Fra Stockholm.

Der en gammel Skik her i Sverrig at anse 1ste Maj som en halv Helligdag, det har derfor været lettere her end andre Steder at samle Arbejderne til Demonstrationen 1ste Maj for almindelig Stemmeret og en Normalarbejdsdag.

En saadan Demonstration har sin dobbelte Betydning, idet den ikke alene gælder de fremsatte Spørgsmaal, (Stemmeretten er betydelig mere indskrænket her end i Danmark) men tillige afgiver en Slags Revy over Arbejderpartiets Størrelse.

Stockholms Arbejderparti kan være stolt af sin Demonstration i Aar.

Deltagerne samledes Kl. 2 ved Cirkusbygningen paa Østermalm, Vejret var glimrende. Deltagelsen enorm stor. Arbejderne kom strømmende i Skarevis og samlede sig under Fanerne.

Det mægtige Tog begynder at bevæge sig, - Fanerne flagrer. Musiken spiller og omsider naar man Ladugaadsgærdet, noget lignende som Fælleden i København, kun ikke flad som denne, men med Højdedrag og smaa Bjærgformationer.

Der tales fra 4 Talerstole, og fra Talerstol Nr. 4 taler Frk. Emilie Rathau, Redaktør af Ugebladet Dalmasen, for Kvinden og den almindelige Stemmeret. Interessen er stor her, det ser man af det store Antal Referenter, som her har taget Plads. Frk. Rathau taler klart og tydeligt, og følges med stor Opmærksomhed af Tilhørerne.

Talerinden beviste ved en kort historisk Fremstilling, hvorledes Kvinden i Aarhundreder er blevet undertrykt og hendes Menneskeværd trampet under Fødder, hvorledes saa den franske Revolution kom med sin nye Lære om Menneskeværd, og med sit Raab om Frihed, Lighed og Broderskab, men dette dog kun til den mandlige Del af den fortrykte Menneskehed.

Kvinden var glemt og forbigaaet indtil vore Dage, et Parti, nemlig det socialdemokratiske, havde skrevet hendes fulde Ligestillelse med Manden paa sin Fane. Taleren omtalte derpaa i korte Træk Kvindebevægelsen, saa vel den udenlandske som den svenske, og fremhævede, at denne til Dels var fremkaldt af Over- og Middelklassens Kvinder og derfor ikke havde nogen direkte Betydning for Arbejderklassens Kvinder, de som arbejder paa Fabrikerne og ved Symaskinerne, og hvis Stilling i Samfundet er saa ussel og undertrykt, at man med Rette kan kalde dem Slavernes Slaver. Med Hensyn til Skyldigheden er hun Mandens Lige, hun maa svare sine Skatter, og begaar hun en Forbrydelse, maa hun tage sin Straf.

Noget andet er det med Rettigheder i Samfundet. Man har fremført vel Tusind forskellige Grunde for at bevise, at det ikke gaar an at give Kvinden samme Rettigheder i Samfundet som Manden, den ene mere bitterlig end den anden, snart er det Kvindeligheden og snart er det hendes fysiske, snart hendes intellektuelle Evner, som skulde lide Skade. Lutter Snak og Fraser.

Naar Kvinden bliver kastet ind paa Arbejdsmarkedet, er man ikke saa øm over hendes Kvindelighed eller hendes Kræfter. Med Hensyn til almindelig Stemmeret udtalte Frk. Rathau, at naar man kunde sætte en Kvinde til at regere over Land og Rige, saaledes som nu for Tiden i England, og tidligere her i Sverrig, sagtens kunde hun vel da i vore Dage have saa megen Forstand, at hun kunde stemme paa en almindelig Rigsdagsmand.

Sluttelig opfordrede Talerinden Kvinderne til at organisere sig og med Energi kaste sig ind i Kampen for de Maal, de har sat sig, nemlig et Samfund med fuld Ligestillelse i alle Forhold for begge Køn.

Frk. Rathaus Tale modtoges med langvarigt Bravo og Hurraraab af Forsamlingen. Omkring de øvrige 3 Talerstole stod Folk tætsluttede, og mandlige Talere tolkede her Dagens Æmne : „Almindelig Stemmeret og Normalarbejdsdag”. Efter Talerne opløstes Masserne. Demonstrationen var til Ende. Fanerne rulledes sammen, man styrede atter tilbage til Byen, til Stockholm.