« Tilbage til søgeresultaterne
Musikdrama komponeret af en Kvinde
Af Modstandere mod Kvindens Ligeberettigelse med Manden hører man ofte den Udtalelse som Bevis paa Kvindens Underlegenhed, at ingen Kvinde nogensinde har frembragt et stort Musikstykke, en Opera eller lignende. Det maa indrømmes, at dette er mærkeligt, da dog saa mange Kvinder har dyrket Musiken og paa dette Omraade altid har kunnet udvikle deres Talent og kappes med Mændene.
Vel har Kvinder oftere komponeret mindre Musikstykker og skrevet Musik til Sangtekster. Vi mindes saaledes et Par smukke Fredssange og Thekla Griebels. stemningsfulde Musik til en Del af Bjørnsons dejlige Digt »Fred«. Det opførtes i København 18. Maj 1899 ved en Fest foranstaltet af D. K. i Anledning af den første Fredskonferences Sammentræden i Haag. 70 unge Piger og 2 Solosangerinder udførte Oratoriet af »Fred«. - Men noget større Musikstykke af en Kvinde har hidtil ikke vakt Opmærksomhed.
Nu er der imidlertid paa Hofteatret i Weimar, 1ste Maj i Aar opført et Musikdrama i 2 Akter og 4 Billeder, hvortil Musiken er komponeret af Hollænderinden Cornelie van Oosterzee. Teksten, som er en Bearbejdelse af Richard Voss’ Novelle »Løftet« er skrevet af Gertrud Klett og Louise v. Wittich. Det havde været interessantere, om de to Kvinders Tekst havde været original; der indvendes ogsaa imod den, at den mangler dramatisk Kraft og altfor samvittighedsfuldt følger Novellens Stil. Musiken derimod roses meget og Dramaet bydes velkommen som en Berigelse af Nutidens Operatrepertoire.