« Tilbage til søgeresultaterne

Den første Kvinde i Politiets Tjeneste i Danmark

« Se emneord

H. Teilmann-Ibsen.

Som vi meddelte vore Læsere i sidste Nummer er Fr. H. Teilmann-Ibsen bleven ansat i Politiets Tjeneste i Aalborg fra 1ste Maj d. A.

Da der intet forelaa, om hvilke For­udsætninger, der vilde forlanges til denne her i Landet ganske nye Stilling, har man med ikke lidt Spænding maattet imødese, hvem Valget vilde falde paa. De fleste havde vel nærmest ventet, at der var ble­ven antaget en uddannet Sygeplejer el­ler en Kvinde, der var særlig kendt med Godgørenhedsarbejde. Fr. Teilmann-Ib­sen er imidlertid ikke i Besiddelse af disse Forudsætninger, men det har derimod væ­ret hendes personlige Egenskaber, der har bidraget til, at de afgørende Myndigheder har foretrukket hende til denne banebry­dende Virksomhed.

Fr. Teilmann-Ibsen er født i Skelskør d. 6. Oktober 1879 som den ældste af 4 Sødskende i et uformuende men godt Købmandshjem, hvor hun tidlig lærte at ta­ge fat. Allerede i en Alder af 15 Aar maatte hun sørge for sig selv, idet hun rejste til København og tog Plads ved Husgærning. Hun beskæftigede sig hermed, indtil hun som 20-aarig ved Støtte fra for­skellig Side blev sat i Stand til at gennemgaa et Kursus paa Københavns Han­delsakademi. Den afsluttende Examen herfra bestod Fr. Teilmann-Ibsen med Udmærkelse.

I de følgende Aar førte hun en anstren­gende Kamp for at klare sig selv, idet hun havde forskellige Ansættelser, som dog ik­ke tilfredsstillede hende. Disse Aar blev imidlertid af stor Betydning for hendes Udvikling. Hendes Helbred og Karakter blev styrket, hendes Selvstændighed og Selvtillid udvikledes, kort sagt hun erhver­vede sig de fornødne »Ben i Næsen«.

I 1906 fik Fr. Teilmann-Ibsen Ansæt­telse i Holbæk som Bogholder hos Tøm­rermester V. Asmussen. Fra denne Plads, som hun nu forlader efter 4 1/2 Aars For­løb har hun en Anbefaling, der vidner om en saa omfattende Dygtighed, at man kan gaa ud fra, at hun vil være i Stand til fuldt tilfredsstillende at udføre ethvert Ar­bejde, som hun selv mener at kunne paa­tage sig. Hendes klare og hurtige Opfat­telse, hendes store Energi og Pligttroskab i Forbindelse med et ualmindelig godt Hel­bred er Borgen herfor.

Naar Fr. Teilmann-Ibsen selv fremhæ­ver, at hun har udpræget kirkelige Inter­esser og udtaler: »at ikke mindst de krist­ne Kvinder bør være med til at raade Bod paa megen Uretfærdighed og ikke være bange for at stille sig i Brechen for en god Sag, men ellers at Kvinders Arbejde virker sundest og bedst, naar det øves i Stilhed og uden at Kvindeligheden tilside­sættes«, saa tør vi sikkert tro, at hun har et varmt Hjærte for de svage og lidende og vil vide at komme dem i Møde med Forstaaelse.

Det vil være betydningsfuldt saa vel for Samfundet som for Kvindesagen, om det lykkes Fr. Teilmann-Ibsen at bevise D. K.’s Klarsyn ved at ønske og at arbejde for at faa Kvinder ansat i Politiets Tjeneste. Vi har god Grund til at antage, at Fr. Teilmann-Ibsen er den rette Kvinde paa den rette Plads.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner