« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens politiske Valgret

« Se emneord

I  Anledning   af   de   nylig   afsluttede Landstingsvalg og for stadig at holde In­teressen for Kvindens politiske Valgret le­vende, har Redaktionen sendt hvert Med­lem af Landstinget følgende Forespørgsel:

Redaktionen af »Kvinden og Samfundet«  (Dansk  Kvindesamfunds  Med­lemsblad)  tillader sig   herved at fore­spørge Dem, om De i den kommende Rigsdagssamling  vil arbejde for Kvindens  politiske Valgret og Valgbarhed, og  om  De  ved  et  muligt   Forslag   til Grundlovsændring   vil arbejde for, at der hertil knyttes en Ændring gaaende ud paa, at Kvinder faar samme politiske Valgret og Valgbarhed som Mænd.

Spørgsmaalet er det samme som er bleven stillet til alle Kandidaterne ved Fol­ketingsvalgene i de senere Aar, og som man paa Grund af Formen for Landstingsvalgene jo ikke har haft nogen Lej­lighed til at stille til Kandidaterne til disse. Vi har foreløbig modtaget følgende 3 Svar, men haaber og venter selvfølgelig at mod­tage flere; de vil alle fremkomme her i Bladet.

 

Jeg tør, som Svar paa Redaktionens Forespørgsel til mig om min Stilling til Arbejdet for Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed, maaske indskrænke mig til at henvise til mine mange tid­ligere Udtalelser om Sagen. Jeg ind­tager endnu ganske det samme Stand­punkt.

Ærb.

H.  Trier.

 

Jeg har allerede adskillige Gange of­fentligt udtalt, at jeg er en Tilhænger af politisk Valgret og Valgbarhed for Kvin­der i samme Udstrækning som for Mænd. Jeg forstaar derfor ikke ret, hvorfor Spørgsmaalet paany stilles til mig; men jeg kan kun svare, at jeg selvfølgeligt vil stemme paa Rigsdagen for Forslag, der medfører den tilsigtede Udvidelse af Valgretten.

Ærbødigst

Edvard Brandes.

 

Foranlediget ved en til Landstings­mand C. C. Andersen sendt Skrivelse, er det overdraget mig som Formand for det socialdemokratiske Parti og for Par­tiets Rigsdagsgruppe at give det ønskede Svar.

Socialdemokratiets Medlemmer af Landsting saavel som af Folketing vil selvfølgelig fremdeles arbejde for Er­hvervelsen af politisk Valgret til Kvin­derne.

I vort Partiprograms første Punkt fremsættes følgende Krav: »Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Afstemning til alle offentlige Hverv for alle Mænd og Kvinder fra 21 Aars Al­deren «.

Ved det sidst afholdte Møde af Par­tiets Hovedbestyrelse Søndag d. 2. Ok­tober d. A. vedtoges som Plan for den nu paabegyndte Rigsdagssamling føl­gende om denne Sag: ». . . . paalægges det Rigsdagsgruppen at fortsætte Arbej­det for Ændringer i Grundloven, der sigter til Ophævelse af privilegeret Valg­ret, Nedsættelse af Valgretsalderen og Valgret for Kvinder«.

Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe har efterkommet denne Vedtagelse ved allerede d. 3. ds. at indbringe Forslag i Folketinget om Udarbejdelse af et Grundlovsforslag, med Kvinders Valg­ret og Valgbarhed.

For Socialdemokratiet vil den hidtil udfoldede Virksomhed, for at skaffe Danmarks Kvinder politisk Ligestilling med Mændene, saaledes blive fortsat i den nu paabegyndte Rigsdagssamling, og jeg haaber, at det Tidspunkt er nær, da det lykkes at bringe Kravet til Sejr.

Ærbødigst

Th. Stauning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner