« Tilbage til søgeresultaterne
Kineserhaar og Bøffelmanker
Der var engang - ja det er nu saa længe siden, at det hartad lyder som et Eventyr,
- der var engang en Kres af fine og ansete Damer i København med en Forfatterinde i Spidsen, som udførte den Bedrift, ingen andre Kvinder i det hele Evropa havde dristet sig til, at foranstalte en Udstilling af alt, hvad danske Kvinder havde frembragt paa Haandværkets og Industriens Omraade, - og de vandt en straalende Sejer. Men alligevel agtede disse Kvinder ikke at sove paa deres Laurbær, de vilde udføre en ny Bedrift, skabe et stort nationalt Kvindeforetagende, som skulde hedde Kvindernes Bygning og være et Samlingspunkt for Kvinder og en Støtte for kvindeligt Arbejde og kvindelig Industri.
Det er vist ikke for meget sagt, at der var et Fremtidens Vingesus over denne Tanke, saaledes som den formede sig i Forfatterindens Ord, - ja, jeg ved, der er dem, som mener, at denne Tanke var hendes største digteriske Indsats i Tiden.
Hu-u-ud! Fare hen! synger Vinden, over den gamle Industriforeningsbygning. - Seksten Aar fo’r hen. Begejstringens Vingeslag fo’r hen. »Kvindernes Bygning« fo’r ogsaa hen - lige lukt ind i Landmandsbankens Box, hvor den lagde sig til at sove paa sine indsamlede 100,000 Kroner og drømte om den Tid, hvor de københavnske Damer vilde indfri deres Gæld til den danske Nation. - Vi er i Efteraaret 1911. Bourgoisiets Damer er atter paafærde. - En ny »Kvindernes Udstilling«? - Nye hundrede Tusinde til de forrige i Landmandsbanken? - Nej, kære, hvor vil De hen? Damernes Udstilling hedder det dennegang. Fatter De ikke Forskellen, - ikke Betydningen af denne Ombytning af »Kvinder« med »Damer«? - Saa se da Kortègen under Tivolis falmede Trækroner: To Konger og en Fuglekonge i Spidsen, en Dronning som Protektrice, en Hale af Aristokratiets Herrer og Damer, og rundt om som snurrende Fyrværkerisole de 800 kendte Navne, som »Politiken« indestaar for ved alle officielle Lejligheder. Tror De, det er Kvindernes Udstilling? Nej, hør bare, hvad Hr. Fabrikant Meyer betror de kongelige Herskaber som Udstillingens Hensigt: At vise Publikum, hvor mange smukke Ting til Dameverdenens Brug, der fabrikeres indenfor Danmarks Grænser.
»Kvindernes Udstilling« havde til Symbol valgt sig den beskedne, men nyttige Løvetandsblomst. Hvorfor har »Damernes Udstilling« ikke valgt sig en Lilie? Damerne har jo her overtaget Liliernes Rolle; de hverken saaer eller spinder, men kast blot et Blik indenfor denne Udstillings mange Afdelinger og Montrer og bekend, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som nogen af dem.
Fra »Kvindernes Udstilling« til »Damernes Udstilling« - dette er Vejen for Bourgeoisiets Kvindebevægelse; - spørg blot den høje, statelige Dame, som staar under Portalen og nejer for Herskaberne i sit sorte Fløjl, - hun vil svare med et Skuldertræk og sit verdenskloge Smil: »Der gives ingen anden Vej, - undtagen for Digtere og Fantaster«.
Og Kortègen forsvinder gennem Portalen, og det første faldne Løv rasler i Stilheden under de brogede Trækroner. Oktober Maaned er inde, alle traurige Narres Maaned. Og se, højt over Portalen, der sidder Udstillingens priviligerede, fandenivoldske Nar og svinger i sin Haand det tyvende Aarhundredes Dametrofæ: Kineserhaaret og Bøffelmankerne fra »Parfumerie Breining«s Værksted. Hu-u-ud, fare hen! synger Narren omkap med Vinden i Tivolis gamle Træer. »Silkehuset«, »Bøgelund-Jensen« og »Grøndahl« og »Trolle«, de farer allesammen hen sammen med Damernes Udstilling i Tivoli. Kun ét dør ikke i Eftertidens Erindring, - kun ét lever videre, som den brutale Sandhed om »vore Damer« i det tyvende Aarhundrede: Kineserhaaret og Bøffelmankerne.
Gyrithe Lemcke.
For ikke at give Anledning til Misforstaaelse skal vi oplyse, at Damernes Udstilling er et Led i den Udstillingsrække, som Industriforeningen i et Par Aar agter at fremføre i Forbindelse med Tivoli og altsaa ikke er ment som en Opvisning af, hvad Kvinder kan udføre.
Red
