Kvindelig Fremskridtsforening.

Foreningen stiftedes i November 1885, og holdt sit første officielle Møde den 7de Januar 1886 i Frk. Kofoeds Skolelokale paa Sofievej. Folketingsmand Bajer holdt det første officielle Foredrag - han talte om Voldgift i Stedet for Krig - ved at opfordre Fredrik Bajer til at tale første Gang og om Fredssagen, vilde man lige som antyde, at Fredssagen var et af de Spørgsmaal, Foreningen vilde arbejde for. Den 4de Februar talte Pastor Henning Jensen om Kvindens Deltagelse i det politiske Liv. Den 28de Februar holdt Foreningen sin første Generalforsamling, hvor Lovene vedtoges og ti Repræsentanter valgtes, der igen valgte tre af sin Midte til at danne Forretningsudvalget. Fru Bajer valgtes til Formand, Frk. Mathilde Kofoed til Sekretær og Frk. Rigmor Løvendal til Kasserer. - Tillige vedtoges det efter længere Debat, at kun Kvinder kunde blive Medlemmer af Foreningen. Formaalet, siger Lovene, er: "At vække og vedligeholde Interessen for politiske og sociale Spørgsmaal hos Kvinderne." - Foreningen fik Lokale i Maltkuranstalten, Halmtorvet 8, St. Den begyndte med, at der en Gang om Maaneden holdtes Foredrag, dels af Mænd og dels af Kvinder, med Diskussion bagefter. Saaledes talte Hr. Kand. H. Trier om Kvinden og Politik, og betonede: "hvor vigtigt det er, at Kvinden kommer med i det politiske Liv, baade for hendes egen, for Mandens og for Statens Skyld." Derefter talte Kand. Zeuthen om Kvindebevægelsen her hjemme. - Den 3die Maj førte Formanden igen Fredssagen frem; hvad den arbejder hen til og med hvilke Maal for Øje, navnlig for Nordens vedkommende: Neutralisering af Skandinaviens Lande og Voldgift. Det vedtoges, at Foreningen skulde udsende et Opraab om Fredssagen til Kvinder i Norden. Frk. Külver, Frk. Nathalie Larsen og Formanden bemyndigedes til at udarbejde dette. Det lyder som følger:

Opraab om Fredssagen:

"Medens man i mange andre Lande mer og mer samler sig om Fredstanken, og samtidig her hjemme ofrer saa meget paa Krigstilberedelser, maa det være Tidspunktet for Fredsvennerne til kraftig at slutte sig sammen.

For et saa lille Land som vort er Sagen saa meget vigtigere, som en Krig for os med en hvilken som helst Magt uden Tvivl kun vil blive en ørkesløs og fortvivlet Myrden, en Ødelæggen af Menneskeliv uden værdifuldt Udbytte.

Historien viser derimod, at de smaa Stater Svejts og Belgien har kunnet holde sig udenfor Krigens Malstrøm, siden de - 1815 og 1831 - blev fredlyste i hele Evropas vel forstaaede Interesse. Men det maa være nordiske Fredsvenner muligt at overtyde Evropa om, at en garanteret Neutralisering af Kystmagterne ved Østersøens Port i endnu højere Grad er i hele Evropas Interesse, og derfor har endnu større Sandsynlighed for at kunne hævdes, naar vi kun alvorlig virker derfor. Lad os da søge at oparbejde en Stemning i Folkene for Opnaaelsen af de nordiske Landes Neutralisering i Lighed med Svejts og Belgien, i Erkendelse af, at Landene hvert for sig er for smaa til at kunne forsvare sig ved egen Krigsmagt i eventuel Krig med de Stormagter, som omgiver os!

Selv om vi Kvinder ikke har Adgang til direkte at virke for vore Ønsker, har vi dog Ævne og - som de flertallige i Samfundet - tillige en vis Ret til at protestere, naar officielle Vedtægter gaar lige imod vor Opfattelse. Vi opfordrer derfor alle Medborgerinder, alle Mødre og Opdragerinder, til med os paa enhver Maade at protestere imod Krigen, imod den vedtagne Løgn: at den er retfærdig, uundværlig og naturlig. Vi gør det i Menneskelighedens, Familiens, Moralens og Sandhedens Navn.

Krigen hæmmer al Udvikling og skader Fremskridt, Oplysning og Handel, mens den avler Raahed og Usædelighed.

Lad os minde hverandre om, at alle Nationer er Medarbejdere i den store Livsgærning, som fører fremad mod Fuldkommenheden!

Lad os lære vore Børn, at det er større Hæder at arbejde for Fredens Gærning end for Krigens!"

Ved det extra Fællesmøde, som afholdtes sidst i Maj om at lade Opraabet udgaa fra Kv. Fr., vedtoges det paa to Stemmer nær. Da der imidlertid ved Indbydelsen til Mødet var begaaet en lille Formfejl, bøjede man sig for den ene Stemme, som af den Grund ønskede et nyt Møde indkaldt om samme Sag. 14 Dage efter indvarsledes da et nyt Møde, hvortil dog kun et ringe Antal Medlemmer kom, og da mest af dem, som vel var for Fredssagen, men som mente, at Foreningen var for ung til at tage fat paa en saadan Opgave, hvorfor Sagen faldt. Men da det vakte almindelig Sorg blandt mange af Foreningens Medlemmer, som under Diskussionen var blevne varme Venner af Sagen, saa besluttedes det, at udsende Opraabet fra "en Kreds af Kvinder", og ikke fra Kv. Fr.

Hvor utidig ængstelige de Kvinder var, som arbejdede imod, at Opraabet skulde udgaa, beviser den Tilslutning, som dette fik, baade her og i andre Lande. 240 Kvinder sluttede sig til os, og flere Kredse af dansk Fredsforening stiftedes paa Grundlag heraf rundt omkring i Landet. Opraabet oversattes paa svensk, fransk og engelsk, og aftryktes i flere af disse Landes Blade og Tidsskrifter og i amerikanske. En engelsk Fredsven skrev til mig, og bad om flere Exemplarer af Opraabet paa dansk, for at uddele dem til skandinaviske Søfolk, som kom i Land i England, i den Overbevisning, at Blade, trykte paa disses eget Modersmaal, vilde i det fremmede Land være af stor Virkning. - I Anledning af den Ængstelighed, der havde vist sig hos Kv. Fr. Medlemmer, ikke at turde tone rent Flag, skrev Fredrik Bajer en Sang, sat i Text af Robert Henriques, som tilegnedes Foreningen den 30te Juni 1886.

At Fred og Frihed er den bedste Jord,

Hvori det sikre, jævne Fremskridt gror, -

Det er et prøvet Ord, som vi skal sande

:|: Og sprede viden om ud over Lande. :|:

Det er ej nok at vi det selv forstod,

Vi skal og fyldes af "vor Menings Mod",

Og naar vi kæmpe maa derfor, ja lider,

:|:Vi føler, hvor vi voxer, mens vi strider. :|:

Til Kamp i Freds og Friheds Fremskridtsaand

Vi rækker Manden trofast Søsterhaand.

Vi er den ene Fløj af Fremskridtshæren,

:|: Og vi med Manden kappes vil om Æren. :|:

I denne Aandens Kamp maa nu enhver

Alvorlig Kvinde, som vor Sag har kær,

"Bekende" frit og frejdig med sin Tunge,

:|: Hun ingen Sinde ræddes for at sjunge:|:

Staar ved hans Side jeg paa Kampens Dag,

Er lige udsat jeg for Spot og Slag,

Faar lige Ret til Sejrens Frugt vi baade;

:|:Thi jeg vil have Ret, ej nøjs med Naade. :|:

Denne Sang er ofte bleven sungen i Foreningen, ligesom den ogsaa blev spillet flere Gange af Orkestret om Bord paa Dampskibet Prior ved Oppositionens Fest, paa Vejen til Helsingør, og et Kor af Herrer og Damer istemte Sangen.

Blandt andre Foredrag med Diskussion, som er blevne holdte i Kv. Fr. i disse Aar, skal nævnes, Fru Meyer: et Arbejderkøkken; Frk. Ouchterlony: Socialismen; Fru Olesen: Reformdragten og dens gavnlige Indflydelse paa Kvindens Sundhed; Kand. Lauritsen: Manglerne ved Retsplejen; Frk. Kofoed: Lina Morgenstern; Kaptejn Wolff: Volapük; Kand. Svejstrup: Kvindens kommunale Valgret; Folketingsmand Hansen, Ølstykke: Kvindespørgsmaalet og Skolesagen; Frk. Pingel: Dronning Anna af England; Frk. Grundtvig: Nutidens Sædelighedskrav, Folketingsmand Bajer: Forholdstalsvalgmaaden; Frk. Ouchterlony: Menneskeofringer; Højskoleforstander Maltesen: Grundsætninger for Opdragelse; Fru Nørlund: Kvindens kommunale Valgret; Hr. Nørlund: Erkendelse, Følelse, Vilje; Kand. Lund holdt tre Foredrag om Socialismen, dens Begyndelse, Udvikling og Virksomhed for Kvinden; Landstingsmand Ovesen: Lovforslaget om uægte Børn og dettes Behandling paa Rigsdagen; Kand. Svejstrup: Fredssagen, Frk. Kofoed: Opdragelsen; Kand. Borup: Henrik Ibsen, o. s. v., o. s. v. Blandt Oplæsere vil jeg nævne Kand. Schiøtt: Hendes Højhed, af H. Bang, Fru Skram, hendes egen Fortælling: Sjur Gabriel_; Frk. Levy son (Silvia Bennet) talte om Turgenjew, hans Liv og Digterværker, og oplæste af hans Skrifter; og Zacharias Nielsen oplæste nogle af sine egne Landsbyhistorier. (Fortsættes).