vielsesdag at rette de Skriftsteder til hende, som Paulus og Peder havde henvendt til Østens Kvinder i den fjerne Oldtid. De har gjort stor Skade og vakt pinlige Følelser hos mangen Brud, naar hun stod for Herrens Alter og maatte høre de Ord af Præsten, at fra nu af skulde hun være sin Nærmestes Undersaat; thi det ligger i Ordet »underdanig«.
Det vilde derfor efter min Mening være sørgeligt, om det nye Ritual skulde blive »valgfrit«, saa at en Del Præster enten af Ligegyldighed eller Vane kan vedblive at pine Kvinden med det gamle Ritual.
Der er ogsaa Skriftsteder, som jeg ikke synes burde findes i det nye Forslag, saaledes Pauli Ord i Efeserbrevet 5. Kap.: »I Mænd, elsker Eders Hustruer, ligesom Kristus elskede Menigheden og hengav sig for den«.
Men Kristus elskede Menigheden med en forbarmende Kærlighed fuld af Naade og Miskundhed, som Menigheden aldrig burde blive færdig med at takke ham for. - Det er dog ikke den Kærlighed, en Brud venter af sin Brudgom; hun ved med sig selv, at hun yder ham den samme Kærlighed, som han havde. - Saaledes ikke Menigheden overfor Kristus!
Det er nok først, naar Kongesønnens Bryllup staar, at »Bruden« svarer til Brudgommen.
I Efs. 5 følger ogsaa lige efter Formaningen til Manden om at elske sin Hustru, Formaningen til Hustruen om at være sin Mand underdanig. - De to Skriftsteder hører sammen; man kan ikke hævne det ene uden at komme til at tænke paa det andet. Det bliver derfor kun stødende at bruge Formaningen til Manden.
Ligeledes burde Ordene af Peder til Kvinden om den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Væsen enten udelades eller bruges til Brudeparret i Forening og ikke til Bruden alene, saa vist som Kvinden i Almindelighed er mere sagtmodig end Manden.
Endelig finder jeg det mærkeligt, at Ordene fra 1. Mosebog: Jeg vil gøre ham en Medhjælp, der er ham lig«, thi saaledes kan og skal det sikkert oversættes, ikke staar saaledes i Forslaget, men »skal være hos ham«. - »Der er ham lig« udtrykker langt bedre Guds Tanke; thi Gud skabte Mand og Kvinde i sit Billede og bød dem at være »et«. Tilsidst har jeg kun at bemærke, at Ordet »mandig« burde omskrives til modig eller frimodig.
Forøvrigt vilde jeg for min Part ønske, at der var bleven slaaet til Lyd for det norske Ritual. Det er i al sin Enfold saa sundt, saa menneskeligt og saa kristeligt, godt for hvert Brudepar at tage sig til Hjerte.
Endskønt det jo ikke bliver indført hos os, vil jeg dog henstille til Redaktionen at lade det aftrykke her i Bladet; det er sket for tre Aar siden, men mange af D. K. S.s Medlemmer kender det jo ikke.
M. Petersen,
Præstekone. - Løsning.
