Det kgl. Theater.
Faust.
Fredag den lste Maj spilledes Goethes Faust, dette store Læsedrama, der vanskelig kan naa til nogen blot tilnærmelsesvis fuldendt Opførelse paa et Theater, saa tankerigt og stort det er.
Ikke desto mindre havde vort kgl. Theater givet sig i Kast dermed, men skønt det første Aften spilledes for udsolgt, næste for nogenlunde fuldt Hus, saa vil det dog sikkert ikke blive noget Kassestykke. Forestillingen er for lang, og Spillet for uinteressant. Det er som en Række løsrevne Tableauer, hvor man selv maa suplere Indholdet. Ved anden Opførelse var Stykket forkortet en Del, blandt andet var Optrine i Heksekøkkenet, hvor Faust faar Trylledrikken, der atter gør ham ung, helt skaaret bort, og for dem, der ikke har læst Faust, staar det da som en ubegribelig Gaade, at han forlader Raadstuekælderen i Auerbach som en gammel Mand og i næste Akt optræder som ung og dejlig, bejlende til Margrethe. Om Udstyrelsen er ikke stort at sige; mest Virkning opnaaedes ved Valpurgisnatten, hvor Uvejret raser paa Blocksbjerg, medens Hekse farer forbi paa deres Kosteskafte, og Fjeldet befolkes med den uhyggelige natgraa Skare, der uafladelig myldrer op fra Jordens Indre.
I Spillet naaede Fru Hennings højest. Hendes Gretchen var sød og fin, hengiven og inderlig, ret som man ser hende i illustrerede tyske Faust-Udgaver. Sangen om Kongen af Thule, som hun halvt nynner, halvt synger, medens hun sent om Aftenen, ganske alene med sig selv gaar og pusler omkring i sit Kammer, løser sit Haar og klæder sig af, var dejlig, saa naturlig og ligefrem, som hun sang den. Denne lille Scene var Aftenens Glanspunkt. Emil Poulsen magter ikke Faust, saa lidt som Mantzius Mefistofeles, skønt begge disse udmærkede Skuespillere i en og anden Scene spillede dygtigt
