« Tilbage til søgeresultaterne
Frue eller Frøken?
Selvfølgelig har Maggi Friberg fuldkommen Ret i, at det er meningsløst, at en Kvindes Privatliv skal udleveres ved den første den bedste Præsentation.
Men - hvorfor Frue? og hvorfor Frøken? og hvorfor Hr.?
Hvorfor ikke slet og ret vore Navne?
Ude paa Landet var der dog aldrig nogen, der vilde finde paa at sige: Hr. Husmand Hans Hansen eller Fru (Frøken) Ane Svendsen. Der er det slet og ret Husmand Hans Hansen og Ane Svendsen. Vi vilde hverken sige Hr., Fru eller Frøken ved store Mænds og Kvinders Navne. Hvem vilde sige at »Hr.« Bjørnstjerne Bjørnson er død? Mig forekommer disse smaa intetsigende Titler aldeles meningsløse; i vor Tid, hvor det bliver mere og mere almindeligt, at Kvinderne faar en Gerning selv og derved en virkelig Titel bliver Frøken afgjort til Ulejlighed. Der er vist ingen, der finder, at Frøken Læge eller Frøken cand. mag. lyder saa overdrevent godt. Jeg kan heller ikke lide, naar en ung Pige præsenterer sig selv saaledes »Mit Navn er Frøken (Hansen). Nej, lad os baade afskaffe Hr., Fru, Frøken og Madam, og lad os i Stedet kæmpe for hver især at faa en Titel, der siger, at vi gør Gavn og ikke bare er »Frøkner«.
Gartner. K. N.
Ærede Redaktion!
I en Anmærkning til Artiklen med ovenst. Titel i »Kvinden og Samfundet« for 15. April, opfordrer De Deres Læsere til at udtale sig om nævnte Spørgsmaal. Skønt jeg ikke finder Sagen Diskussion værd og af den Grund ikke heller ønsker at imødegaa Dr. Fribergs mærkelige Udtalelser om Kvinder, der uden at tage Hjærte og Hjærne (det sidste turde være troligt nok) med paa Raad, gifter sig for at blive tituleret Frue i Stedet for Frøken, sender jeg Dem dog nogle Linjer for at udtale min Forbavselse over, at »Kvinden og Samfundet« vil ofre Plads paa Spørgsmaal af denne og lignende Art.
Den Angst, enkelte kloge og dygtige Kvinder har for at vort Køn ikke skal kunne gøre sig gældende ved Siden af Mændene, og som her giver sig Udslag i Tanken om, at Fruetitlen skulde have mere Værdi end Frøkentitlen, er mig ganske uforstaaelig; at en Dr. jur. i Berlin, en Dr. med. i Wien og en Dr. phil. i Helsingfors giver sig »indgaaende« af med Spørgsmaalet, burde vel imponere mig, men tjener egentlig kun til at vidne om Kvindens Begrænsning, idet vi gladelig daler fra det største til det mindste, naar vort let bevægelige Sind sættes i Svingninger.
Det har gjort mig ondt at se, at vi midt i Kampen og Interessen for de store Spørgsmaal, der staar paa Dansk Kvindesamfunds Program og i vort stadige Arbejde for at vække og højne Kvindernes Tankegang, skal tage et Spørgsmaal op som dette, om et gammelt Ord, der fra Tidernes Morgen har været brugt til at betegne: en ung, en »uskyldig«, en ubunden Kvinde, skal sløjfes. Det er den Art Spørgsmaal, der er egnet til at svække Respekten og Interessen for Kvindernes Sag, og som er saa uhyre »kvindelig« i dette Ords daarlige Betydning. Lad Titlen paa Bladets Abonnenter blive Fr., som Dr. Friberg foreslaar, hvis virkelig mange føler sig brøstholdne ved at kaldes Frk. og enkelte bliver henrykte ved et »Fru«, men lad os i øvrigt ikke spilde Tid og Papir paa noget saa underordnet. Endnu kun dette: Det er dog vel givet, at vi Kvinder udvikles i hvert Fald legemligt og for en stor Del aandeligt ved Samlivet med en Mand, ved Barnefødsler og Barneopdragelse; jeg personlig synes da, at Diminutivbetegnelsen i sin Tid, da Sprogene dannedes, blev rigtig godt valgt for de ugifte. Jeg antager, de fleste ugifte Mødre, som selv opdrager deres Børn, lader sig kalde Frue, hvad de i Virkeligheden ogsaa er, idet det jo ikke er den af Stat og Kirke velsignede Vielsesakt, der forandrer os fra Jomfru eller Frøken til Frue.
Til Slut - kan vi Kvinder mon ikke lære at behandle vore Smaatterier ved en Femthe eller en Kaffesladder i Stedet for at rejse Diskussion paa dem i et udbredt Blad?
Med Tak for Optagelsen
A. H.
