« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens politiske Valgret
I Møens Dagblad for 15. Novbr. læser vi følgende Udtalelse i en Artikkel om den nylig afholdte Sammenkomst mellem Venstres Redaktører:
»Med Hensyn til den paatænkte store Valgrets-Udvidelse: Kvindernes Valgret - var det da ikke naturligt, at man, inden man læsser denne »Ret« over paa Kvinderne, spurgte dem gennem en Landsafstemning, om de ønskede politisk Valgret. Det er dog faktisk, at mangfoldige Kvinder, og det er vel ikke de ringeste, ikke ønsker at drages ind i det politiske Leben, men ser deres Opgave i Hjemmets samfundsgrundlæggende Arbejde, der er af ulige større Betydning end Statens Styrelse. Det er godt nok, at Mændene har »Kvindernes Valgret« paa deres Program - men Kvinden har ogsaa Ret til at blive hørt om sin Stilling til dette Spørgsmaal.«
Vi Kvinder kan jo kun slutte os til Ønsket om at blive hørt i saa stor en Sag som denne, der tilmed i første Række angaar os selv. Det er ganske rigtigt, at et altfor ringe Antal af Danmarks Kvinder har vist, at de ønsker Stemmeretten ved at slutte sig til de Organisationer, der arbejder herfor, men det er dog derfor ikke sikkert, at naar de blev spurgt: Ja eller Nej? ikke de allerfleste svarede Ja. Kvinderne har ved deres Deltagelse i Kommunernes Styrelse vist, at de virkelig satte Pris paa den kommunale Stemmeret i langt højere Grad, end man kunde have forudsagt.
Med Hensyn til »at drages ind i det politiske Leben«, saa kan herved sikkert ikke menes en almindelig Vælgers Deltagelse i Statsstyrelsen. En saadan kan vist næppe faa Kvinderne til at svigte deres Livsopgave, det samfundsgrundlæggende Arbejde i Hjemmet ligesaa lidt som det store Flertal af Mænd paa Grund af deres Vælgerpligter kan siges at have svigtet deres, dog ogsaa til Tider, vigtige Opgaver.
Hvis der derimod herved tænkes paa de Kvinder, der muligvis vilde blive Medlemmer af Rigsdagen, saa maa vi - som saa ofte før - gøre opmærksom paa, at deres Antal vil være saa forsvindende, at - selv om nogle af deres Hjem skulde lide under deres Deltagelse i Politiken, hvad jo langt fra er givet - vilde det i alle Tilfælde være af mindre Betydning. Nu da Mændene er alene om hele det politiske Arbejde, klages der dog ikke over, at Forretningsliv, Agerbrug, Industri, Embeder o. s. v. forsømmes. Hvorfor skal vi bestandig møde denne Tankeløshed om de forsømte Hjem!
