« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad man ikke ser
»Dansk Kvindesamfund«s Husholdningsskole.
Under denne Overskrift læser vi følgende i »Aalborg Amtstidende« for den 26. Jan.:
- Naada, sikken en Snemand, siger Frk. Bartholine Jørgensen, der lukker op.
Det er paa første Sal i Overlærerboligen ved Danmarksgades Skole, og helt her op ad Trappen har Stormen hvirvlet de til hvidt Støv piskede Fnug. Det knirker under Fødderne, og nede i Korridoren maatte man vade gennem en fast sammenføget Snedrive. Naar Gadedøren smækker op og i, gisper Gasblussene og er ved at opgive Aanden.
Det er vi ogsaa, men Frøkenen leder os, blindet og sanseløs, ind i et tomt Køkken, hvor vi rystes. Langsomt vender Livsaanderne tilbage.
- Aa, lad os slukke Gassen, inden vi gaar videre, siger Frk. Jørgensen og strækker sig op imod Auer-Lampen. Det er, skal jeg sige Dem, en af Hovedreglerne her: Der maa aldrig brænde et Blus til ingen Nytte. Husk paa, formaner jeg Eleverne, det er Kommunens Gas . . . næh, jeg kan ikke naa den. Vil De være saa god! De er længere end jeg.
Vi gaar gennem to smaa Køkkener med tomme Komfurer og kolde Gasovne. I Skabene staar appetitlig rent Porcellæn, Skeer, Knive og Gafler ligger omhyggeligt ordnede, og ved hver Hylde fortæller en lille Liste, hvor meget af hvert der skal være.
- Orden, først og fremmest Orden skal der læres, nikker Frøkenen*) energisk. Maa jeg, fortsætter hun saa, fortælle Dem om Hensigten med denne Husholdningsskole. Erfaringen har lært: Jo flere gode Husmødre, des færre ulykkelige Hjem. Kvinden faar aldrig i Ægteskabet større Magt end i det første Aar. Forstaar hun nemlig da ved dygtig Husførelse at holde Manden til Hjemmet, vil han ikke siden søge ud. Men jeg har set mange Hjem, hvor Manden, naar han kom, fandt et Skaar paa Bordet med Margarine i og et Stykke Kød, han maatte flænse i med sin Lommekniv.
*) Form. f. D. K. S. i Aalborg, Frk. B. Jørgensen.
Var jeg Mand, og det blev budt mig, jeg gik ogsaa min Vej.
Vi er nu naaet ind i Magasinet, hvor Varerne opbevares. Alting købes ind i store Partier, thi derved sparer man. 100 Pund Mel ad Gangen, Margarine i Bøttevis etc.
- Og det bør en Arbejderkone ogsaa gøre. Hun maa spare sammen, saa hun kan købe sine Varer i et passende stort Parti. Det er billigere, og Kvaliteten kan blive bedre. Intet er saa ufornuftigt som at forsyne sig i Halvpundevis.
- Maa vi høre lidt om Planen i dette Husholdningskursus ?
- Gerne! Vi har tre Hold - to Aftenhold for Madlavning, beregnet paa en Familie med Mand, Kone og fem Børn, der skal leve af en Ugeløn paa 12 Kr., samt et Eftermiddagshold for noget finere Madlavning. Lad mig sige det med det samme: Det sidste har ikke min Sympati. De, der gaar derpaa, er alle saaledes stillede, at de kan søge en rigtig Husmoderskole. De har her Undervisningen alt for billig.
Men Aftenholdene - dem har vi Fornøjelse af. De bestaar hver af 20 unge Piger og 4 Børn. De sidste gaar frit, de andre betaler for hele Kursus’et 6 Kr. hver.
Det ene Hold kommer Mandag, Onsdag, Fredag, det andet Tirsdag, Torsdag, Lørdag. Med hvilken Lyst de gaar til Undervisningen, ser De bedst deraf, at alle 24 er mødt i Aften - trods Snestormen. Og dog bor mange af dem langt ude paa Kastetvej. De har arbejdet hele Dagen paa en Fabrik og kun lige faaet Tid til at smutte hjem og klæde sig om, før de skulde herned. Af Holdet, der er her i Aften, er de 14 Fabrikarbejdersker, 2 Kommunelærerinder, 3 Tjenestepiger og l Syerske. Desuden findes der altsaa 4 Børn. Et Hold er inddelt i 4 Familier, hver paa 5 voksne og l Barn. Nr. l i Familien er Husmoder og dækker Bord, Nr. 2 koger Formad, og Nr. 3 sørger for Eftermad. Bagningen tager Nr. 4 sig af, og Nr. 5 skal lave Paalæg og Salater.
Frk. Jørgensen aabner Døren til det store Køkken. Langs Væggene, der er drivende fugtige af Maddampe, sidder de 24 Elever og følger Undervisningen. Det er lutter friske unge Piger, der med stor Opmærksomhed lytter til Lærerindens Visdomsord. I blaa Stilebøger nedskrives de indhøstede Køkken-Hemmeligheder. Fra Tid til anden, naar Lærerinden fortæller om en særlig praktisk Metode, gaar Forundringens glade Gys gennem hele Rækken.
Midt i Rummet staar Lærerinden bag Gaskomfuret, rank i en lys Kjole, med stivet hvidt Hovedsæt og Smageske og - Gaffel i et Læderetui ved Bæltet. Hun lader med en flad Ske, »Æblekranse« glide ned i en Gryde med hed, spruttende Palmin. Rundt om hende damper Gryder under blanke Laag. Lærerinden. Frk. Weber, forklarer nu grundigt Tilberedningen fra først til sidst. Paa sorte Vægtavler er Opskriften noteret med nøjagtig Prisangivelse for hver enkelt Ting.
Undervisningen foregaar iøvrigt paa den Maade, at den første af de tre ugentlige Aftener laver Lærerinden, medens Holdet ser til, to daglige Middage - Formad og Eftermad - samt en billig Dessert. De kommende Aftener laver »Familierne« selv de samme Retter rundt om ved Komfurerne.
»Æblekransene« er færdige, de ligger sprøde, lysebrune paa Fadet, og de samt Aftenens andre Resultater bydes rundt. Vi smager en smeltende Mannagrød, duftende gule Ærter, let stegte Bønnefrikadeller med Kartoffelsalat og en hjerneklarende Sildesalat. Til Slut damper Kaffen i Kopperne. En ung Pige tragter den med stor Omhu, saa den er ganske frisk, som Kaffe bør være.
- Men Omkostningerne? spørger vi.
Frk. Jørgensen, der henrykt uddeler Komplimenter til baade Lærerinde og Elever, saa godt har alt smagt hende, fortæller:
- Alle disse Retter er beregnede paa den omtalte Husholdning med 7 Personer og 12 Kr. om Ugen. »Æblekransene« har f.Eks. kostet, Frk. Weber?
- Præcis 47 Øre, siger denne efter at have raadført sig med Vægtavlen.
Frk. Jørgensen fortsætter:
- Og der var dog nok til os alle sammen! *
Det er jo først anden Vinter, at Kursus’et eksisterer, og vort aarlige Budget er paa ca. 1800 Kr. Heraf giver Kommunen 400 Kr. samt Bolig, Gas og Brændsel. Hver af de voksne Elever betaler 6 Kr., og de betaler alle. Dette har efter min Mening stor Betydning. Det ranker Ryggen at vide, at der skal betales, og deres Løn er saadan, at de godt kan.
Det Underskud vi faar, dækker Staten, idet den aarlig giver Dansk Kvindesamfund 4000 Kr. til Støtte af disse Kursus.
- Godnat og Tak for i Aften! Flokken bruser mod Forstuen. Kun de faa, hvis Tur det i Aften er at gøre i Orden, bliver tilbage.
Frk. Jørgtensen sætter sin Hat paa og trækker i Kaaben.
- Socialisterne, siger hun fast, erklærer altid, at Dansk Kvindesamfund er en Overklassebevægelse. Det er det, jeg vil modbevise. Disse unge Piger behandler jeg som mine Veninder, jeg kender hver enkelt ud og ind - jeg har jo god Lejlighed til at tale med dem - og her er ikke Brug for Nedladenhed fra min Side - Vi er jo alle Kvinder.
Og min Opgave er, at de Penge, vi faar af Kommunen, skal forrente sig som ingen andre. Thi de skal skabe gode, samfundsnyttige Hjem.
