« Tilbage til søgeresultaterne
Velgørenhedskongressen om det offentliges Forsorg for Enker og deres Børn
Da flere af de Spørgsmaal, der skulde drøftes paa Velgørenhedskongressen, havde speciel Interesse for os Kvinder, deltog Kbhvns.-Kredsen som saadan i Kongressen.
Det Spørgsmaal, der i Øjeblikket laa os mest paa Sinde, var Enkeforsørgelsesspørgsmaalet - Kredsen foraarsagede paa Silkeborgmødet i Sommer en Forhandling herom -, og vi mødte med megen Begærlighed efter Oplysning. Desværre blev vi i nogen Grad skuffede. Thi vel indeholdt de Brochurer, der udsendtes forud for Kongressen, en Del gode Oplysninger, dog Oplysninger fortrinsvis om, hvad der var gjort i de forskellige Lande til Spørgsmaalets Løsning - og da det, der allerede er gjort er beklageligt lidt, var Oplysningerne ikke meget vejledende, navnlig ikke for Spørgsmaalets Fremtid, - men detaljerede Oplysninger om Forsørgelsens Bekostelighed fandtes ingen Steder. Man maatte derfor vente, at Diskussionen vilde kaste Lys over disse for os ikke sagkyndige Deltagere ukendte Forhold. Men dette skete ikke. Nogen egentlig Forhandling kom slet ikke i Gang. Kun én Ting sloges urokkelig fast, og det var, at Enkerne burde hjælpes.
Den amerikanske Delegerede Mr. Johnson henrev Forsamlingen til Begejstring, da han med kraftig Gestus og harmdirrende Stemme raabte ud: Nogle spørger, om vi har Raad til at understøtte Enkerne, jeg spørger, om vi har Raad til at lade det være? Hans Understregning af et godt Hjems moralske og kulturelle Værdi, og dets Værdsættelse i det saa pengekyndige Amerika, gjorde Indtryk paa Deltagerne.
Under Forhandlingerne fremkom ellers intet af væsentlig Betydning angaaende Enkespørgsmaalet.
Af enkelte af de omsendte Pjecer fremgaar det, at man saavel i Tyskland som i Frankrig tænker at gaa Forsikringsvejen, idet man paa en eller anden Maade - de mere specielle Forhold maa ordnes efter Landets Sæd og Skik - vil lade Enkeforsørgelsen indgaa som et Led i den allerede nu eksisterende tvungne Alderdomsforsørgelse eller udvide den nu eksisterende tvungne Ulykkesforsikring til at omfatte Dødsfald af anden Aarsag.
Det synes at skulle blive almindelig fastslaaet, at Enkeforsørgelsen kun bør omfatte Enker med uforsørgede Børn, saaledes at Enkeforsørgelsen i Virkeligheden er en Børneforsørgelse, der gaaende ud paa at opretholde Hjemmene, blot kommer til at træde i Stedet for Børnehjem, Opdragelsesanstalter og lignende.
Det er en Glæde at slaa fast, at man 1) d. v. s. Lovgiverne, 2) d. v. s. Mændene, begynder at faa Øjnene op for Livets etiske Værdiers socialøkonomiske Betydning, i dette Tilfælde en særlig Glæde, fordi det er Kvindens Arbejde indenfor Hjemmenes fire Vægge, der finder sin aabenbare Anerkendelse.
