« Tilbage til søgeresultaterne
Indsendt Andragende
Efter Anmodning af D. K.s »Udvalg ang. Kvinders Adgang til Embeder« har Forretningsudvalget Mandagen den 3die Januar 1910 indsendt nedenstaaende til Kommissionen af 11. Dec. 1909.
I Anledning af den ærede Kommissions Dannelse har Dansk Kvindesamfund i disse Dage henvendt sig til Kultusministeren med Anmodning om, at Kommissionen maatte blive suppleret med flere Kvinder, da Forholdet nu er dette, at der i denne sidder 22 Mænd og kun l Kvinde, - og begrundede Anmodningen med, at man havde haft Ret til at vente, at der netop ved denne Kommissions Sammensætning vilde være blevet taget mere Hensyn til Kvinderne, som specielt i Kommissionens Opgave interesserede.
Ministeren henviste os til den ærede Kommission, som den der har Myndighed til at tilkalde særlig sagkyndige.
I Henhold hertil tillader Dansk Kvindesamfund sig at henvende sig til Kommissionen med Anmodning om, at den, hvis den benytter sig af denne Myndighed, særlig vil tilkalde Kvinder, da de fuldtud har den samme Interesse af, hvorledes Tilsynet skal ordnes, som Lærerne.