« Tilbage til søgeresultaterne
Mands og Kvindes Indkomst i København
I Anledning af forskellige Forespørgsler fra Kommunelærerinder om Sammenhængen med, at jeg i min Artikkel om Indkomsten i Kjøbenhavn efter det statistiske Tabelværk har angivet Tallet af Kvinder i offentlige Embeder og Bestillinger (herunder Kommunelærerinder) i Aaret 1907 til kun 561 Personer, medens Kommunelærerinderne alene paa det Tidspunkt talte ca. 700, skal jeg tillade mig at oplyse følgende:
Ved Bearbejdelsen i Stadens statistiske Kontor af det statistiske Materiale viste det sig, at mange Kvinder paa Skemaerne - mindre nøjagtig - kun havde angivet sig som »Lærerinder«, om de var Kommunelærerinder eller private Lærerinder kunde ikke afgøres, men for at komme uden om Vanskeligheden, anbragte man dem i Gruppen »private Lærerinder« under Hovedgruppen »Liberale Erhverv«. Kun 414 Kvinder havde angivet sig som »Kommunelærerinder«, - de manglende kjøbenhavnske Kommunelærerinder maa altsaa søges under Gruppen »Liberale Erhverv«, hvis de da overhovedet er bosiddende i Kjøbenhavn.