« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Forsinket paa Grund af Pladsmangel.
Gyrithe Lemche: »Naar Dagen den kommer« er en Samling Smaahistorier, grebet lige ud af Livet og fortalt i et djærvt og malende Sprog med den sunde Virkelighedssands, der er denne Forfatterinde egen. Helt gribende virker »En Heltinde«, sikkert den betydeligste af dem, i alle Tilfælde den der rummer mest dyb og ægte Følelse. Her skildres en af disse dagligdags Kvindetyper, der med den mest rørende Opofrelse, den mest uegennyttige Pligttroskab til det sidste slider sig op for andre og aldrig fordrer men heller aldrig faar nogen Anerkendelse derfor. Mandens naive Egoisme som Modsætning hertil med dens uundgaaelige komiske Skær gør hele Billedet meget levende. - Men ogsaa de øvrige Historier læses med stor Interesse. Saaledes er den første, hvorefter Bogen har Navn, maaske nok den fineste i psychologisk Henseende. Den lidt ældre Piges flygtige Forelskelse mod hendes egen Villie er morsomt givet med faa Træk. (Gyldendal-Nordisk.)
Thit Jensen: Sagn og Syner, mystiske Fortællinger fra Island, er nærmest en Samling Spøgelses-historier og dog ikke uden Virkelighedspræg. Læseren faar uvilkaarlig det Indtryk, at Forfatterinden maa have været paa Island. Naturskildringerne, som Bogen er rig paa, er skrevet med et gnistrende Talent og en malende Evne, som er alt andet end almindeligt. Man forstaar, at Befolkningen ved Samlivet med denne storladne og voldsomme Natur tvinges til at optage disse uhyggelige Forestillinger i deres daglige Liv og ved deres af Afsondrethed overspændte Fantasi gøres modtagelige for overnaturlige Oplevelser. (Gyldendal-Nordisk.)
Charlotte Eilersgaard: Stille Liv, handler om Hverdagsmennesker og deres beskedne Liv, der sjældent er Skueplads for større, bevægede Tildragelser. Skildringen er præget af Forfatterindens deltagende Forstaaelse for disse Mennesker, deres Sorger og deres Glæder. Saaledes er der i »Mørkningstanten« megen ægte Følelse hos det Barn, der saa dybt har savnet al Hjærtevarme hos sine godgørende Tanter men længe har anet den hos Mørkningstanten, der ogsaa viser sig at være hendes Moder. Forfatterindens elskværdige Sans for sine Medmenneskers smaa Morsomheder gør Bogen til en for nøjelig og let Læsning. (Gyldendal-Nordisk.) E. C.
Maria Behrens: Skyer og Sol. - I Kommission hos P. Hansens Forlag. 65 Sider.
Lette og lyse, tunge og sorte, -
Skyer med Storm og Skyer med Væde,
Skyer, hvis Trudsel vækker min Styrke,
Skyer, hvis Blidhed faar mig til at græde.
Sol, Sol over røde Tage,
Sol over nysudsprungen Lind,
Over den gamle, bakkede Gade
Lyser der Sol - Sol i mit Sind.
Det er smaa, venlige Vers, som ved fortsat Læsning virker lidt ensformigt, men som enkeltvis har Betingelser for at glæde. Th. D.
Annette Jensen: Kvinde-Regimente. (1. Del.) Under Dommen. (2. Del.) - (Eget Forlag.)
Titlen »Kvinde-Regimente« er godt valgt.
I Bogen har Forf. nemlig vendt op og ned paa det praktiske Forhold mellem Mand og Kvinde og sat denne sidste paa den raadende Plads.
Det er »Mor«, der køber og sælger, det er »Mor«, der enéraadende og myndigt bestemmer over alt og alle uden at spørge - eller behøve at spørge - »Far«, der myg og forskræmt fra sin Krog følger og bøjer sig under Tyraniet.
Det er i denne Bog »Døtrene«, der, som den mest naturlige Ting af Verden og for den af »Far« bragte Medgift uddannes til at kunne skaffe sig og sine et godt Udkomme, medens »Sønnen« træller og slider i Hjemmet og, som eneste Løn, stadig faar at høre, hvor megen Tak han skylder sin bandende, hykleriske »Mor« og som stadig - hver Gang den himmelraabende Uret, han lider, kalder retfærdig Vrede frem hos ham - maa bøje sit unge Sind under Aaget og ydmygt tier-------»for Fars
Skyld«, hvis eneste Trøst han i al denne Uhygge er.
Til at begynde med virker dette Paafund irriterende, men det er paa den anden Side Bogens eneste Styrke. Netop dét, at man har saa ondt ved at finde sig til Rette i disse uvirkelige Forhold, maner til Eftertanke om de virkelige, og man stilles ubønhørligt Ansigt til Ansigt med den Uret og Ondskab, som kan trives i Ly af Love og Fordomme.
Det er en Bog som man - tiltrods for dens idelige Gentagelser og noget ujævne Sprog - dog husker en rum Tid efter, at man har læst den.
Anden Del: »Under Dommen« virker svagt.
Første Halvdel af den er en fortsat - lidt trættende - Skildring af Lumpenhed og usselt Had hos dem, der har Magten.
I sidste Halvdel grunder Forf. over, hvorledes Dommen vil falde over dem, der ikke vil gøre deres Uret god igen, dem der fra Retfærdighedens Gud faar Svaret: »Jeg kendte Eder aldrig, I som øver Uret.«
Th. D.
»Den personlige Skole«. Af fhv. Skolebestyrer, Professor H. C. Frederiksen i Ordrup.
Det er en ganske fortrinlig Bog med mange værdifulde Kapitler, det ene mer fængslende end det andet. Den burde læses af alle Skoleautoriteterne og i de mange Hjem, som sender deres Børn i Skole, læses med den fulde Forstaaelse, Indholdet fortjener. Forfatteren har Ret i sine Paastande om, at den nuværende Skoleordning trænger til friere Reformer; først og fremmest for Slægtens Helheds Skyld. Slægten trænger ogsaa mer til virkelig menneskelig Udvikling og Dannelse end til udelukkende at fyldes med Bogdannelse. Tiden er saa ynkelig fattig paa helstøbte og stærke Personligheder, »hærdede til Fingerspidserne« ; om der ad de pædagogiske Veje, Forfatteren anviser i sin Bog, kunde opfostres forædlede Individualiteter, vilde megen ny Jord blive indvundet i Danmarks Land.
Et af de sidste Kapitler hedder: »Et Skridt ind i Fremtiden«. Det ligefrem lyser af Kærlighed, Begejstring og Tro til, at Ønskerne og Drømmene nok skal blive til Virkelighed lidt efter lidt. Saa bliver der højt til Loftet og vidt til Væggene i Fremtidens ny, personlige Skoler, hvor alt det gamle, der ikke længer duede, er bleven nyt under de bedste Forudsætninger fra Lærernes, Elevernes og Forældrenes Standpunkter. Gid den gamle, erfarne Skolemesters Tanker maa blive støttede og bære Frugt, og at Bogens Sandheder maa blive udnyttede til Børnenes harmoniske Vækst og Velsignelse i legemlig, sjælelig og aandelig Retning!
S. H.
