« Tilbage til søgeresultaterne

Tanker til Eftertanke

« Se emneord

Jeg véd ikke, om andre har det saadan, men midt i Glæden over den Vaarfriskhed, som Kvindebevægelsen har bragt ind iblandt os med dens mangfoldige Muligheder for bedre og lysere Samfundskaar i det hele, forekom­mer det mig, som der endnu over mangt og meget er Taage forude. Og det er jo natur­ligt efter Vinterens Kulde og Baand. Dog er vi vist alle enige om, at jo før Taagen letter, des bedre er det for Knopperne og de bløde Skud, om vi ellers vil have dem med til at bære Sommer frem.

For hver »stænget« Dør, der er bleven aabnet for Kvinden i hendes eget Hjem - Menneskesamfundet - har vel ethvert rettæn­kende Sind aandet friere; men hvem har ikke samtidig haft en Følelse af, at der maatte være mange flere Døre? Døre, der var blevne tildækkede, thi der er ikke nær Arbejdsrum nok for Kvinder.

I Nr. 3, 1911 af »Kv. og Samf.« omtaler Hr. Lærer Thomsen, Korsør, »Enkers og de faderløses fortvivlede Stilling, naar deres »Forsørger« falder bort, og anbefaler Stat og Kommune at danne en Forsørgelseskasse, for at de kan undgaa Fattigvæsenet. Og det er maaske nødvendigt med en saadan Kasse som Overgangsled til noget bedre fra Fattigvæse­nets Nedværdigelse; men bedre var det dog, om Enken selv kunde være - Forsørger - og hvorfor ikke?

- »Fordi de intet formaar at yde,« siger Hr. Thomsen, »da Lønnen, der bydes dem for deres Arbejde, er ringe!«

Ja,  det er en skærende, sand Forklaring.

Den faar uvilkaarlig ens Tanker sat op i et Spørgsmaal.

Dansk Kvindesamfund - der jo nu snart faar sit eget Banner - kunde det ikke indvi dette med at plante det paa et nyt Arbejds­felt for Kvinder - og Mænd med for den Sags Skyld?

Men for de førstes Uafhængighed og Ære især. Og der blev da nok en Dør lukket op.

Andre kender maaske andre Arbejdsomraader. Jeg vil foreslaa at tage den gode, gamle Hus- og Kunstflid op igen, dette for­nøjelige, sunde og hyggelige Arbejde, der snart er gaaet ud af Sagaen med det sidste Slægt­led, fordi det ikke betaler sig.

Hvis nu D. K. tog det op paany, og fik det til at betale sig!

Ved Statens Hjælp maatte der kunne op­rettes en Skole, hvor der kunde faas grundig Uddannelse i forskelligt, uden der behøvedes Aaremaal dertil.

I Forbindelse dermed skulde der endvidere i København til en Begyndelse aabnes et Ud­salgssted, hvortil de forarbejdede Ting kunde indsendes, bedømmes og sælges for deres vir­kelige Værdi.

Naar København nævnes i første Række, saa er det med Tanken paa, at der findes sikkert flest af dem, der har Sans for de fine, haandlavede Ting, og har Raad til at pryde deres Hjem med dem.

Saadant som Kunstvævning, kønne og so­lide Broderier, Filérarbejde, Billedskæring i Træ, der kan anvendes paa en Uendelighed af Genstande og meget, meget andet efter Tidens Tarv.

Hvor vilde det ikke efterhaanden som Smagen forbedredes og Begæret voksede, skaffe Arbejde og Penge til de mange, der nu sukker derfor, og da særlig til dem, der har allermest ondt ved at række Haanden ud efter offentlig Hjælp.

Jeg har en Gang i en Købstad set en Kvinde, der gik fra Dør til Dør med sin Kunstvævning, og det var virkelig Kunst, som havde kostet hende mange Tanker og meget Arbejde - i hendes Hjem var der en stor Børneflok, og hun trængte til Penge udover det, Manden havde i Løn; men hvem kunde værdsætte et saadant Arbejde i den lille Pro­vinsby - og om der var nogle, de havde maaske ikke Raad til at købe det.

Men der findes jo ogsaa andre Sager, der er langt billigere at fremstille og lettere at sælge - for at nævne en Ting: Udskæring i Almuestil - der f. Eks. maatte være noget for Enker og større Børn, naar der skaf­fedes Udvej til god Betaling. Men Interessen for det Arbejde maatte vækkes over hele Landet.

For kort Tid siden blev der ved et Møde i »Grundtvigs Hus« dannet en Landsforening ved Navn »Arbejdet adler«. Gennem den er det Mænd, der skal adles.

End om vi Kvinder ogsaa fylkede os og lod vort Køn nyde samme Adgang til Adel­skab.

»remont«.

Vi skal i de følgende Numre bringe nogle Oplysninger, som Svar paa denne Artikel.

Red.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner