Dansk Kvindegymnastik.
Mandagen den 11te Maj holdt Paul Petersen afsluttende Aarsprøve for sine kvindelige Elever, ca. tredive unge Damer, af hvilke Halvdelen var Begyndere.
I det ganske bekvemme Lokale i Lærlingehjemmet, Nørre Søgade 11, hvor fordum de stakkels Lærerinder svedte Angstens Sved over de store og de smaa Profeter eller nød Professor Rasmussens Aandrigheder, hvormed han gerne krydrede sin Eksamination, var igaar Aftes samlet et Par Hundrede Damer og Herrer for at overvære de unge Damers Præstation i Gymnastik.
I sit Velkommen til Forsamlingen betonede den celebre Forstander, der i egen Person ledede Øvelserne, at der i Aar, uligt andre Aaringer, var indbudt unge Herrer til at overvære den afsluttende Prøve, men at disse unge Herrer særlig var de Gymnastikere, der i Stockholm skulde deltage i den store Gymnastikfest; for dem, mente han, det maatte have Interesse at se, hvorvidt vore unge Damer havde bragt det. Mulig denne Undskyldning fremkom for at berolige de tilstedeværende Forældre; men den var sandelig saare unødvendig; ti hvorfor kan Herrer, unge som gamle, ikke overvære Kvindegymnastik? de Tider er dog længst forbi, da Raahed og Cynisme overalt stak frem som giftige Skarntyder, naar en Kvinde vovede at være med, hvor det galdt. Legemsøvelser, af hvad Art nævnes kan, og Hr. Paul Petersens tredive unge Damer kunde saamænd godt uden Spor af Anstød vise deres Ben frem uden at rødme derover.
De unge Damer, der alle var klædte i ens Dragter: et blaat Skørt og Knæbenklæder samt en hvid Sømandsbluse med blaa Sømandskrave gjorde straks et smukt Indtryk, da de tre og tre kom marscherende i fuld Takt og overordentlig yndefuldt. I Løbet af en Time viste de for de livlig interesserede Tilskuere et Utal af Øvelser med og uden Musik, og saavel Viderekomne som Begyndere havde vundet et Herredømme over deres Legemer og Muskler, som var beundringsværdigt. Mærkeligt var det forøvrigt at skue, hvor vel diciplinerede disse kvindelige Elever var; de arbejdede som Automater i den Forstand, at de kun havde Øje og Øren for deres Lærers Kommandoraab og Musikens Toner; for dem eksisterede hverken unge eller gamle Herrer, hverken Forældre eller Bekendte; men derfor mislykkedes heller ikke et eneste Spring og ikke et Hop mistede sin Gratie.
Man kan tvistes om svensk og dansk Gymnastik, tvistes om, hvilken der er den bedste; hver af Methoderne har sine Forkæmpere; men et kan man aldrig tvistes om og det er, at enhver Kvinde, der ikke allerede er blevet for gammel, for stiv eller ubekvem, bør gymnasticere. Det er forbavsende hvilken Holdning det giver, hvilken Smidighed og Spænstighed i alle Ledemod; det er ligefrem Synd, naar Forældrene ikke i den Retning vil sørge lige saa godt for deres Pigebørn som for deres Drenge.
Jeg er vis paa, at ikke en af Hr. Paul Petersens tredive unge Damer har nødig at fordærve sine Tænder med Jernpiller for at jage Blegsoten paa Porten; det er sikkert nok en Sygdom ingen af dem kender til, saa kraftige og muskelstærke, disse sunde Øvelser har gjort dem.
Hr. Paul Petersen har Ære af sine Elever. Gid han maa faa mange flere endnu at vise frem! Dog, naar saa næste Aarsprøve kommer, og der ingen Gymnastikfest skal være om Sommeren i Stockholm, saa forsikrer jeg paa de unge Damers Vegne, at de unge Mænd derfor ikke behøver at udelukkes; ti her er intet at le af eller spotte over; tvertimod, alt gaar saa overmaade pænt og anstændigt til.
