« Tilbage til søgeresultaterne
I Anledning af Mrs. Gilmans Theorier
Hvem skal lave Fremtidens Mad?
Det er absolut af stor Interesse at erfare, hvilke Forsøg der gøres paa ved Samling eller Centralisation af det huslige Arbejde at spare den kvindelige Arbejdskraft fra at ødsles bort ved unødigt Besvær. Fru Charlotte Klein oplyste os saaledes i Nr. 18 om en Institution i Berlin, der sikkert er baade praktisk og tiltalende. Men saadanne Fælleshjem kan dog kun betragtes som et Forsøg, der angiver Retningen af den fremtidige Udvikling.
Det er næsten overflødigt at paapege, hvorledes en stor Del af de huslige og kvindelige Arbejder allerede forlængst er gaaet over fra Hjemmene til Industrien, det har saa ofte været omtalt i »Kvinden og Samf.« Men endnu er en væsentlig Del af det huslige Arbejde nemlig selve Madlavningen, lidende under en haabløs Upraktiskhed og fordømmelig Mangel paa virkelig Økonomi, stadig overladt til Hjemmene; men der er ingen Tvivl om, at den ogsaa med Tiden vil gaa over til rationel Stordrift. En væsentlig Del af Madlavningen som Bagningen af det daglige Brød hører ikke længer med til en almindelig Husholdning i Byerne og er vistnok for en stor Del ogsaa paa Landet gaaet over til Bagerierne.
Ligeledes er der en stor Mængde andre Fødevarer, som tidligere tilberedtes i Hjemmene og nu købes færdige, saaledes mange forskellige Slags Pølser, Leverpostej, Konserves, Syltetøj, Frugtsafter. Kort sagt, Bevægelsen fra Hjemmene over i Industrien er allerede stærkt begyndt at trænge ind i Køkkenregionerne, og den vil forhaabentlig ikke standse, før den har fuldstændig sejret. Først naar Hjemmene er blevet befriet for Byrden af den daglige Madlavning, naar Kvindernes Tid ikke mere skal ødsles bort med Tillavningen af disse uendelige Masser af Smaaportioner, som med 1/10 af Arbejdskraft kunde laves under et, først saa vil der kunne komme Fred og Hygge i Hjemmene, som nu saa ofte gaar til Grunde i Sliddet blot for at opretholde Livet. Derfor jo før dette kunde ske, jo bedre; og derfor er det glædeligt, naar der gøres Forsøg paa at finde en praktisk Ordning, saaledes som det af Fru Klein omtalte. Det kan overbevise de tvivlende om, at et Hjem godt kan være et Hjem, uden at dets Grød er kogt netop i dets egen lille private Gryde.
Men det maa vi gøre os klart, at skal den virkelig radikale Reform gennemføres: at lade ogsaa Madlavningen gaa over til Storindustrien, saa maa Sagen anlægges efter en langt større Maalestok end et Fælleshjems.
Et Hus, selv om det er et temmelig stort Hus, er et altfor lille Opland for et virkeligt Centralkøkken. For det er nemlig saadanne, som vi maa ind paa. Et Centralkøkken skal ikke være indskrænket til et eller to Huse, det bør kunne forsyne et helt Kvarter.
De nærmere Enkeltheder ved en saa stor Plan som denne kan naturligvis ikke angives her; her skal blot fremsættes et løst Omrids af, hvorledes man kunde tænke sig denne.
I et saadant stort Centralkøkken, indrettet med alle de nyeste og bedste Opfindelser, - ligesom Bagerierne underlagt Fabriktilsynet, saa at man - kunde være sikker paa en gennemført Renlighed - maa man kunne abonnere paa et vist Antal Portioner daglig dog med Ret til Dagen i Forvejen at kunne sige dem alle eller nogle af dem af i Tilfælde af, at man ikke er hjemme, ligesom man med endnu kortere Varsel kan bestille flere Portioner end det sædvanlige Antal, dersom man skulde faa Gæster. Køkkenet kan levere baade varme Frokostretter og Middage efter forskellige Spisesedler til forskellige Priser. Man kunde f. Eks. tænke sig, at der for hver Uge var to à tre Spisesedler til samme Pris, som der kunde vælges imellem. Maden bringes eller afhentes etfer Aftale til bestemt Tid til Hjemmet.
Forat Maden imidlertid ikke skal lide ved denne Transport, maa der hertil konstrueres særlige Apparater. Dersom Maden anrettes paa Fade med dobbelt Bund, hvori der kan hældes varmt Vand, - saadanne findes i Handelen - vil allerede dette bidrage meget til, at den holder sig varm. Men naar saa disse Fade kunde lukkes med tætsluttende Laag og alle anbringes i et Hylster, en Slags Madkurv bestaaende af samme Stof, som det, hvoraf de bekendte og aldeles udmærkede Thermoflasker er fabrikerede, er der ingen Tvivl om, at Maden maatte kunne beholde sin Varmegrad og være ligesaa god, naar den ankom fra Centralkøkkenet, som naar den fra de smaa private Køkkener bringes ind i Spisestuen. Om fornødent maatte den efter Ankomsten til Hjemmet tilmed kunne anbringes paa et praktisk Gasapparat med Vandbeholder, saaledes som de bruges paa mange Restauranter. Med Middagsmaden er man i de fleste Tilfælde ude over den vanskeligste Del af Madspørgsmaalet; ønsker man en større Frokost, vil den, som sagt ogsaa kunne faas fra Centralkøkkenet. Mener man ikke at have Raad til eller Brug for den varme Frokost, kan man jo nemt selv købe og servere de kolde Sager, som muligvis ogssa vil kunne leveres billigt fra Centralkøkkenet. Morgenmaden, som jo i de fleste Tilfælde bestaar af Havregrød og The med Brød og Smør, fordrer intet større Apparat eller mangeaarig Øvelse i Kogekunsten; Havregrøden passer sig selv i Høkassen om Natten, og Mælk og Brød bringes en ind ad Døren om Morgenen.
Tanken, at faa Maden bragt færdiglavet ind i Huset er ikke noget nyt. Her i Kbhvn. er det f. Eks. ikke helt ualmindeligt, at man til Selskaber bestiller hele Middagen ude og modtager den fiks og færdig kort før Gæsterne.
At Tanken om Centralkøkkener naturligvis først og fremmest egner sig for Byer og helst større Byer, hvor der kan være flere, der ved Konkurrence tvinges til at yde deres bedste, er en Selvfølge. Men som en Fremtidsdrøm kunde Landboerne maaske tænke sig, at denne store Reform kunde indføres ogsaa hos dem. Saavidt jeg kan forstaa, har saa godt som alle Hjem paa Landet daglig Forbindelse med eller let Adgang til daglig Forbindelse med Andelsmejerierne, som derved netop vilde have Betingelserne for at kunne oprette Centralkøkkener. Jeg har ladet mig fortælle, at Folk paa Landet allerede nu tager Mejeriernes Stordrift i Brug til Lettelse for Husgærningen; det forekommer mig som et lille Fingerpeg i Retning af Centralkøkkenet.
En saa stor og omfattende Reform som den her foreslaaede, vil naturligvis være meget vanskelig at faa gennemført og navnlig at faa begyndt. Et lille Skridt herimod vil det altid være at faa Forslaget grundig drøftet; det skulde derfor glæde Indsenderen af disse Linier meget, om »Kvinden og Samfundet«s Læsere vilde tage Tanken under nærmere Overvejelse og gennem Indlæg i Bladet støtte den ved en grundig Kritik eller yderligere Udformning.
Hvad der vil være vundet ved dens Gennemførelse er endnu ikke omtalt, men det behøver der vistnok ikke at siges meget om; Læserne vil sikkert selv kunne forestille sig den herlige Tingenes Tilstand, som en saadan Ordning vil medføre. Ingen Køkken, et Anretterrum med et Gasapparat og en Vask vil være tilstrækkeligt. Ingen Kokkepige, ingen Gryder, Potter, Pander, - og navnlig ingen Opvask af dem, ingen Madlugt - for Husmoderen en næsten sorgløs Tilværelse. Og saa, naar alt gøres op, maaske for den samme Udgift som nu.
