« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Landet, hvor der arbejdes
Mandag den 11. og Tirsdag den 12. ds. førtes i Englands Underhus en Forhandling, som bliver et af Mærkepunkterne i Kvindestemmerets-Historien. Huset var stærkt besat, og under Forhandlingerne om det i sidste Nr. af Bladet omtalte Forslag til Indførelse af en meget begrænset Kvindestemmeret sprængtes Partirammerne fuldstændigt. Politikere, som ellers staar som udprægede Modstandere, slog her Følge enten som Modstandere eller som Tilhængere af Sagen.
Endogsaa indenfor selve Regeringen var man uenig og bekendte dette aabent. - Det
vil føre for vidt at komme ind paa en nærmere Omtale af selve Debatten, kun skal vi fremhæve, at det konservative Medlem, Smith, under sin Tale imod Kvindestemmerettens Indførelse havde fundet et ganske nyt Argument. - Han paapegede det Tab England i Anseelse var udsat for at lide hos de forskellige Folkeslag i Asien, som hører under det britiske Rige, og hos hvem Kvinden er betragtet som et i høj Grad underordnet Væsen; der kunde tænkes Forhold, hvor det vil blive vanskeligt for England som Moderlandet at hævde sin Autoritet, hvis man gjorde Kvinderne til politiske Borgere. - Krigsminister Haldane bemærkede hertil tørt, at Indien jo havde ladet sig regere i 64 Aar af en Kvinde, Dronning Victoria, om Mr. Smith havde det Indtryk, at Englands Anseelse havde lidt hos de orientalske Folkeslag under hendes Regeringstid?
Ved Afstemningen stemte 299 af Medlemmerne for Forslaget, 190 imod. - Ved Forhandlingen om, hvorvidt Sagen skulde viderebehandles af et særskilt Udvalg eller af hele Huset, fremhævede Regeringschefen, Mr. Asquith, at Spørgsmaalet var saa vigtigt, at det i Enkelthederne maatte forhandles af hele Huset. Man vedtog dette med 320 Stemmer mod 175. Det staar nu til Regeringen at fremme Sagen ved at sætte den paa Dagsordenen men man antager det for sandsynligst, at Mr. Asquith vil vide at lægge Beslag paa Huset med andet Arbejde og sørge for, at Forslaget ikke bliver til Lov i denne Samling. Minister Haldane fremhævede, da han anbefalede at stemme for Regeringschefens Forslag, at »dette jo ikke var ensbetydende med, at Forslaget ikke kom til Behandling i denne Samling«, efter hvilken Udtalelse flere godtroende Tilhængere stemte mod særskilt Udvalg. Disse vil indenfor Parlamentet presse Regeringen, - og udenfor Parlamentet handler Kvinderne ivrigere end nogensinde.
Vi omtalte i sidste Nummer deres Kæmpeprocession den 18. Juni. Til den 23. Juli forberedes atter en Procession, der i Størrelse og Pragt vil overgaa alle tidligere. Den gaar fra Westminster Embankment til Hyde Park, hvor man fra ikke mindre end 40 Talerstole vil kræve det omtalte Forslag sat paa Dagsordenen og gjort til Lov i denne Samling. - (Parlamentet opløses sædvanligt i August.) Forud for dette store Slag er der i Ugen fra den 15.-22. planlagt 275 Gademøder - alene af en af Kvindeunionerne.
Det er kritiske Dage for Kvinderne i England. - Man vil huske, at de har truet med nye Voldsomheder, hvis Regeringen atter denne Gang vil lægge Sten i Vejen. De militante Unioner styrker sig hver Dag ved en rivende Tilgang af nye Medlemmer. De har dygtige og modige Ledere. De har Penge. Og de har ved mangfoldige Lejligheder vist, at de stod bag deres Ord. - Der skal brede Skuldre til at tage det Ansvar, der er forbundet med at drive denne Hær til det yderste. Hvor stor Betydning ledende Stemmeretsforkæmpere lægger i Processionen den 23. Juli vil man forstaa, naar vi meddeler, at den amerikanske Præst, Dr. Anna Shaw, som for Tiden opholder sig i London, har meldt sig som Fører af den »Stars & Stripes«-Afdeling der vil repræsentere Amerika. - Husker vi ret, saa Anna Shaw ved Kongressen i 1909 alt andet end velvilligt paa det, der stod i Forbindelse med Militant-Bevægelsen.
