« Tilbage til søgeresultaterne
Fabriklovens Revision
Det længe ventede Forslag til Fabriklovens Revision blev den 8. Februar forelagt i Landstinget af Indenrigsminister Jensen-Sønderup. Lovforslaget fremtræder med alle sine Bilag og Bemærkninger som en hel Bog paa 120 store Sider - en Bog, som man ikke i den korte Tid, der levnes inden »Kvinden og Samfundet« gaar i Trykken, kan studere saa grundigt som ønskeligt. Med Forbehold af at komme tilbage til Lovforslaget under dets Behandling i Rigsdagen, skal her gøres Rede for de vigtigste Bestemmelser vedrørende Kvinder og Børn, idet Dansk Kvindesamfund, som rimeligt er, væsentlig har Interesse for disse.
Dansk Kvindesamfund har som bekendt beskæftiget sig en Del med Fabriklovens Revision, først paa Fællesmødet i Holstebro 1909, hvor en Resolution mod et eventuelt Forbud mod Kvinders Natarbejde vedtoges, senere gennem et nedsat Udvalg bestaaende af: Fr. Esther Carstensen og Fr. Øjenlæge Estrid Hein, Kbhvn., Fr. Astrid Hostrup, Aarhus og Fr. Louise Neergaard, København. Dette Udvalg udarbejdede et Andragende, som af Fællesstyrelsen tiltraadtes og indsendtes til Indenrigsministeriet i Januar 1910 (aftrykt i »Kv. & Sf.« Nr. 2/1910), paa hvilket Tidspunkt man havde Grund til at tro, at daværende Indenrigsminister Munch snart vilde forelægge Forslag til Fabriklovens Revision. Andragendet er, ligesom forskellige andre fra Foreninger og Institutioner, af trykt som Bilag til Lovforslaget, og det er bleven forelagt Arbejdsraadet, hvem det har været overdraget at udarbejde Udkast til Lovforslaget.
Lovforslagets Omraade.
Den nuværende Fabriklov gælder enhver industriel Virksomhed, der beskæftiger flere end 5 Arbejdere; dette er i Lovforslaget ændret til »mindst 6«. Dansk Kvindesamfund havde ønsket Loven udvidet til at omfatte Virksomheder med 2 Arbejdere udenfor Arbejdsgiverens nærmeste Familie, særlig for at beskytte Hjemmearbejderne. De Samvirkende Fagforbund havde ønsket en lignende Udvidelse af Fabriktilsynet, men Ministeriet har ikke merit at kunne gaa med hertil, derimod er der,
som det vil ses nedenfor, foreslaaet andre Beskyttelsesbestemmelser for Hjemmearbejderne.
Idet man har optaget Maskinbeskyttelsesloven af 1889 i Fabrikloven, er dennes Omraade bleven udvidet. En Bestemmelse, som sikkert vil vække Opmærksomhed paa Landet, er den, som gaar ud paa fuldstændig at forbyde Børns Beskæftigelse ved alle ved mekanisk eller dyrisk Kraft drevne Maskiner, der kan medføre Fare for Liv og Helbred. Efterhaanden har jo næsten enhver Bondegaard sit Tærskeværk eller sin Hakkelsemaskine, drevne ved Hestekraft eller Vindmotor. Halvvoksne Børns Liv og Førlighed vil ofte være truet, naar de hjælper ved Arbejdet med disse Maskiner. Forbudet er derfor meget priseligt; men noget andet er om Landboernes Flertal vil være glade derfor.
Unge Mennesker af begge Køn til 18 Aars Alderen udelukkes fra at passe særlig farlige Maskiner, og det samme gælder for Kvinder uden Hensyn til Alder, »medmindre de er klædte i Mandsdragt og ikke bærer nedhængende Haar«.
Børnearbejdet
i Fabrikker forbydes fuldstændig indtil Skolepligtens Ophør, dog saaledes, at de Børn, der nu er beskæftigede med Fabrikarbejde, kan vedblive dermed. Dette er i Overensstemmelse med Andragender fra Skolekommissionerne i Kbhvn. og paa Frederiksberg. D. K.’s Andragende gik ikke slet saa vidt, idet man henstillede, at det tillodes Børn fra 13 Aars Alderen at arbejde indtil 4 Timer daglig paa Fabrik. Selvfølgelig er det ønskeligt, at Skolebørn saavidt muligt fritages for Erhvervsarbejde, og det maa da haabes, at man gennem Politivedtægter etc. vil sørge for, at de skolepligtige Børn ikke misbruges ved saadant Erhvervsarbejde, der ikke falder ind under Fabrikloven, f. Eks. Bypladser o. L, hvor Arbejdstidens Længde vanskeligt kan kontroleres, ellers kommer vi let af Asken i Ilden.
Hjemmearbejdet.
Paa dette Punkt er D. K.’s Ønsker blevne opfyldte, idet det paalægges Arbejdsgiveren (eller Mellemmanden mellem denne og Hjemmearbejderen) ved Opslag eller paa anden fyldestgørende Maade at give Oplysning om de for Arbejdet gældende Lønsatser. Herved tilsikres Hjemmearbejderne det fulde Udbytte af deres Arbejde. Endvidere paalægges det Arbejdsgiverne at give Fabriktilsynet Oplysning om Navn, Bopæl og Alder for de af dem beskæftigede Hjemmearbejdere.
Ministeriet har ikke ment at burde foreslaa Lovbestemmelser om Minimallønninger for Hjemmearbejdere, saaledes som det nylig har fundet Sted i England, idet man har ment, at noget saadant faldt uden for Lovens Rammer.
Natarbejdet.
I Overensstemmelse med Danmarks Tiltrædelse af Berner Konventionen stilles der Forslag om Forbud mod Kvinders Natarbejde i Tiden fra Kl. 10 Aften til 5 Morgen, samtidig med, at der paabydes en samlet Hviletid for kvindelige Arbejdere af mindst 11 Timer i Døgnet, heri indbefattet de ovennævnte Nattetimer. For Sæsonarbejde er der dog truffet Undtagelsesbestemmelser.
Hermed er altsaa den af D. K. befrygtede Undtagelseslov for voksne, sunde Kvinder foreslaaet, hvorved disse udelukkes fra selv at bestemme, paa hvilken Tid af Døgnet, de vil arbejde. Som bekendt ønsker det socialdemokratiske Parti Natarbejdsforbudet for Kvinder gennemført, og de Samvirkende Fagforbund har i en Skrivelse til Ministeriet udtalt: ». . . at vi er tilbøjelige til at anse det for heldigst, om man undlod at konstatere Kvindernes Ligeberettigelse med Mændene ved at opretholde Ligeberetigelse paa Natarbejdets Omraade«. Det kommer nu an paa, om de kvindelige Arbejdere stiltiende vil bøje sig for Hovedstyrelsens Beslutning. De - kvindelige Trykkeriarbejdere har protesteret, og paa Socialdemokratisk Kvindekongres i Sommeren 1910 protesterede som bekendt et overvældende Flertal af de danske Delegerede mod et Særforbud mod Kvinders Natarbejde. Indenrigsminister Jensen-Sønderup har ved sin Forelæggelse af Loven udtalt, at han havde sine Betænkeligheder ved et Natarbejdsforbud for Kvinder alene - hvilket er i Overensstemmelse med Ministerens Holdning som Folketingsmand, da Loven sidst var for i Rigsdagen i 1899-1900. - Man tør saaledes haabe, at Ministeren vil tage velvilligt mod et Ændringsforslag, som stryger Forbudet, hvis et saadant Ændringsforslag bliver fremsat, men denne Paragrafs Skæbne er dog endnu meget uvis.
Barselparagraffen.
De 4 Ugers Barselhvile er bibeholdt, derimod har man ikke imødekommet D. K.’s Ønske om, at Adgangen til ved Lægeattest at faa denne Hviletid forkortet skulde bortfalde. Til Gengæld for en skærpet Bestemmelse om Barselhvilens Overholdelse - og 4 Uger er visselig ikke for lang Tid - havde D. K. udtalt Ønsket om, at den Understøttelse, der i denne Periode, om nødvendigt, skal ydes den paagældende Arbejderske af det Offentlige, skulde sættes op. Herom er intet udtalt i Lovforslaget, derimod har man indrømmet D. K.’s Henstilling om, at Hjælpen ikke bør udbetales gennem Fattigvæsenet, saaledes som det nu finder Sted. Efter Kommunalbestyrelsens Bestemmelse kan Hjælpen udbetales gennem en anerkendt Arbejdsløshedskasse.
Hermed er i al Korthed gjort Rede for de vigtigste Bestemmelser i Lovforslaget vedrørende Kvinder og Børn. Som det vil ses, indeholder Forslaget adskillige Fremskridt, og den omstridte Natarbejdsparagraf er i ethvert Tilfælde foreslaaet i den mildeste Form, idet man kunde have befrygtet et Forbud mod Kvinders Arbejde fra 8 eller 9 Aften til 6 Morgen, hvorved de ville blive endnu vanskeligere stillet i Konkurrencen med mandlige Kolleger. Det vil nu blive interessant at se, hvilken Modtagelse, Lovforslagene faar i Tingene, og herom vil »Kv. & Sf.« senere bringe Beretning.
København, den 10. Februar 1911.
