« Tilbage til søgeresultaterne

Vort Andragende om Kvinders Ansættelse i Politiet

« Se emneord

Frederiksberg.

Andragendet var til Behandling i Fre­deriksberg Kommunalbestyrelse. Mandag d. 7. Novbr. Efter velvillige Bemærknin­ger af Medlemmerne Hr. Friis-Skotte, Hr. Niels Petersen, Fr. Christensen og Fr. Ankerstedt vedtog man at oversende Andra­gendet til Birkedommerens Overvejelse og udtale sin Sympathi med Tanken om An­sættelse af Kvinder i Politiets Tjeneste.

Odense.

Ved Modtagelsen af Andragendet ud­talte Politimester Tamm, at han havde megen Sympathi for Kvindesagen og fandt, at Kvinden saa vidt mulig skulde have Adgang til samme Embeder som Mænd, men mente ganske vist, at Politietaten var et af de Steder, hvor Kvinder ikke hørte hjemme. I et muligt Statspoliti, et fly­vende Korps, vilde det være betimeligt at have en Kvinde derimellem. Der er altfor faa Politibetjente her i Byen og ingen af dem kan undværes. Her er heller ikke Arbejde nok for en Kvinde. Hvis Byraadet vil gaa med til at udvide Betjentenes Antal - (hvad de Gang paa Gang har sagt Nej til) - saa er det jo Tid at tage under Overvejelse, om der bør tages en

Kvinde med----

Før den Tid er det imidlertid umuligt at undvære en Plads.«

Borgmesteren var paa Grund af Syg­dom forhindret i personlig at modtage An­dragendet. Det har ved Redaktionens Slutning endnu ikke været til Behandling i Byraadet.

Aalborg.

Politimester Gad, der allerede forud for Modtagelsen af D. K.’s Andragende havde modtaget en Skrivelse fra Justitsministe­riet herom, viste sig ikke at være stemt for Sagen, men henviste iøvrigt til Byraadets Afgørelse. Borgmester Bornemann, der formentlig ser paa Sagen med sam­me Øjne som Politimesteren, har lovet at lade Sagen komme frem i Byraadet Man­dag d. 28. ds. I næste Nr. skal vi bringe Meddelelse om Byraadets Behandling af Spørgsmaalet.

København.

I Borgerrepræsentationens Møde Ons­dag Aften d. 23. ds. anbefaledes Andra­gendet varmt af Fr. Thora Knudsen, Vi­beke Salicath og Julie Arenholt.

Aarhus.

Da vi ved Redaktionens Slutning end­nu ikke havde hørt fra Formanden for Aarhuskredsen, maa vi indskrænke os til at gengive nedenstaaende Meddelelse i »Demokraten« for d. 18. Novbr.

»I Gaar var Andragendet til Behand­ling i Byraadet, men forinden havde Borg­mesteren sendt det til Erklæring til Politi­mester Goll.

Politimesteren udtaler, at Aarhus Po­liti vistnok allerede er det videst frem­skredne Politi i Danmark i Retning af Kvinders Ansættelse og Benyttelse, idet Vi­sitation af Kvinder altid foretages af Kvin­der. Der er ansat kvindeligt Opsyn i Ar­resten, og paa Stationen er ansat en kvindelig Assistent, der bl. a. foretager Afhø­ringer af Kvinder i Alimentationssager, og som, da hun er et særdeles dygtigt Men­neske, ogsaa efterhaanden vil kunne betroes Undersøgelser og Afhøringer af Kvinder og Børn i kriminelle Sager, f. Ex. Sædelighedssager.

Videre udtaler Politimesteren: »Natur­ligvis kunde jeg godt tænke mig en videre gaaende Anvendelse af Kvinder i de i Skri­velsen omtalte Retninger, saaledes en med Politimyndighed udstyret Kvinde, der ude i Byen skaffede sig Underretning om ulyk­kelig stillede, usædelige eller forbryderiske Kvinder og Børns Forhold og bistaa disse med de for Haanden værende Midler, og jeg betvivler heller ikke, at en saadan Funktionær kunde gøre nogen Gavn, hvorfor jeg ogsaa med Glæde skulde mod­tage en eventuel Bevilling i saa Henseende af det ærede Byraad, men da bemeldte Virksomhed dog som et Led i Kvindehjæl­pens og Værgeraadenes Virksomhed er af mere filantropisk end egentlig politimæs­sig Art, agter jeg - i hvert Fald for Ti­den - ikke selv at fremsætte Forslag om Ansættelse af kvindeligt Politi udover, hvad der som nævnt allerede forefindes.«

I Byraadsmødet i Aftes udtalte For­manden i Tilslutning hertil sin Sympati for Andragendet. Naar Politimesteren ikke kræver Bevilling til Ansættelse af flere Kvinder, kan vi ikke for Øjeblikket fore­tage noget ved Andragendet, men maa hen­vise det til Budgetbehandlingen.