« Tilbage til søgeresultaterne

En ny Maade at give Kvinderne Valgret paa

« Se emneord

Advokat, Dr. jur. Louis Frank i Brüssel har sendt »Kvinden og Samfundet« sin Piece »Le suffrage universel proportionel et intégral«, i hvilken han gør Propagan­da for et nyt Princip for Kvindevalgret,

Dr. Frank foreslaar, at der gives en­hver myndig Kvinde, ugift, gift, fraskilt eller Enke een Stemme, medens Mændenes Stemmeret ordnes paa følgende Maade: den ugifte Mand og den gifte Mand uden Børn faar een Stemme, den gifte Mand med indtil 2 Børn faar 2 Stemmer og den gifte Mand med 3 eller flere Børn faar 3 Stemmer. Forfatteren gaar ud fra, at Fa­miliefaderen, der skal underholde Hustru og Børn, har paataget sig tungere Pligter end den ugifte Mand, og at det derfor er rimeligt, at hans sociale Indflydelse bliver større. Ungkarlen, »der repræsenterer den mandlige Egoisme«, skal straffes med, at hans Indflydelse paa Statens Sager forrin­ges. (Man staar uforstaaende overfor den Anskuelse, at Moderen til mange Børn, »der repræsenterer Fremtiden«, som Forf. meget rigtig bemærker, skal stilles i Klasse med Repræsentanten for den mandlige Egoisme).

Forfatteren fremhæver, at hans Sy­stem, samtidig med at det anerkender Kvindernes Ret til Repræsentation, opret­holder Mandens eller rettere Familiefade­rens politiske Overvægt. I en Familie med Børn, hvor Mand og Hustru er af modsat politisk Anskuelse, vil Mandens Mening faa den afgørende Indflydelse, idet han har to Stemmer mod Hustruens ene. Føl­gende Citat kan maaske interessere: »Mit Forslag anerkender den fuldkomne Beret­tigelse af en alvorlig Repræsentation for de kvindelige Interesser, men den udeluk­ker samtidig Faren for de kvindelige Stemmers Overvægt, som man har konsta­teret i Finland og Danmark. Dersom man i Frankrig, Tyskland og Storbritannien indførte det australske Princip, almindelig Valgret for alle Voksne, vilde Kvindernes Stemme-Overvægt over Mændene øjeblik­kelig blive Resultatet, eftersom man i alle disse Lande har konstateret, at Kvinderne er i Overtal i Befolkningen . . . .«

Mændene vilde desuden være meget lidt tilbøjelige til at underkaste sig et Skør­teregimente. «

I den sidste Sætning ligger ganske sik­kert »des Pudels Kern«. Hele Dr. Franks Piece er et usminket Udtryk for mandlig Ængstelse for at blive sat fra Styret, hvis Kvinderne faar Stemmeret, i Forbindelse med Overbevisningen om at have udvist et storartet Frisind ved at foreslaa at give dem en Stemmeret, der ifølge hans eget Opgivelse vilde give f. Eks. Kvinderne i Frankrig ca. 13 Millioner Stemmer og Mændene 23 Millioner. Dette Resultat be­rettiger Forfatteren til følgende Slut­ning: »Dette nye Element (Kvindernes Indflydelse) vil, uden at blive reduceret til Magtesløshed, være saaledes holdt til­bage og tøjlet, at det vel kan øve Ind­flydelse, men hverken herske eller skade. Selv om de vilde forene sig, kunde Kvin­derne hverken ryste eller forstyrre Stats-ordningen, endnu mindre omstyrte eller ødelægge den.«

Yderligere Kommentarer er formentlig overflødige, men har virkelig de belgiske Kvinder givet Forfatteren Anledning til at nære saa megen Mistillid til de kvindelige Vælgere?

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner