« Tilbage til søgeresultaterne
I Anledning af Hjælpekassevalgene i Marts Maaned
Valg, der særlig maa interessere Kvinderne.
Lov af 4. Maj 1907 om Valg til Hjælpekasserne gav Kvinderne Valgret og Valgbarhed paa lige Vilkaar med Mænd, og her aabnedes altsaa for første Gang Lejlighed for Kvinderne til at faa Indflydelse paa en Del af den kommunale Ledelse.
Kvindernes Deltagelse i de Valg, der for første Gang efter Lovens Ikrafttræden fandt Sted i Marts 1908, og som gjaldt for 3 Aar, maa siges gennemgaaende at have været ringe. - Man regner, at omtrent 2/5 af de valgberettigede Kvinder (og Halvdelen af de valgberettigede Mænd) afgav deres Stemme.
Det for Kvinderne uvante i »at gaa til Valg« har naturligvis her spillet en væsentlig Rolle, og man tør sikkert forudse, at denne Tilbageholdenhed, gennem deres senere Deltagelse i Valg til de kommunale Raad, delvis er overvundet og at de ved livlig Deltagelse i de Hjælpekassevalg, der finder Sted i Marts Maaned i Aar, vil vise, at deres Interesse, ikke mindst for den her omtalte Del af det kommunale Styre, er bleven betydelig forøget i den korte Tid, de har været medbestemmende i kommunale Anliggender.
Kvinderne bør ikke alene afgive deres Stemme paa selve Valgdagen, men ogsaa tage Del i det Arbejde, der gaar forud og bestaar i Affattelse af Kandidatlisterne. Her maa de sikre sig den videst mulige Indflydelse og hjælpe med til at faa de Mennesker valgt, der med størst Indsigt og Kærlighed kan gøre et godt Arbejde. Og man vil sikkert indrømme, at Kvinder som Medlemmer af Hjælpekassernes Styrelser møder med Betingelser for at yde god Bistand.
En Kvinde vil i mange Tilfælde overfor de ulykkeligt stillede Mennesker, der søger Hjælp, være i Stand til at trøste, raade og støtte med langt større Forstaaelse end en Mand, selv om han møder med den ærligste Vilje. Vi behøver blot at gøre opmærksom paa de Tilfælde, hvor det gælder Hjælp til fattige Enker med Børn. Disse henvises jo i stedse større Tal til Hjælpekasserne og D. K. har, som det vil fremgaa af den andet Steds i Bladet trykte Resolution, fornylig opfordret Regering og
Rigsdag til at stille større Midler til Hjælpekassernes Raadighed for saaledes at lette Tilværelsen for disse Mødre og Hjem, hvis hele Forhold en erfaren Kvinde hurtig vil kunne bedømme.
Vi nærer heller ikke Tvivl om, at Kvinderne vil blive modtaget med Glæde, naar de - interesserede og pligtopfyldende - vil stille sig til Raadighed.
En Del af D. K.s Kredse har jo forlængst planlagt Arbejdet for disse Valg, og fra flere Steder foreligger der Meddelelse om, at Forhandlinger er ført med de forskellige Partier, der bygger Listerne, og at man har sikret Kvinderne en god Repræsentation.
Vi vil ønske, at dette maa blive Tilfældet overalt. Kvinderne bør vise, at de erkender som deres Ret og Pligt: at hjælpe med til at disse Valg Landet over maa blive til Gavn for Samfundet og til Støtte for fremtidigt Arbejde for Kvinders Sag.
Red.
Ved Redaktionens Slutning modtog vi nedenstaaende:
Nu nærmer Hjælpekassevalget sig.
Det er et af de Valg, hvor Dansk Kvindesamfunds Kredse bør søge at gøre sig gældende - og kan gøre sig gældende; thi i politisk Henseende er Valget ikke af stor og afgørende Betydning. Ofte staar de politiske Partier saa skarpt over for hinanden, at Samarbejde er umuligt, og man ser 3, maaske flere, Lister for at faa valgt 5 Medlemmer, her kan og bør D. K., som den upolitiske Forening, være den samlende.
Forsøg ved skriftlig Henvendelse til alle politiske Foreninger at indbyde disses Styrelser til et Møde en bestemt Dag sammen med D. K.’s Styrelse, for at søge opnaaet Enighed om en Fællesliste til Hjælpekassevalget.
Betingelsen for, at D. K. gaar med til en saadan Fællesliste, er naturligvis, at D. K. faar mindst l kvindelig Kandidat paa Listen. Der kan jo endvidere forlanges, at et af de største Partier, der faar
flere Repræsentanter paa Listen, ogsaa stiller Kvinder.
Stil som D. K.’s Kandidat en Kvinde, der er godt kendt med Smaafolk, og som virkelig vil gøre et Arbejde i Sagens Tjeneste; gaa forsigtig og fornuftig frem, og Arbejdet vil som Regel lykkes, og man vil kunde faa en langt bedre sammensat Styrelse, end om Valget sker ved flere Lister.
D. K. maa naturligvis ogsaa staa som Stillere for Listen.
Alt for mange Steder er Kvinderne tilbøjelig til at lægge Hænderne i Skødet og se til, det har vi ikke Lov til. Med Stemmeret følger Pligt og Ansvar. For de Trængende i en Kommune er det af allerstørste Betydning, hvilke Kvinder og Mænd, der vælges, og vort er Ansvaret fuldt ud ligesaavel som Mændenes, om der ikke kommer forstaaende Mænd og Kvinder ind.
Ved sidste Hjælpekassevalg kom i 26 Styrelser slet ingen Kvinder ind, - i 35 kun een i hver, det er for lidt.
Kvinderne har i de 3 forløbne Aar inden for mange Styrelser gjort et godt og samfundsnyttigt Arbejde, saa efter dette Valg bør der ikke være en eneste Hjælpekassestyrelse uden Kvinder. Er der det, - er det Kvindernes Skyld.
Næstved i Februar 1910.
Elisa Petersen.
Byraadsmedlem.
