« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens politiske Valgret
Grundlovsændringen.
D. 6te Decbr. overrakte en Deputation fra D. K. nedenstaaende Andragende til Landstingets Udvalg ang. Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39. (Medlemmer af Udvalget er: Bramsen, Broberg, Dalsgaard, Hage, N. Hansen, Holstein Holsteinsborg, Harald Jensen, Johnsen, Pagh, J. Pedersen, Holger Petersen, Piper, Rottbøll, Enevold Sørensen og Trier).
»Som begge de høje Ting allerede er blevne gjorte bekendte med, har en Deputation fra Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse den 7. Oktober d. A. overrakt deres Excellencer, Konseilspræsidenten og Indenrigsministeren, en Resolution, som blev vedtagen paa Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Nykøbing paa Falster d. 24. Juni og indeholdt en Opfordring til Regeringen om, saafremt det i sidste Rigsdagssamling indbragte og i Folketinget vedtagne Forslag til en Grundlovsændring ikke lod sig gennemføre i sin Helhed, da at give dette Forslag en ændret Skikkelse, saaledes at det alene kom til at omfatte Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed.
Da Regeringsforslaget for Tiden er givet det ærede Landstingsudvalg i Hænde, har vi udbedt os Tilladelse til overfor det samlede Udvalg at fremsætte de Bevæggrunde, som har foranlediget Dansk Kvindesamfund til at rette den ovenomtalte Anmodning til Regeringsmagten, og vi bringer herved Udvalget Dansk Kvindesamfunds Tak for den os viste Imødekommenhed.
Dansk Kvindesamfund hilste ifjor med Glæde Regeringens Forslag om Valgrettens Udvidelse, ihvorvel vi - belærte af tidligere Erfaringer - ikke var blinde for, at Punktet om Valgretsalderens Nedsættelse let kunde berede os Vanskeligheder, som et selvstændigt Forslag om Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed antagelig ikke vilde møde. Først da Sagens Behandling i Landstinget havde bekræftet denne vor Formodning, og vi havde Grund til at frygte, at Forslaget i sin nuværende Skikkelse ikke vilde vinde Flertallets Tilslutning, ansaa vi det for vor Pligt overfor Regeringen at hævde, at Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed paa lige Fod med Mændene er en Sag af saa omfattende Betydning og saa paatrængende Vigtighed, at den i sig selv alene indeholder Stof nok til en Grundlovsændring og ikke vedblivende bør gøres afhængig af andre den i Virkeligheden uvedkommende Sagers Fremme.
Det blev sagt ifjor fra bestemt Side i Landstinget, at (vi) Kvinderne maatte vente til andre, landsvigtigere Sager var bragt i Orden, og vi indrømmer, at Dansk Kvindesamfund i sin 40aarige Ventetid har vist, at Kvinderne kan bruge denne til ad Omveje at skaffe sig noget af den Indflydelse, man stadig forholder os; men hvad vi ønsker at fremhæve overfor Lovgivningsmagten i Almindelighed og overfor det ærede Landstingsudvalg i Særdeleshed, er, at Sagen staar ikke i Øjeblikket paa, om (vi) Kvinderne kan vente - det har vi vist at vi kan, uden at trættes - men den staar paa, om Samfundet kan vente, om det vedblivende kan tillade en Hær af ansvarsløse og politisk umyndige Kvinder at trænge sig ind paa snart ethvert af Erhvervslivets Omraader og indtage stadig flere betroede Stillinger. Overfor denne voksende Udbredelse, som intet Magtsprog mere kan forhindre, er det, at alle alvorlig tænkende og samvittighedsfulde Kvinder stiller Kravet om, at Ventetiden nu maa være forbi, og det politiske Ansvar uopsættelig blive paalagt ogsaa Kvinderne, dette Ansvar, som i Virkeligheden er Samfundets eneste Borgen for, at den os i større og større Maal tilstaaede Frihed ikke skal blive misbrugt.
Vi beder sluttelig det ærede Landstingsudvalg vel betænke, at en Afvisning af Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed under Henvisning til en større og samlet Grundlovsændring for os vil betyde en Opsættelse paa uberegnelig Tid og for Samfundet i dette Øjeblik Savnet af en Indflydelse, som der næppe har været og maaske i nogensinde vil blive større Brug for end under de forhaandenværende vanskelige Forhold.
I Fortrøstning til, at det ærede Udvalg vil forstaa og anerkende de Bevæggrunde, som har tilskyndet os til at udtale os saa frimodigt her i Dag, lægger vi foreløbig vor Sag i Udvalgets Hænder, vidende med os selv, at vi har gjort, hvad der stod i vor Magt for at afværge de beklagelige Følger, som en Afvisning af Kvindernes tilbudte politiske Medvirken mulig kunde drage efter sig for Samfund og Stat.
