« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Gilmans Theorier
(Fortsat.)
Naar man læser Mrs. Gilmans og andre Kvinders Artikler, faar man det Indtryk, at al Livets Lykke afhænger af at faa Kvinderne ud af Hjemmene ud at tjene deres Ophold. »Den hjemmebundne Kvinde er en Hemsko for hele Verden«, skriver hun. Nogle af dem ja, men jeg kender rigtignok adskillige, der frit kan tumle sig ude i Verden, om de vil, og som altid kommer til bage til et Hjem aldeles ude af Stand til at hjælpe sig selv. Og jeg kender Kvinder, som skønt de uden nævneværdig Hjælp maa passe deres Hus selv, faar Tid til at følge med Tidens Rørelser og meddele de bedste til deres Børn, foruden at de sørger udmærket for deres legemlige Behov.
Jeg vil give Mrs. G. Ret i, at mange Hjem ikke er heldige for Børn, men jeg tror, at før Mødrene overgav deres Børn til en lejet Plejer vilde de fuldstændig omreformere Hjemmet. Og kan nogen for Alvor tro, at en Plejer kan erstatte en Moder. Modermælken f. Eks. kan hun give Barnet den? eller er den maaske ogsaa skadelig for Fremtidsbarnet. At Aarsagen til den store Dødelighedsprocent i Børns første Leveaar skulde være Moderens Udygtighed, er en uretfærdig Beskyldning. Hvormange fødes ikke svage og vokser sig sunde under Moderens utrættelige Pleje. Og er det fra
den Slægt af overnervøse, trætte Kvinder, som fylder Arbejdsmarkedet, at det Afkom skal fødes: sundere fra Fødslen og bedre opfostret.
Vist trænger Husarbejdet til at gøres lettere, men det kan godt gøres uden at sprænge Hjemmene. Amerikaneren, som ærer og skaaner sin Hustru mere end nogen anden Nation, har vist Vej ved at indrette sit Hus med saa mange »Improvements«, at alt Husarbejde er let, og det grovere Arbejde, som f. Eks. at passe Ovnen, der fra Kælderen varmer Huset op, udfører han selv, selv om der holdes Pige, hvis han ikke har Raad til at holde Karl. Men selv i New York har Amerikaneren, hver sit Hus stort eller lille, er det hans alene, hans Hjem, som han slider for, og ikke lader nogen fremmed trænge ind og forstyrre Freden i.
Jeg troer, hvis der blev lagt mere Vægt paa dette at indrette Husene mere praktisk, vilde meget være vundet, og vi behøver ikke at spilde Tiden med at opfinde Forbedringer, vi kan lære det hos Amerikanerne. Og saa troer jeg, at hvis evropæiske Kvinder i Stedet for at være saa ivrige for selv at komme ud at tjene Brødet, vilde forlange noget mere af Mændene, vilde de baade gøre dem selv og Mændene en stor Tjeneste. Det har maaske været nødvendigt at bevise, at Kvinderne ikke er mindre begavede Væsener, men det synes jeg snart er bevist af Kvinder i alle Lande. Og det særegne Kald Kvinden har at skulle bære og føde Børn, det hun dog sætter Livet i Vove ved hver Gang, giver hende Ret til baade at beholde Børnene og selv vogte og værne dem gennem Barneaarene, (selvfølgelig med den Forpligtelse at udvikle sig til dette vanskelige Hverv efter bedste Evne) og Ret til at fordre af Faderen til hendes Børn, at han sørger for det økonomiske. Netop i Hjemmet vokser og fødes samfundsnyttige Tanker, og en Kvinde kan lige saa let faa Tid til at gaa til Foredrag og Møder som besøge Venner og Bekendte.
Anna Antoni.
Espergærde, Medlem af D. K. Helsingørskreds.
