« Tilbage til søgeresultaterne

I Anledning af Mrs. Gilmans Theorier

Af: Charlotte Klein

« Se emneord

I Anledning af Mrs. Gilmans Theorier

er det ganske forstaaeligt, at Redaktio­nen opfordrer til Indlæg vedrørende »Hjem­met«, thi som Kvindesagen har udviklet sig, og vil udvikle sig, vil det, i mange Tilfælde, være umuligt, at Hjemmet kan opretholdes paa dets ældre Basis.

Skønt Vævning, Brygning, Bagning og tildels Syning ved Industriens og Maskinens Hjælp er gaaet ud af Hjemmet, er der, for den Kvinde, der med Flid og Alvor vil del­tage i det offentlige Arbejde, endnu alt for meget Arbejde i Hjemmet. Selv i velhaven­de Forhold maa Kvinderne endnu anvende megen Tid, hvis de vil have et ordentlig og tilfredsstillende Hjem.

Det er en gammel og almindelig aner­kendt Anskuelse, at det gode Hjem er en Betingelse for den gode Stat, men herved bliver det ogsaa fastslaaet, at Børnene skal opdrages i Hjemmet, og ikke, som Mrs. Gilman mener, gives til andre.

Foruden Forældrenes direkte Hjælp til Aandsdannelse, er den Agtelse for Ret og Pligt, der møder Barnet i Hjemmet, og den Følelse af Fred, Forstaaelse, Kærlighed og Glæde, der omstraaler det gode Hjem, en opdragende Værdi, der ikke kan erstattes af noget eller af nogen anden. Enhver Mand og Kvinde, der er saa lykkelige at kunne se tilbage paa et saadant Hjem føler, at de netop i Barndommen har modtaget Impul­ser, der har sat varige Mærker i hele deres Livssyn, Impulser, der altid vil gøre sig gældende, naar de senere skal arbejde for andre Menneskers Vel. Hjemmet maa ikke splittes, det maa beholde den Afsluttethed, der giver hvert enkelt af dets Medlemmer Frihedsfølelse og Tryghed. Denne hjem­lige Atmosfære kan og maa bevares, og dog kan Husmoderen stilles saaledes, at det Arbejde i Hjemmet, der optager for meget af hendes Tid og hendes Tanker, kan udskilles, uden at Hjemmet skifter Karakter. Lad os se hvorledes. -

Nu, da elektrisk Belysning og Varme­indlæg har overflødiggjort Lampepudsning og Kakkelovnspudsning, vil Husarbejdet, hvis Hjemmevadsk og Madlavning afskaf­fes, smelte ind til Reparation og Husets Ren­gøring, og, hvis det behøves, kan selv disse Arbejder formindskes, saaledes at Husmoderens Arbejde indskrænkes til et Overop­syn og Omsorgen for Familiemedlemmer­nes aandelige og legemlige Vel.

For at virkeliggøre dette, vil jeg pege paa en Institution, der med nogle Foran­dringer passede til at blive et Hjem for den moderne Husmoder. Den er anlagt for nog­le Aar siden, og Tyskerne, der straks har opdaget dens praktiske Formaal, har plan­lagt et større Anlæg i den Retning i Berlin. Da den neppe er meget bekendt, vil jeg be­skrive den her.

Den bestaar af 3 Huse, der er forbundne ved en gennemløbende Kælderetage, hvori hele Økonomien er anlagt. Hvert Hus be­staar af 4 Etager med 2 Lejligheder i hver Etage paa 4 à 5 Værelser med Anrettervæ­relse, Entré og Bad. Enkelte Lejligheder har Pigeværelse. 6 Elevatorer sætter de 24 Lejligheder i Forbindelse med Økonomilej­ligheden i Kælderen, hvorfra Maden til alle Maaltider opsendes ved Elevator, anrettet saaledes, som i et privat Hus, lige til at sættes paa Bordet. Forud opsendes Glas, Porcelæn og Sølvtøj og alt til Borddæknin­gen henhørende med Undtagelse af Dug og Servietter, som Husmoderen selv maa sørge for. -

Tiden for Maaltiderne kan bestemmes af Husmoderen. Morgenmaaltidet (The el­ler Kaffe, Havregrød, Smør og Brød) kan faaes mellem Kl. 7-9, Frokosten (en varm Ret, 4 Slags Paalæg, Kaffe, Mælk eller øl, om Søndagen Kage) mellem Kl. lO1/2 - l, Middagen (2 Retter god daglig Mad og Kaf­fe, om Søndagen Dessert) mellem Kl. 3-6, og Aftensmaaltidet (Brød, Smør og Ost) mellem Kl. 7-10.

Vil man have Gæster bestilles ved Tele­fonen saa mange Portioner, man ønsker, der ikke sendes portionsvis men indgaar i den samlede Anretning. Til enhver Tid kan man bestille en Middag, Aften eller Fro­kost til et større eller mindre Selskab. Ta­ger en af Familiens Medlemmer en Gæst med hjem, kan man lige før man gaar til Bords telefonere om Forøgelse af Anretnin­gen med en Ekstraportion.

Der er Varmeapparat, V. C. og elektrisk Lys i alle Lejligheder og Vinduespudsning, Støvlebørstning og Trappevadsk besørges. Alt sker ved Elevator og Telefon, saaledes at ens Hjem med Undtagelse af Vindues­pudseren ikke betrædes af nogen Fremmed. Nogle Familier udretter selv deres Husar­bejde (der er i hver Lejlighed Varmtvands­hane og et Rør, der fører Fejeskarnet ned i Gaarden), andre have Morgenpige eller Ko­ne, der en Gang ugentlig gør Huset rent og enkelte har en fast Pige, der vadsker og stryger i de dertil i Huset indrettede Loka­ler og holder Lejligheden ren.

Lejligheden betales efter Værelsernes Antal og Størrelse. En Lejlighed paa 4 Væ­relser med Entré, Anretterværelse, Pulter­kammer, Styrtebad og Varmtvandshane be­tales med 850 Kr. aarlig. Vinduespolering, Støvlepudsning, Trapperengøring og Trap­pebelysning samt Mad til 2 Personer beta­les med 120 Kr. maanedlig, Varme i hele Lejligheden koster 100 Kr. aarlig, og Mad til en Kone el. fast Pige koster Kr. 1,00 daglig.

Af denne Slags Bygninger kunde der være forskellige med færre eller flere Væ­relser, med tarveligere eller finere Bespis­ning og med Betjening til Rengøring og Op­vartning, hvis man ønskede det.

Der findes kun en eneste Institution af denne Slags i Kjøbenhavn, i hvilken alle Lejligheder er optagne, men det vilde være et værdifuldt Arbejde i Kvindesagens Tjene­ste, hvis nogle Kvinder med Kapital til den Art Bygninger, vilde finde en sund ikke for afsides liggende Grund og sætte sig i Spid­sen for ét eller flere Anlæg af den Slags. Husmoderen vil paa denne Maade faa Tid til andet Arbejde, og hun vil have den Til­fredsstillelse, at hendes Arbejde gaar over til Kvinder, der socialt er stillet saaledes, at de har Brug netop for det Arbejde, som hendes Tid ikke tilader hende at udføre.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder