« Tilbage til søgeresultaterne
„Kvindernes Aarbog"
Frk. Annette Jensen har haft den gode Ide under ovenstaaende Titel at samle og udgive en Række Betragtninger angaaende Tidens brændende Spørgsmaal, af dem som har særlig Interesse for Kvinderne, og en Del Modbemærkninger mod offentlig fremkomne Udtalelser - i Skrift eller Tale - af den Slags, som Kvinderne ikke bør lade gaa upaatalte hen.
Bortset fra dem, der er farvede af partipolitiske Sympathier, kan det anbefales alle Kvindesags-interesserede at læse disse Indlæg, der er livligt skrevne med afgjort Evne til at ramme det rette. Bogen præges iøvrigt af Forfatterindens stærke Retfærdighedsfølelse og deraf følgende varme Begejstring for Kvindernes Sag. Den indeholder mange gode Tanker og Sandheder, og vil sikkert kunne være til Hjælp i Agitationen for Kvindesagen. Det anbefales derfor »Dansk Kvindesamfund«s Medlemmer at stifte nærmere Bekendtskab med den. 1ste Hefte foreligger allerede og samtlige Hefter - mindst tre - kan faas tilsendt, efterhaanden som de udkommer mod Indsendese af Kr. 1.50 pr. Postanvisning til A. Jensen, Øster Farimagsgade 8 St., København Ø. Næste Hefte udkommer i Februar.