« Tilbage til søgeresultaterne
Det internationale Hjælpesprogs Kvinde-Forbund
I »Kv. og Samf.« for 15. September d. A. fremsættes følgende Bemærkning i Artiklen: Den internationale social-demokratiske Kvindekongres: »Naar man gik fra Kongressen med et ringe Udbytte, maa dette vist i væsentlig Grad tilskrives den Omstændighed, at Forhandlingssprogene var tre (Tysk, Engelsk og Dansk). Tiden optoges af trættende Oversættelser, deraf følgende Misforstaaelser og Gentagelser -, der foraarsagede, at 19 indtegnede Talere maatte slettes og Kongressen i største Hast afsluttes«.
Man tager næppe Fejl ved i dette Klagesuk at se et Ønske om, at Tiden snart maa være inde, da Menneskeheden gennem ét Fællessprog løses ud af den babyloniske Sprogforvirring, der føles ikke mindst paa Kongresser og ofte gør disse til det modsatte af, hvad de tilsigter: gensidig Forstaaelse og Samarbejde. »Kv. og Samf.«, der saa uforbeholdent har rørt ved det ømme Punkt, kunde jo nu passende forlade Ønskernes ret magre Jordbund og ved et Samarbejde - paa forskellig Vis - med Det internationale Hjælpesprogs Kvinde-Forbund hidføre en Forbedring med Hensyn til de sproglige Ulemper paa kommende Kvindekongresser. Nævnte Forbund har til Opgave at samle til fælles Virksomhed alle de Kvinder, der slutter sig til Tanken om ét internationalt Hjælpesprog. Dette maa ikke forstaas derhen, at Kvinderne vil have deres eget internationale Hjælpesprog, - et saadant skal selvfølgeligt være fælles for alle, - men det Oplysningsarbejde, der skal gøres for at faa Kvinderne til at optage et internationalt Hjælpesprog indenfor deres Arbejdsfelter, har man Ret til at vente udført af Kvinderne selv.
Efterhaanden som en Virksomhed forgrenes, nødes den til paa særlig Maade at udnytte den Arbejdskraft, den skal raade over for at faa sine Planer udført og sammes Resultater gjort bekendt; efterhaanden som Kvinderne delagtiggøres i Samfundsarbejdet, ikke blot indenfor den enkelte Nation men ogsaa internationalt, nødes de til at anerkende de Ord, en Englænder nylig udtalte: Tankens Internationalisering er det 20. Aarhundredes Feltraab, Indskriften paa Fremskridtets Banner. Men én af Tankens mægtigste Udtryksformer er Sproget, og vil Kvinderne Jorden over bringe hverandre Bud om Tanker, Opgaver og Samfundsarbejde, da nødes de til indenfor deres Arbejdsfelter at have en Stab af Medarbejdere, hvis særlige Opgave det er at give Oplysning indenfor Kvindeorganisationerne om det Fællessprog, der lidt efter lidt skal blive et Hoved-Samkvemsmiddel. At forlange af de mandlige Arbejdsfæller, at de skulde ogsaa indenfor Kvindens Virkefelter gøre dette Agitationsarbejde, vilde ikke være nogen Indrømmelse hverken af Kvindens Beskedenhed eller hendes Menneskekundskab. Desuden bør Kvinderne heller ikke i deres Arbejde for et Fællessprog ødelægge deres Ry for Taalmod og Udholdenhed.
- Ud fra alle disse Betragtninger stiftede (i 1907) en Kreds af Damer det Forbund, hvis Navn staar over dissse Linjer, og paa en Generalforsamling (1909) sluttede Forbundet sig endeligt til: Uniono di l’amiki di la Linguo internaciona (Verdenssprogs-Vennernes Forbund). Denne Organisation staar under Ledelse af en Direktionskomité, der administrerer og repræsenterer den udadtil og af et Akademi, der udelukkende befatter sig med de sproglige Spørgsmaal. Formand for Direk-tionskomiteen er Professor Pfaundler v. Un-versitetet i Graz; Professor Otto Jespersen (Københavns Universitet) er Formand i Akademiet, i hvilket bl. a. Professor Ostwald har Sæde. Det internationale Hjælpesprog, for hvis Udbredelse og Udvikling »Uniono« arbejder er »Ido«.
»Kv. og Samf.« har til Feltraab: Som Nutids Kvinde - Saa Fremtids Slægt! Jeg vilde ønske, Bladet vilde deltage i Nutidens Arbejde for at afhjælpe den babyloniske Sprogforvirring for Fremtidens Slægt.
Gunvor Mønster.
Sekretær for Det internationale Hjælpesprogs Kvinde-Forbund.
