Værd at lægge Mærke til.
„Hvad er Fædrelandskærlighed?” er en lille Piece af A B, udgivet paa Henriksens Forlag. Det er væsenlig en Samling af en Bladdiskussion, der er ført i „Demokraten” i Aarhus som Svar paa Aarhus Folkeblad og de Zske Artikler i Berlingske Tidende. Endskønt den ikke indeholder noget nyt, er den dog et godt Indlæg i Fredssagen, fordi den beviser det urimelige i de store militære Udgifter og viser, at de moderne Tanker higer mod en Udvidelse af Kærligheden, nemlig til at elske alle Nationer.
Emilie Flygare-Carlén, den begavede svenske Forfatterinde, er blevet sindssyg efter en mislykket Øjenoperation.
Det er betegnende, at den tyske Rigsdag har været betænkelig ved at give Kvinderne Adgang til at udøve Lægepraksis. De konservative henviste til Rusland, hvor det havde vist sig, at Kvindernes Adgang til Universitetet havde fremkaldt samfundsomvæltende Elementer.
Ja naturligvis vil Kvindens Ligestilling med Manden i sig selv være den største revolutionære Bevægelse i Verden, men Stødet er nu givet, saa den standses ikke om saa hver eneste Mand i Verden satte sig imod den; men den kan ske stille og harmonisk, hvis Mændene er kloge nok til at forstaa deres egen Fordel.
En ung Amerikanerinde, Miss Sheldon, rejser i Februar Maaned til Mazambique i Mellemafrika for at studere de vilde Stammers Familieliv. Hun vil have en Fonograf med for at optage nogle afrikanske Talestemmer. Hun vil blive ledsaget paa Rejsen af nogle Arabere, nogle Negerkoner og en Afdeling Militær.
Minister Blaine har udstedt et særligt Pas for hende og Stanley har givet hende forskellige Anbefalingsskrivelser med.
Omsorgen for nogle af Londons offenlige Parkanlæg vil blive overdraget til en kvindelig Kunstgartner.