« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Premierminister Briand og Præsident Falliéres udtaler sig til Gunst for Kvinders Frigørelse.
En Deputation fra det nystiftede franske Kvindevalgretsforbund har med Formanden Mme Schmahl som Ordfører henvendt sig til Konsejlspræsident Briand og spurgt om Regeringens Stilling til et Forslag om Kvinders Valgret. Ministeren modtog Damerne meget venligt, men gav dog ikke noget Svar, der kunde forpligte Regeringen til at tage Spørgsmaalet op nu. »Kvinderne maa selv skabe en Situation, der kan interessere Regeringen.«
Præsident Fallières, der i Overensstemmelse med Forfatningen ellers plejer at holde sine personlige Mening i Baggrunden, har benyttet Lejligheden ved Indvielsen af den franske Undervisningsligas nye Bygning i Paris til at udtale sig for Kvinders Ligeberettigelse med Mænd: »Jeg har altid ment, at Kvinderne bør være ligestillede med Mændene i Samfundet. Vore Love har endnu ikke gennemført dette, men jeg ønsker, at man i alt Fald inden ret længe vil ophæve den nuværende Ulighed i Lærernes og Lærerindernes Lønningsforhold.« »La Francaise«.