« Tilbage til søgeresultaterne
Mands og Kvindes Indkomst i København
Enhver, der interesserer sig for sin By og sine Medborgere, maa ogsaa interessere sig for disse Medborgeres Indkomstforhold, maa interessere sig for om Udviklingen gaar frem i den rigtige Retning, saaledes at flere og flere Mennesker kommer op paa en Indtægt, der tillader dem at føre en menneskelig Tilværelse. Vi Københavnere maa derfor være Chefen for Stadens statistiske Bureau Hr. Cordt Trap taknemmelig for det interessante Tabelværk, han i Sommer har ladet Bureauet udsende vedrørende Indkomst- og Formueforholdene i København i Aaret 1907.
Et saadant Tabelværk har vel nok den Mangel i det almindelige Omdømme, at det er altfor fyldt med Tal, men naar Tallene viser interessante Resultater, faar man bære over med deres Tørhed. - I Tillid til saadan Overbærenhed gengiver jeg her nogle af Hovedresultaterne.
I Tabelværket findes dels en fælles Undersøgelse vedrørende Bevægelsen i Indkomsten for Mænd og Kvinder, dels en Særundersøgelse for hvert Køn for sig; det er navnlig til disse Særundersøgelser, jeg vil holde mig.
Mændene optræder i denne Forbindelse - som man kan tænke sig - i høj Grad som det stærke Køn. - Dels er der ligefrem en hel Del flere mandlige end kvindelige Forsørgere nemlig 127,624
mandlige mod 85,000 kvindelige; dels er Mændenes Indkomster langt højere end Kvindernes. En mandlig Forsørgers Gennemsnitsindtægt er nemlig 1726 Kr., en kvindelig Forsørgers kun 733 Kr. Saadanne Gennemsnitstal siger ikke meget, først naar man ser, af hvilke Tal de ere fremskaffede, kan man danne sig noget egentlig Billede af Forholdene. - Lad os da se paa hvert Køn for sig.
Mændene.
Tabelværket oplyser, at af samtlige 127,624 mdl. Forsørgere havde:
under 860 Kr. 800 - 1200 Kr. 1200-1800 Kr.
302°/00 = 38.511 313°/00 = 39.926 227°/00 = 29.063
1800 - 3000 Kr. 3000 - 5000 Kr. 5000 - 15000 Kr.
84°/00 = 10.741 350/00 = 4.520 29°/00 = 3.699
15000 - 50000 Kr. over 50000 Kr.
80/00 = 966 20/00= 198
Som man ser, har ca. 1/3 af Forsørgerne under 800 Kr. og over 1/2 under 1200 Kr. Der er aabenbart mange Familier, der maa klare sig med meget smaa Indtægter, for man kan jo ikke gaa ud fra, at saa mange mdl. Forsørgere lever ugifte. Man er derfor taknemmelig for, at Tabelværket kan oplyse, at der stadig er Bevægelse i Tallene bort fra de helt smaa Indkomster; medens dog nu kun 302 °/00 har
under 800 Kr., havde i Aaret 1862 706 °/00 og i 1892 591 °/oo under 800 Kr. Godt er det ogsaa at høre, at det ikke blot er lykkedes disse Smaaborgere lige at kravle over Sultegrænsen, men at det i stadig stigende Grad lykkes dem at forbedre deres Kaar, og det navnlig i de sidste 15 Aar. Medens i 1862 og 1892 henholdsvis 73 og 82 0/00 havde mellem 1200 og 1800 Kr., var pro-mille Tallet for 1898 134 og for 1907 228. - Desforuden har der i de sidste 10 Aar været en glædelig Stigning i Antallet af Indtægter mellem 1800 og 3000 Kr., medens disses Antal før 1892 udgjorde ca. 47 °/oo, udgjorde de i 1898 54 °/oo og i 1907 84 °/oo.
I det hele og store er det indenfor Indtægter under 3000 Kr., at de store Bevægelser har været. Antallet af Indtægter over 3000 Kr. steg ganske vist fra 1862 til 1892 fra ca. 67 °/oo til 72 %o, men har derefter holdt sig omtrent konstant.
Som Social-Økonom kan man selvfølgelig ikke være nogen særlig Ynder af de store Indkomster, men vi ere jo alle Mennesker og vil gerne vide, hvor der er bedst Mulighed for vore kære mandlige Slægtninge for at opnaa de høje Indtægter - da disse nu jo bevislig en Gang er til. Tabelværket kan her give gode Vink, det siger med klare Ord, lad dem blive Læger, Sagførere og Grosserere, thi
af skatteansatte Læger har:
57 °/o over 5000 Kr.
9 % over 15000 Kr.
af skatteansatte Sagførere har:
49 °/o over 5000 Kr.
18°/0 over 15000 Kr.
af skatteansatte Grosserere har:
52 % over 5000 Kr.
24 °/o over 15000 Kr.
Embedsvejen er heller ikke at foragte; ifl. Tabelværket har 29 °/o af de skatteansatte Embedsmænd over 5000 Kr., men da alle Kommunelærere er opført under denne Gruppe er Tallet sikkert meget højere for de egentlige Embedsmænd.
De store Detailhandlere klare sig forholdsvis godt; 29 % af dem har over 5000 Kr., af de smaa Detailhandlere derimod kun 6 %.
Det liberale Erhverv*) kan til Nød ogsaa anbefales; her har 21 % over 5000 Kr.
*) I Modsætning Haandens Arbejde.
Fabrikantvirksomheden er sikkert ogsaa indbringende. Fabrikanternes Gennemsnitsindtægt er opgivet til 9832 Kr., men et Procenttal kan ikke gives her, da Tabelværket har behandlet Haandværkere og Fabrikanter i en fælles Gruppe, og her vejer Haandværksmestrenes lave Indtægter saa meget til, at kun 10 % af Gruppen har over 5000 Kr. Af Handelsmedhjælperne har kun 4 °/0 over 5000 Kr.
Indenfor Arbejderklassen er Typograferne og Smede- og Maskinarbejderne afgjort bedststillede, thi af de skatteansatte her har henholdsvis kun 27 og 47 °/o under 1200 Kr., medens blandt Bygnings-haandværkere, der staa som Nr. 3, 60 % har under 1200 Kr.. rent daarligt er Skomagerfaget med 83 % under 1200 Kr.
(Fortsættes).