« Tilbage til søgeresultaterne
Store Klavs og Lille Klavs
Jeg læser til min Forbavselse i »Politiken«s Distriktsblad for i Dag, at Kvindevalgretsforeningen i Ordrup foreløbig vil stille Agitationen for Foreningens eneste Opgave, Kvindevalgretten, i Bero og holde sig til mere praktiske Opgaver, saasom unge Pigers Oplæring i Husgerning.
Jeg er Medlem af Københavns Kvindevalgretsforening, men jeg har ikke deltaget i nogen Generalforsamling siden d. 28. Oktober 1907, og dér lærte jeg, at Kvindevalgretsforeningen var en ren Valgretsforening, som ikke kunde have noget Samarbejde med Dansk Kvindesamfund, fordi dette ved Siden af Valgretten ogsaa dyrkede praktiske Opgaver, bl. a. Kvinders Oplæring i Husgerning; en Virksomhed, som, at dømme af den Munterhed, dens blotte Omtale vakte, ikke nød videre Anseelse blandt Kvindevalgretsforeningens Medlemmer.
Intet skildrer derfor min Forbavselse ved i Dag i ovennævnte Blad at læse, at nu, hvor Dansk Kvindesamfund mener Tidspunktet kommet til at lægge al Kraft i Arbejdet for Valgretten baade overfor Regering og Rigsdag og overfor de altfor mange lunkne, nu stiller en Afdeling af Kvindevalgretsforeningen ikke alene Agitationen i Bero, men vender ogsaa sit Sind mod Dansk Kvindesamfunds mere beskedne Opgaver, ja, udvælger sig ovenikøbet den i sin Tid foragtede og til Latteren udleverede huslige Gerning.
Ja, ja, - de Smuler fra Dansk Kvindesamfunds Bord er Kvindevalgretsforeningen vel undt, og disse Liniers Hensigt er heller ikke at forhindre den i Nydelsen, men kun at fastslaa den Kendsgerning, som ogsaa af Dansk Kvindesamfunds Medlemmer paa hin Generalforsamling blev hævdet, at en ren Valgretsforening er en Døgnflue, som kun lever, saalænge Solen er paa Himlen, men dør ved det første Nattepust. Det tjener Kvindevalgretsforeningen i Ordrup til Ære, at den ikke har ønsket at dø, men foretrukket at udvide sit Program med en af Dansk Kvindesamfunds Opgaver. Med Tiden laa-ner den maaske to, ja, tre af disse og pløjer som Lille Klavs stolt med store Klavs’s Heste. Lad os da ikke være saa onde som Store Klavs at slaa deres eneste Hest ihjel - selv om de har maattet sætte den paa Stald, kan den jo være god nok endnu; men lad os hellere bryde overtvært og sige: »I Navnet af alt, hvad latterligt er, skal vi nu ikke lade denne misforstaaede Bosondring være forbi og hjælpes ad med at faa den hele Mark forsvarlig pløjet, for hverken I eller vi har sandelig Raad til nu at sætte nogen af vore Heste paa Stald.«
Lyngby, d. 23. Nov.
