« Tilbage til søgeresultaterne
Om Prof. Reuterskölls Rösträttsutredning
Fru Louise Neergaard har i »Kvinden og Samfundet« paatalt, at jeg i »Kvindestemmeretsbladet« har »protesteret« imod Dr. Lydia Wahlstrøms Anmeldelse af »Prf. Reuterskölds Rösträttsutredning«. Jeg har deri nævnet, at jeg ikke kendte denne Bog endnu, og naturligvis kunde jeg ikke forudsætte, at mine Læsere kendte den, og jeg har derfor citeret Dr. Wahlstrøms Benyttelse af Prf. Reuterskölds Udtalelser Punkt for Punkt, inden jeg modgik dem.
Jeg har ligeledes fremhævet det Mesterskab, hvormed den daværende Formand for »Landsforeningen for Kvinnans Politiska Rösträtt« forstod at føre det internationale Møde i 1906 over alle Skær, skønt Norge og Sverige endnu ligesom »vibrerede« efter Bruddet i 1905.
Der er internationale Hensyn, der bør staa i første Række, foran enhver international Kongres, og at Norge samt Finland havde samme Anskuelse om Dagny’s Artikel, havde jeg Bevis for. Upaatalt Englands samt Sverigs »historiske Grundlag« vejer dette kun lidet, sammenlignet med de haandgribelige Resultater andre Lande har vundet, som ikke heller bør forringes. Netop disse bliver Hovedpunktet ved det kommende Møde. De forskellige Synspunkter har alt debatteret Sagen i »Dagny« og »Kvindestemmeretsbladet«. »Dagny« havde ikke hele Bestyrelsen i Ryggen i den paapegede Artikel, og at »Kvindestemmeretsbladet« ikke har haft det danske Forbund, ser man jo her. Vi beder den ærede Redaktion om at optage dette, da mit Navn er blevet fremdraget i »Kv. & Samf.«