« Tilbage til søgeresultaterne
Om Sammenhængen mellem Kvindens Stemmeret og - Kødpriserne
Herom skriver det svenske Kvindesagsblad »Dagny«:
»Det sidste Bevis for Betydningen af Kvindens direkte Indflydelse paa Samfunds- og Statslivet afgiver det saavel i Østrig som Tyskland brændende Spørgsmaal om Kødets uhørte Fordyrelse. Paa en temmelig tydelig Maade bør denne kunne lære de østrigske og tyske Kvinder hvilken nøje Sammenhæng, der i Virkeligheden er imellem Opfyldelsen af de husmoderlige Pligter og Deltagelsen i det offentlige Liv. Ogsaa vi kan lære adskilligt deraf.
Allerede i Foraaret dannedes i Wien »Husmødrenes Landsforbund«, og takket være dette iværksattes en Mængde Steder en »Kød-Boykotning«, som tilsidst tvang
Slagterne, - de forholdsvis uskyldige Mellemhandlere - til at henvende sig til Regeringen med Anmodning om særlige Foranstaltninger til Lettelse af Kødindførselen. Som Følge heraf udfærdigedes ogsaa en Række nye, Bestemmelser. Men disse har næppe medført andet end Forbedringer paa Papiret. Thi de gjorte Indrømmelser vedrørende Indførselen muliggør ikke paa langt nær en Tilførsel tilstrækkelig til stadigt at indvirke paa Priserne. Aarsagen til at man har nøjedes med halve Forholdsregler, er Landbrugernes heftige Modstand imod et Forsøg paa at varetage den store forbrugende Almenheds Interesser paa deres Bekostning. For dette rige Mindetal har Regeringen bøjet sig, et desværre ikke enestaaende Tilfælde i Samtidens Historie!
For yderligere at protestere mod Kødets Fordyrelse har man nylig afholdt store Demonstrationer i Wien, naturligvis med særdeles livlig Tilslutning fra Kvindernes Side.
Men alt dette er kun øjeblikkelige Forholdsregler. »Neues Frauenleben« fremhæver det nationaløkonomisk uheldige i Manglen paa Folkerepræsentanter for dem, som til syvende og sidst udgør Forbrugernes store Skare: Husmødrene. Manden er først og fremmest Producent, Frembringer, Kvinden leder Forbruget. Men Manden har Valgret, Kvinden ikke. Man kan med Rette paastaa, at det er af denne Grund, at Lovgivningen tager saa overvejende store Hensyn til Tilvirkningen, Produtionen, og saa ringe til Forbruget. Selv om Kvinden under de nuværende Forhold gennem Boykotning, Demonstrationer og Foreninger kan have nogen Indflydelse, saa staar hun dog magtesløs overfor de vigtigste Faktorer: Skatte- og Toldlovgivningen, Ordningen af Ind- og Udførsel samt Forbedring af det indenlandske Landbrug .
Den Opfattelse bør derfor trænge ind i den almindelige Bevidsthed, at Forbrugeren som saadan, uanset alle Partihensyn, bør deltage i Folkerepræsentationen. Og hvilken Røst bør her høres mere end Husmoderens? En af Kvindens første Opgaver paa det politiske Omraade er at skabe sunde Forhold for Tilvirkning og Forbrug. Disse hænger paa det nøjeste sammen med Kvindens Arbejde paa et Omraade, hvor hendes Rettigheder har været ubestridt: det husmoderlige.«
