« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
(Forsinket p. G. af Pladsmangel).
Den danske Familieret.
Paa Gundlag af J. H. Deuntzers Familieret har Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon i Slutningen af forrige Aar udgivet en ny Fremstilling under Medvirkning af H. G. Bechmann.
Ved Emnets Art er det givet, at Bogens Indhold er af største Interesse for Kvinder, og selv om den i første Række er beregnet som Lærebog for de juridiske Studerende, kan dog ogsaa Lægfolk høste Udbytte af det fyldige Stof, der er samlet under Bogens tre Hovedafsnit: Ægteskab, Slægtskab og Svogerskab.
De senere Aars Love paa Familierettens Omraade har selvfølgelig medført en Omarbejdning og en ikke ubetydelig Udvidelse af Stoffet, saaledes navnlig Loven om Børn udenfor Ægteskab af 27. Maj 1908; ved Behandlingen af dette Emne omtaler Forfatteren gentagne Gange det af Dansk Kvindesamfund indbragte Forslag. Pladsen tillader ikke her nærmere at komme ind paa Bogens Enkeltheder; det skal blot fremhæves, at det i Overensstemmelse med, hvad der tidligere er anført her i Bladet under en Diskussion om gifte Kvinders Pligt til at bære Mandens Familienavn, hævdes, at der ikke eksisterer nogen Pligt hertil for Hustruen, til Trods for, at der i Navneloven for 22. April 1904 synes at være en Forudsætning til Stede om en saadan Pligt, idet Forf. ikke finder det naturligt, at en saadan Regel skulde kunne indføres ad Forudsætningens Vej. R.
Elin Wagner: Penneskaftet (A.-B. Ljus, Stockholm. - Oversat af Carl Behrens. (G. B. N. F.). Straks ved Bogens Begyndelse glæder man sig over den levende og sympatetiske Skildring af den ivrige Stemmeretskvinde, Dr. Ester Henning, der ved Siden af at passe sit Hjem og sin Praksis formaar
at gøre et stort Arbejde for Kvindestemmeretten. Man haaber at gøre nærmere Bekendtskab med en saa dygtig Kvindes fuldt moderne, men tilsyneladende harmoniske Liv og Virksomhed. Men Bogens Fortsættelse bereder unægtelig Læseren en Del Skuffelser i denne Retning. Skønt Forfatteren sikkert er en oprigtig Kvindesags ven, er det dog hverken Kvindesag eller Stemmeret, hvorom Bogen egentlig handler, men derimod er den øjensynlig ment som et Indlæg for den frie Kærlighed, og man kan af Hensyn til Kvindesagen kun beklage den begrebsforvirrende Sammenblanding af disse hinanden fuldstændig uvedkommende Spørgsmaal.
Bogen indeholder blandt sit Galleri af Stemmeretskvinder flere gode Tilløb til Karaktertegning. Navnlig gælder dette selve Hovedpersonen, den unge Dame, der paa Grund af sin Virksomhed som Journalist gaar under Navnet Penneskaftet; hun er morsom i sine kvikke Replikker og rørende i sin opofrende Kærlighed, der desværre er bleven Bogens Hovedindhold. Skildringen af hendes Forhold til den pjaltede og uridderlige Dick virker nærmest langtrukkent og trættende.
C.
How to learn Danish, hed en lille Bog, som den bekendte Sproglærer Frk. Henni Forchhammer udgav for et Par Aar siden. Ved at give Undervisning i Dansk til mange af de Udlændinge, som mellem Aar og Dag kommer til Danmark for at blive her, har Forf. samlet sig et godt praktisk Materiale, som hun ogsaa senere anvendte til en hollandsk Udgave, og nu fornylig har omarbejdet i en tysk og fransk Udgave. Med Henni Forchhammers Navn paa Titelbladet turde al Anbefaling være, overflødig, vi bemærker da ogsaa kun for en Ordens Skyld, at Professor Otto Jespersen i et Forord udtaler sin Anerkendelse af denne fortræffelige og nyttige Bog, som er i Kommission hos Erslev & Hasselbalch.
