« Tilbage til søgeresultaterne

Det Internationale Kvinderaad

« Se emneord

Det Internationale Kvinderaad

har udsendt sin foreløbige Dagsorden for det Møde, der skal afholdes i Stockholm fra den 6. til d. 12. September i Aar.

Det er et af de mindre Møder, der for­uden af den internationale Bestyrelse kun bestaar af Nationalraadenes Formænd og For­mændene for de 9 staaende Udvalg. Men da disse Udvalg ogsaa skal samles til Raadslagning om deres Arbejdsplan, er Nationalraa­denes Repræsentanter i Udvalgene indtræn­gende opfordrede til at komme til Stede; og sker dette blot i nogenlunde fyldig Udstræk­ning, vil det blive en meget talrig Forsamling fra Alverdens Lande, der i September stævner til Stockholm. Paa Vejen er det Meningen at gøre et to Dages Ophold i København, for hvilket der er lagt følgende Program:

Søndag d. 3. Sept., Kl. 10-12 ½  Besøg paa Musæer og Samlinger under Ledelse af danske Damer.

Kl. l giver Danske Kvinders Nationalraad en Frokost for de udenlandske Gæster. Kl. 3 ½  Besøg paa Raadhuset under Ledelse af kvindelige Borgerrepræsentanter. Kl. 8 Aften offentligt Møde. Lady Aberdeen vil tale om I. C. W.s Arbejde, og der vil blive aflagt Be­retninger fra de forskellige staaende Udvalg.

Mandag d. 4. Sept., Kl. 10-l Besøg i for­skellige sociale Institutioner under kyndig Vej­ledning. Kl. 4-6 selskabelig Sammenkomst.

Der vil her blive en udmærket Lejlighed ogsaa for mange af dette Blads Læsere til at lære I. C. W. og dets Ledere at kende.

Forkøbsret til Billetter à 50 Øre til det offentlige Møde er forbeholdt Medlemmer af Nationalraadet indtil den 15. Juni. Billetter og Program faas hos »Hage & Clausen«, GI. Mønt.

Vi minder om, at Dansk Kvindesamfunds Medlemmer gennem Danske Kvinders Natio­nalraad ogsaa er Medlemmer af I. C. W.