« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Rigsdagen

« Se emneord

Kvindernes Valgret.

Fredag d. 16. Decbr. har Konseilspræ­sident Berntsen i Folketinget fremsat For­slag til en Grundlovsændring paa nogle Smaaændringer nær i samme Skikkelse som det af Folketinget d. 15de April dette Aar blev vedtaget ved 3die Behandling.

Forslaget har følgende Ordlyd:

§ 30.

Valgret til Folketinget har enhver ube­rygtet Mand og Kvinde, som har Indføds­ret, som har fyldt sit 25de Aar, og som har fast Ophold i Valgkredsen paa den Tid, Valget foregaar, medmindre vedkom­mende:

a.   nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten ef­tergivet eller tilbagebetalt,

b.   er ude af Raadighed over sit Bo, 

Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen ind under foranstaaende Litra b.

 

§ 31.

Valgbar til Folketinget er enhver, som har Valgret til samme.

 

§ 32.

Tallet af Folketingets Medlemmer fast­sættes ved Valgloven, men maa ikke over­stige 132.

Valgene foregaar i Valgkredse, der for­deles med omtrent samme Størrelse paa Grundlag af Indbyggertal, under Hensyn­tagen til Vælgertal og Befolkningstæthed. Kredsinddelingen og Valgmaaden bestem­mes ved Valgloven.

 

Til Grundlovens § 37 føjes som nyt Punktum:

Gifte Kvinder kunne ikke komme i Be­tragtning som umiddelbare Vælgere.

 

I Grundlovens § 39, 1ste Stykke, 1ste Punktum, ændres følgende:

Efter Ordet »Mænd« tilføjes: »eller Kvinder«.          __

 

Af Konseilspræsidentens Udtalelser ved denne Lejlighed hidsætter vi følgende:

Det Lovforslag, jeg herved skal have den Ære at forelægge for det høje Ting, gaar ud paa at ændre Bestemmelserne i Grundlovens §§ 30, 31, 32, 37 og 39 og er for øvrigt i nøje Overensstemmelse med det Forslag, som angaaende denne Sag blev vedtaget her i Tinget i forrige Rigsdagssamling og derefter oversendt til Landstinget, men som, da det forrige Mi­nisterium kort Tid derefter hjemsendte Rigsdagen og opløste Folketinget, ikke kom til Behandling i Landstinget. Naar jeg desuagtet fremsætter Forslaget her i dette Ting, er det, fordi der, siden denne Sag blev behandlet her i Tinget, er fore­taget et nyt Folketingsvalg. Ved Forelæg­gelsen af dette Lovforslag tilkendegiver det nuværende Ministerium, at det er bered­villigt til at yde sin Medvirkning til en Re­vision af Grundloven, og man anser det nu­værende Tidspunkt, hvor der synes at svæve en Fordragelighedens Aand over de politiske Vande, for belejligt til at gaa til en Forhandling om denne betydelige og for vort Folk saa vigtige Sag. I politiske Kampperioder kan det jo have sine Van­skeligheder at komme til en rimelig Over­enskomst om et saa vigtigt Forhold. Jeg har den Opfattelse, at under rolige For­hold, hvor man kan gaa til en saglig og lidenskabsløs Forhandling, er det heldigst at tage denne Sag op til Forhandling og Drøftelse.

Lovforslaget gaar ikke ud paa en sam­let Revision af Grundloven. Ministeriet de­ler den Opfattelse, som dets Meningsfæller i forrige Rigsdagssamling saa stærkt gjorde gældende, at en Grundlovsrevision helst bør foretages i to Afsnit, og det første Af­snit maa da naturligt være det Afsnit, der vedrører Folketingets Sammensætning, for at der derigennem kan skabes et Folke­ting, der hviler paa et bredere Grundlag og er et fyldigere Udtryk for Befolknin­gen, end Tilfældet er med det nuværende Folketing. I Overensstemmelse med disse Betragtninger tilsigter Forslaget at give Valgret saavel til Kvinder som til Mænd og nedsætte Valgretsalderen til det 25de Aar. Kvinderne have jo som bekendt nu lige Ret med Mændene ved de kommunale Valg her i Landet, og da det sikkert fra alle Sider maa erkendes, at Kvindernes Deltagelse i de kommunale Valg har øvet en gavnlig Indflydelse paa de kommunale Raads Sammensætning, mener man det formaalstjenligt, at Kvinder og Mænd ogsaa stilles paa lige Vilkaar med Hensyn til de politiske Valg.

Hvad Valgretsalderen angaar, som foreslaas nedsat til 25 Aar, skal jeg oplyse, hvorledes Forholdet er nu i de fleste euro­pæiske Lande. I Svejts og Ungarn er Valg­retsalderen sat ned til 20 Aar, i England, Frankrig, Italien, Grækenland og Portugal er Valgretsalderen 21 Aar, i Sverige, Øster­rig og Finland er den 24 Aar, og i Norge, det tyske Rige, de tyske Enkeltstater (der­under Preussen), Nederlandene, Belgien, Spanien, Island og de dansk-vestindiske Øer er den 25 Aar. Ministeriet anser det derfor for forsvarligt her at gaa ned fra 30 til 25 Aars Alderen, da man i vore Na­bolande, Norge og Tyskland, har vedtaget samme Aldersgrænse og i vort Naboland Sverige endog er gaaet ned til 24 Aar.

Lovforslaget tilsigter dernæst at sætte en bestemt lovfæstet Grænse for Folketin­gets Medlemstal.

Ændringen til Grundlovens § 37 gaar ud paa at tilføje et nyt Punktum, saalydende: »Gifte Kvinder kunne ikke komme i Betragtning som umiddelbare Vælgere.« Ændringen til Grundlovens § 39 gaar ud paa at give Kvinder, som nu foreslaas at skulle have Valgret og Valgbarhed til Fol­ketinget, Ret til i Fremtiden at kunne faa Sæde i Landstinget som kongevalgte Med­lemmer.

Jeg anbefaler dette Forslag til det høje Tings Velvillie.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner