« Tilbage til søgeresultaterne

Poul Svejstrup

« Se emneord

Atter er en af Kvindesagens trofaste Venner gaaet bort. Som Søn af den kend­te grundtvigske Præst og Frihedsmand Svejstrup i Vejen, har han fra sin Ung­dom været en Ven af al retfærdigt Frem­skridt i Verden; og som Jurist nøjedes han ikke med en platonisk Kærlighed til vor Sag, men han stillede sine Kundska­ber og sin Arbejdsevne til Raadighed der­for. Og det i de Tider, da det ikke var »moderne« at være Kvindesagsven, da der endnu kunde trækkes paa Smilebaandet af de Mænd og Kvinder, der aabent og ærligt var med i Kampen.

I nogle Aar var han Medredaktør af »Kvinden og Samfundet«, og i Styrelsen for Dansk Kvindesamfund har hans solide juridiske Kundskaber i sin Tid været til stor Gavn for vor Sag. Det var ham, der med Energi og Interesse ledede den første dygtige Undersøgelse af Syerskernes Kaar. Dansk Kvindesamfund foranstaltede den­ne Undersøgelse i 80erne. Resultaterne foreligger i Svejstrups Bog »Syersker«, der blev udgivet med Understøttelse af Carlsbergfonden og som senere har været anført ved mange Lejligheder som et ærligt og so­lidt Arbejde.

Han var en brav og retlinet Karakter, en af de Mænd, som danske Kvinder skyl­der stor Tak, fordi de - i vanskelige Ti­der - gik imod Strømmen ved at hjælpe Kvindesagen og dermed Retfærdigheden fremad mod Sejren. Det er med Vemod, at vi saaledes efterhaanden siger den ene efter den anden af dem Farvel, men det er med Glæde, at vi kan tilføje en Tak for trofast Arbejde.