« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens politiske Valgret
(Fortsættelse af Svarene paa vor Forespørgsel til Landstingsmændene).
Som Svar paa den ærede Redaktions Forespørgsel af 3. ds. om min Stilling til Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed skal jeg tillade mig at udtale: Da det er min Overbevisning, at det vilde staa bedre til her i Landet, saafremt der blev talt og skrevet mindre og kun blev talt og skrevet paa rette Sted og til rette Tid, kan jeg ikke imødekomme Ønsket om nu at angive min Stiling til nævnte Spørgsmaal.
Ærbødigst
R. Juul.
I Anledning af den ærede Red. Skr. af 3. ds., skal jeg først i Almindelighed udtale, at den i 1908 gennemførte kommunale Valgret for Kvinder med naturlig og nødvendig Konsekvens maa medføre, at der ogsaa gives dem politisk Valgret. Jo bedre hin nyttes, jo sikrere vil denne følge efter. At det netop derfor ikke haster saa overmaade stærkt, er en Anskuelse, som jeg faar bekræftet af de fleste Kvinder, jeg paa mine meget omfattende Rejser trindt i Landet kommer i Berøring med.
Da Indførelse af politisk Valgret for Kvinder nødvendiggør en Grundlovsændring og da Gennemførelsen af en saadan i en nogenlunde nær Fremtid bliver stedse mere sandsynlig, vilde jeg af ovennævnte Grunde finde det uklogt, af Hensyn til Kvindens Valgret at forcere den frem før end visse andre Spørgsmaal, der samtidig maa tages op, kunne modnes til Afgørelse, medens jeg af de samme Grunde vilde anse det for et Misgreb at gennemføre en Grundlovsændring uden at medtage politisk Valgret for Kvinder.
Heraf vil min personlige Stilling fremgaa: lige som jeg har arbejdet og stemt for Kvindens kommunale Valgret, tænker jeg at arbejde og stemme for, at den første Grundlovsændring, som gennemføres, kommer til at indføre politisk Valgret for Kvinder.
For Valgbarhedens Vedkommende staar jeg mere tvivlende, da jeg anser den alt for vidt gaaende Valgbarhed for den største Fejl ved vor nuværende Grundlov. Det bedste vilde være, om de uhel-digste Elementer blandt Mændene kunde udelukkes fra Valgbarhed og erstattes med de mest egnede blandt Kvinderne, saa at kun virkelig højt ansete, indsigtsfulde og kvalificeret hæderlige Personer (Mænd eller Kvinder) bleve valgbare.
Med Højagtelse
E. I. C. Rambusch.