« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

« Se emneord

Vamdrup.

I det forløbne Aar har Kredsen holdt 5 Medlemsmøder. - Den 22. Sept. 1910 talte Fr. Riising Rasmussen, Odense, og Hr. Pastor Moos, N. Nebel, ved et offentlig Møde. - Den 22. November talte Hr. Pastor Thomsen, Hor­sens, ligeledes ved et offentligt Møde. - Begge Møder var godt besøgt, og er Kredsen ikke vokset, saa er Interessen dog langt fra ringe. - Nogle Medlemmer, som er bleven begejstre­de i Øjeblikket, gaar jo altid fra, men andre og mere trofaste kommer til. - Fr. Lund Ja­cobsen og Fr. Helen Petersen fra Kolding­kredsen har ved at være tilstede ved et Par af Medlemsmøderne ydet Kredsen en god Støtte.

Næstved og Omegn.

Siden Meddelelserne i Kv. og S. Nr. 17, 1910, er her afholdt følgende Møder: 9. Sept. ekstraordinær Generalforsamling paa Grund af nye Love - efter disse skal Formanden fremtidig vælges af Generalforsamlingen. For­manden aflagde Beretning om Aarsmødet i Silkeborg. 20. Sept. Agitationsmødet med Fr. Gyrithe Lemche som Foredragsholder, hun holdt sit bekendte geniale Foredrag »Tidens Guldhorn«, som paahørtes af ca. 200 op­mærksomme Mænd og Kvinder. 28. Okt. holdt Fr. Redaktionssekretær Daugaard et meget interessant af Lysbilleder ledsaget Foredrag om de engelske Sufragetter. D. 2. Novbr.: Et belærende, indholdsrigt Foredrag af Fr. Byraadsmedlem Elisa Petersen, om »Vore Forsørgelseslove«. Derefter oplæste Fr. Bertel­sen af den internationale Kvindevalgretsalliances Blad. Bladet holdes af Kredsen og Fr. B. har velvilligst lovet at oversætte det, som kan have Interesse for Medlemmerne. 30. Novbr.: Foredrag af Fr. Blauenfeldt om »Kvinden og Kristendommen«, hvori hun ud fra et kristeligt Standpunkt med Styrke be­lyste Kvindens Krav om Ligeberettigelse. I 1910 har der været afholdt ialt 10 Møder (deraf 6 offentlige) og én festlig Sammen­komst d. 20. April, som sædvanlig for at fejre Aarsdagen for Opnaaelsen af kommunal Valgret for Kvinder. 3. Febr. 1911 afholdtes Generalforsamling. Hr. Sagfører Jacob Pe­tersen valgtes til Ordstyrer. Formanden bød Velkommen og aflagde Aarsberetning. Kas­sereren aflagde Aarsregnskab. Af den afgaaede Styrelse genvalgtes næsten enstem­migt Fr. D. Petersen og S. Petersen, og ny­valgtes Fr. Berthelsen. - Fr. Elisa Petersen, som havde nedlagt sit Mandat, ønskede ikke Genvalg. Der bragtes hende en velfortjent Tak for det udmærkede Arbejde, hun har udført som Medlem af Styrelsen siden Kred­sens Dannelse i 1907.

Efter Opfordring formaaede man Fr. Dor­thea Petersen til at stille sig til Genvalg som Formand, hun genvalgtes skriftlig og næsten enstemmigt. Suppleanter og Revisorer gen­valgtes. Formanden bragte en Tak til Agita­tionsudvalget, der lovede at fortsætte sin Virksomhed.