« Tilbage til søgeresultaterne
Jutta Bojsen-Møller
Dansk Kvindesamfunds Æresformand.
Sange og Skrift
Melder Heltes Bedrift,
Melder Dannemænds Daad
I Regering og Raad,
Men kun sparsomt vi mødes med Minder
Om vor Gæld til de henfarne Kvinder,
Der i Stilhed sig glæded og vaanded,
Mens for Slægten de leved og aanded.
Bladet er vendt,
Enevælden er endt,
Nytaars-Nyet er tændt
Kvindens Ret er erkendt,
Og de Kvinder der højt løfted Fanen,
Mens de kækt Skridt for Skridt brøde Banen
Deres Navne skal nævnes med Ære,
Dit, Fru Jutta, skal mellem dem være.
Ædel af Æt
Kampberedt mod alt slet
Gik Du legende-let
Ud og stred for vor Ret,
Baned Vej, der sig tornefuld strækker
Gennem haanende Hærskarers Rækker,
Gennem Latterens skyllende Bølge,
Baned Vejen, vi andre nu følge.
Mangen en Gang
Var den trælsom og trang,
Men dit Smil og den Klang,
Der laa gemt i din Sang,
Gløded Hjertet til ildfuldt at banke
For vor kære vor stadige Tanke,
Du bar fremad og aldrig tilbage
Bar os frem mod de lysere Dage.
Ud i det Blaa
Navne komme og gaa,
Men Fru Jutta skal naa
Langt og lysende staa,
Som din Færd, dine Ord os har ledet,
Skal dit Navn blive fejret og fredet, -
For Dig selv er det bedste tilbage,
Du holdt Livshaabet højt alle Dage.
Dorothea Petersen.
Efter at de forskellige Valg til Fællesstyrelse o. s. v. i Følge Dagsordenen var foretaget Søndag Morgen d. 5. Juni indlededes en smuk og stemningsfuld Højtidelighed med, at Forsamlingen sang ovenstaaende Sang ledsaget af Orkestermusik.
Formanden for Forretningsudvalget, Fru B. Scheuer, tog derefter Ordet for at bede Forsamlingen foretage endnu et Valg inden den skiltes. »Fællesstyrelsen stiller Forslag om et helt nyt Valg, en hel ny Slags Repræsentant for D. K. nemlig en Æresformand. Vi er jo sikkert alle enige om, at vi aldeles ikke kan tænke os at undvære vor kære, gamle Formand ved vore Møder, og vi foreslaar derfor dette Valg, som ikke skal gentages hvert Aar, men som skal sikre os, at vi har Fru Bojsen-Møller i vor Midte, saa længe hun maa faa Kraft til at kunne samles med os.« Forsamlingen valgte derpaa med stor Begejstring Fru Bojsen-Møller til D. K.s Æresformand.
Fru Bojsen-Møller takkede synlig rørt for den varme Sympathi og det hæderfulde Hverv; i hendes Ungdom skulde Kvinden være som en Blomst til Pryd og Glæde, nu blev hun igen i sin Alderdom som en Blomst, der ligesom skulde kaste Glans over Møderne, som hun var glad over altid at skulle være med til.
Fru Uldall (Silkeborg), udtalte derpaa med Digterens Ord: »Du er vor Mo’r, vi elsker Dig«, og dermed var alting sagt. Naar De nu trækker Dem tilbage fra Arbejdet iblandt os, har vi ønsket at give Dem et synligt Minde om D. K. og et Udtryk for vor Taknemlighed. Vi har ment, at det vilde være Dem kært at have et Billede fra Egnen her omkring Silkeborg, hvor De jo har levet nogle af Deres bedste Aar, og vi beder Dem derfor modtage dette.
Maleriet, som er gengivet paa hosstaaende Billede, var opstillet paa et Stafeli tildækket med et Dannebrogsflag og blev nu afsløret og vakte almindelig Beundring. Det er malet af Professor Godfred Christensen og forestiller et Parti fra Himmelbjærget tæt ved det Sted, hvor det store Friluftsmøde senere paa Dagen blev afholdt.
Fru Bojsen-Møller takkede ogsaa for denne store Glæde med hele den hjærtevarme Oprindelighed, som altid har gjort hende saa almindelig elsket.
