« Tilbage til søgeresultaterne
Den første Kvinde i Politiets Tjeneste i Danmark
H. Teilmann-Ibsen.
Som vi meddelte vore Læsere i sidste Nummer er Fr. H. Teilmann-Ibsen bleven ansat i Politiets Tjeneste i Aalborg fra 1ste Maj d. A.
Da der intet forelaa, om hvilke Forudsætninger, der vilde forlanges til denne her i Landet ganske nye Stilling, har man med ikke lidt Spænding maattet imødese, hvem Valget vilde falde paa. De fleste havde vel nærmest ventet, at der var bleven antaget en uddannet Sygeplejer eller en Kvinde, der var særlig kendt med Godgørenhedsarbejde. Fr. Teilmann-Ibsen er imidlertid ikke i Besiddelse af disse Forudsætninger, men det har derimod været hendes personlige Egenskaber, der har bidraget til, at de afgørende Myndigheder har foretrukket hende til denne banebrydende Virksomhed.
Fr. Teilmann-Ibsen er født i Skelskør d. 6. Oktober 1879 som den ældste af 4 Sødskende i et uformuende men godt Købmandshjem, hvor hun tidlig lærte at tage fat. Allerede i en Alder af 15 Aar maatte hun sørge for sig selv, idet hun rejste til København og tog Plads ved Husgærning. Hun beskæftigede sig hermed, indtil hun som 20-aarig ved Støtte fra forskellig Side blev sat i Stand til at gennemgaa et Kursus paa Københavns Handelsakademi. Den afsluttende Examen herfra bestod Fr. Teilmann-Ibsen med Udmærkelse.
I de følgende Aar førte hun en anstrengende Kamp for at klare sig selv, idet hun havde forskellige Ansættelser, som dog ikke tilfredsstillede hende. Disse Aar blev imidlertid af stor Betydning for hendes Udvikling. Hendes Helbred og Karakter blev styrket, hendes Selvstændighed og Selvtillid udvikledes, kort sagt hun erhvervede sig de fornødne »Ben i Næsen«.
I 1906 fik Fr. Teilmann-Ibsen Ansættelse i Holbæk som Bogholder hos Tømrermester V. Asmussen. Fra denne Plads, som hun nu forlader efter 4 1/2 Aars Forløb har hun en Anbefaling, der vidner om en saa omfattende Dygtighed, at man kan gaa ud fra, at hun vil være i Stand til fuldt tilfredsstillende at udføre ethvert Arbejde, som hun selv mener at kunne paatage sig. Hendes klare og hurtige Opfattelse, hendes store Energi og Pligttroskab i Forbindelse med et ualmindelig godt Helbred er Borgen herfor.
Naar Fr. Teilmann-Ibsen selv fremhæver, at hun har udpræget kirkelige Interesser og udtaler: »at ikke mindst de kristne Kvinder bør være med til at raade Bod paa megen Uretfærdighed og ikke være bange for at stille sig i Brechen for en god Sag, men ellers at Kvinders Arbejde virker sundest og bedst, naar det øves i Stilhed og uden at Kvindeligheden tilsidesættes«, saa tør vi sikkert tro, at hun har et varmt Hjærte for de svage og lidende og vil vide at komme dem i Møde med Forstaaelse.
Det vil være betydningsfuldt saa vel for Samfundet som for Kvindesagen, om det lykkes Fr. Teilmann-Ibsen at bevise D. K.’s Klarsyn ved at ønske og at arbejde for at faa Kvinder ansat i Politiets Tjeneste. Vi har god Grund til at antage, at Fr. Teilmann-Ibsen er den rette Kvinde paa den rette Plads.
