Hysteriske Børn.
Enhver Opdrager bør være noget af en Læg, i alt Fald have modtaget saa megen Kundskab om de hemmelighedsfulde Virkninger i Sjælen, som fremkaldes ved Sygelighed i det fysiske Liv hos Barnet, at han kan bedømme, hvad Barnet kan drages til Ansvar for eller hvad det ligger under for.
Netop fordi mange Mødre er uvidende om eller blinde for Vekselvirkningen mellem Sjæl og Legeme, gør de ofte deres egne Børn den blodigste Uret eller forøger deres hysteriske Lidelser.
Dr. Knud Pontoppidan, Overlægen for Sindssygeafdelingen paa Kommunehospitalet, har nylig udgivet fire Foredrag (Th. Linds Forlag), der blandt andet giver interessante Oplysninger om Hysteri i Barnealderen og viser, at den virker smittende som en Epidemi.
Han fortæller saaleder om en 10 Aars Dreng, som var indlagt paa Hospitalet fra et Børnehjem, hvorledes han indbildte sig selv, at en fremmed Mandsperson paa den anden Side af Gaardens Plankeværk havde tilføjet ham et dybt Saar i Fingeren. Denne mystiske Fortælling af den lille Fyr havde vakt megen Bevægelse hos de andre Børn paa Børnehjemmet, saa flere blev syge med heftige Opkastninger, Madlede, Søvnløshed og Frygt for Spøgelser. De Børn, som havde mest Mod, kiggede ud af Vinduet og kunde da tydeligt se sorte Mænd spadsere med Hovedet under Armen.
Da Anstifteren til disse Fantasier kom bort, forsvandt alt dette som ved et Trylleslag.
Dr. Pontoppidan kalder i sit Foredrag denne Tilstand en psykisk Epidemi og henfører den under Hysterien. Han fortæller: „Jeg erindrer en hysterisk Dreng, som var bleven frygtelig forkælet under en langvarig Øjensygdom. Saa tidt der blev Tale om, at han skulde til at gaa i Skole igen, forværredes hans Tilstand øjeblikkeligt, navnlig kom der en enorm Secretion fra Conjunctivæ. Da Drengen endelig blev ført til en Øjenspecialist konstateredes det, at det var Næseslim, han praktiserede op i Øjnene, og lod drive ned ad Kinderne. Men ved Siden af saadanne Tilfælde forekommer der en egen Slags hysterisk Forstillelse, der ikke uden videre kan identificeres med bevidst Simulation, fordi Patienten sikkert ikke til enhver Tid kan frigøre sig derfor.”
Dr. Pontoppidan mener, at det er ikke særlig de forkælede Børn, der er disponible for Hysteri; der gælder for Børn det samme som for Voksne.
Tidligere antog man som bekendt, at det kun var de aandelig livlige og let bevægelige Kvinder, der hjemfaldt til denne Sygdom, hvorimod det nu kan konstateres, at fuldt udviklede Symptomer kan findes hos de trægeste og stupideste Maren-Ammer fra Landet. Den findes hos Mænd som hos Kvinder og kan findes hos halvidiotiske Børn. ”Jeg husker,” fortæller Dr. P., „et Tilfælde fra Blindeinstitutet, hvor en lille Pige fik „Rystekrampe” og smittede sin Sidekammerat. Begge Patienter kom samtidig til os og havde saadan Krampe, at hele Stuen rystede. Først da man fik skilt dem ad og underkastet hver enkelt en kraftig „moralsk” Behandling, holdt Tilfældet op. Mærkeligt nok viste Krampen en absolut konform Karakter, uagtet Patienterne var udelukkede fra at vejledes ved Synets Hjælp.”
Tilbøjeligheden til epidemisk Optræden af Hysteri i Barnealderen, mener Dr. P., ligger i Børns Tendens til automatiske Efterligninger. Saaledes blev Børnene paa en Opdragelsesanstalt grebne af en Klippemani; jo mere man gemte Saksene, desto mere følte de Trang til at klippe baade deres eget og andres Tøj sønder og sammen.
Dr. Knud Pontoppidans fire Foredrag, som enhver bør læse, handler om nogle af hans Erfaringer om almindelige Sindssygdomme, men vi har blot fremdraget disse enkelte Ting om Nervesygdomme hos Børn for, om muligt, at hendrage Mødres Opmærksomhed paa Barnets Nervesystem og lægge dem paa Sinde ved Opdragelsen af deres Børn at se nøje til, inden de tugter dem. Thi det er ikke sjældent, at det, der ved første Øjekast ser ud som Uartighed, Løgnagtighed eller Simulation, er Hysteri eller Sygelighed i Nervesystemet, som for Barnets Skyld kræver det ømmeste Tilsyn og den mest forstandige Pleje.
Thi, som jeg begyndte med at sige, en Opdrager bør være noget af en Læge, da det sjælelige og det legemlige staar i en saa inderlig Forbindelse med hinanden, at Opdrageren maa have lige Kendskab til begge.
Vore unge Kvinder, der tror sig skikkede til den pædagogiske Virksomhed, bør absolut tilbringe en Del af deres Læretid paa et Børnehospital.
