« Tilbage til søgeresultaterne

Om Sammenhængen mellem Kvindens Stemmeret og - Kødpriserne

« Se emneord

Herom skriver det svenske Kvindesagsblad »Dagny«:

»Det sidste Bevis for Betydningen af Kvindens direkte Indflydelse paa Sam­funds- og Statslivet afgiver det saavel i Østrig som Tyskland brændende Spørgs­maal om Kødets uhørte Fordyrelse. Paa en temmelig tydelig Maade bør denne kunne lære de østrigske og tyske Kvinder hvilken nøje Sammenhæng, der i Virkeligheden er imellem Opfyldelsen af de hus­moderlige Pligter og Deltagelsen i det of­fentlige Liv. Ogsaa vi kan lære adskilligt deraf.

Allerede i Foraaret dannedes i Wien »Husmødrenes Landsforbund«, og takket være dette iværksattes en Mængde Steder en »Kød-Boykotning«, som tilsidst tvang

Slagterne, - de forholdsvis uskyldige Mellemhandlere - til at henvende sig til Regeringen med Anmodning om særlige Foranstaltninger til Lettelse af Kødindfør­selen. Som Følge heraf udfærdigedes ogsaa en Række nye, Bestemmelser. Men dis­se har næppe medført andet end Forbed­ringer paa Papiret. Thi de gjorte Ind­rømmelser vedrørende Indførselen mulig­gør ikke paa langt nær en Tilførsel til­strækkelig til stadigt at indvirke paa Pri­serne. Aarsagen til at man har nøjedes med halve Forholdsregler, er Landbruger­nes heftige Modstand imod et Forsøg paa at varetage den store forbrugende Almenheds Interesser paa deres Bekostning. For dette rige Mindetal har Regeringen bøjet sig, et desværre ikke enestaaende Til­fælde i Samtidens Historie!

For yderligere at protestere mod Kø­dets Fordyrelse har man nylig afholdt store Demonstrationer i Wien, naturligvis med særdeles livlig Tilslutning fra Kvindernes Side.

Men alt dette er kun øjeblikkelige For­holdsregler. »Neues Frauenleben« frem­hæver det nationaløkonomisk uheldige i Manglen paa Folkerepræsentanter for dem, som til syvende og sidst udgør Forbruger­nes store Skare: Husmødrene. Manden er først og fremmest Producent, Frembrin­ger, Kvinden leder Forbruget. Men Manden har Valgret, Kvinden ikke. Man kan med Rette paastaa, at det er af denne Grund, at Lovgivningen tager saa overvej­ende store Hensyn til Tilvirkningen, Produtionen, og saa ringe til Forbruget. Selv om Kvinden under de nuværende Forhold gennem Boykotning, Demonstrationer og Foreninger kan have nogen Indflydelse, saa staar hun dog magtesløs overfor de vigtig­ste Faktorer: Skatte- og Toldlovgivningen, Ordningen af Ind- og Udførsel samt For­bedring af det indenlandske Landbrug .

Den Opfattelse bør derfor trænge ind i den almindelige Bevidsthed, at Forbru­geren som saadan, uanset alle Partihensyn, bør deltage i Folkerepræsentationen. Og hvilken Røst bør her høres mere end Husmoderens? En af Kvindens første Opga­ver paa det politiske Omraade er at skabe sunde Forhold for Tilvirkning og For­brug. Disse hænger paa det nøjeste sam­men med Kvindens Arbejde paa et Om­raade, hvor hendes Rettigheder har været ubestridt: det husmoderlige.«

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner