« Tilbage til søgeresultaterne
Krigen i England
Som meddelt i sidste Nummer af »Kv. & Samf.« modtog Englands Første-Minister, Mr. Asquith, og Finansministeren, Mr. Lloyd George, den 17. November en Deputation fra ni forskellige Kvindevalgretsforbund.
Formand for det moderate, 40 Aar gamle Forbund, den her i Bladet nærmere omtalte Mrs. Millicent Fawcett ledede Deputationen og gav først Ordet til den unge berømte Jurist og Leder indenfor den millitante Lejr, Miss Christabel Pankhurst. I en Tale, som Førsteministeren i sit Svar kaldte »dygtig«, gjorde hun Rede for sine Tanker angaaende Regeringens Tilkendegivelse om at ville foreslaa en udvidet Valgret til Mænd og ikke nævne Kvinderne. Hun manede det Flertal, som man ved, Sagen har, indenfor Regeringen til at lægge saadant Pres paa denne, at man fik et Re-geringsforslag, som stiller Mænd og Kvinder lige for Loven, og som betød »Fred og god Forstaaelse«, - thi »alle Kvinder er Borgere, selv om dette ikke er anerkendt i Loven. Vi føler, at vi har samme moralske Krav paa Dem, mine Herrer, som om vi havde Valgretten ... Vi vil ogsaa gærne arbejde for vort Lands Vel. De kan give os Magten dertil.« -
Mrs. Pethick Lawrence, Redaktør af det kendte Blad »Votes for Women« understregede den foregaaende Talers Krav ved at oplyse om den Kendsgerning, at Englands Historie ikke kan opvise en saa omfattende Agitation for nogen Art af Valgret, som den Englands Kvinder har drevet for Opnaaelse af deres politiske Rettigheder. Og Regeringens Svar paa dette mægtige Arbejde er - en udvidet Valgret til Mænd. - »Saafremt Regeringen ikke lytter til vort Krav om Ligestilling, nødsages vi til at tage dens Udfordring til Følge.«
Som Repræsentanter for de konservative Kvinder talte Lady Selborne og Lady Balfour, der begge ønskede »Forligsforslaget« fremmet, da de var af den Mening, at de konservative og en Del liberale Medlemmer i Underhuset vilde stemme imod en mere udstrakt Valgret til Kvinder.
Mrs. Despard, den gamle prøvede og højtagtede Forkæmper for alle Undertrykte, talte Regeringschefen haardt til for hans seneste Fornærmelse mod Kvinderne. Hendes Tale gjorde et stærkt Indtryk paa de to - i Forhold til hende - ungdommelige Ministre, som saa godt kender denne ranke, hvidhaarede Kvindes og hendes Families Fortjenester. Hun er, som bekendt, Søster til den fra Boerkrigen kendte General French. - Hun traadte uforbeholdent i Skranken for de millitante Fremgangsmaader.
Mrs. Fawcett., der, som nævnt, er Leder af det moderate Forbund og har været det, siden det blev stiftet, erindrede om, at der siden 1886, altsaa i 25 Aar, har været Flertal i det folkevalgte Underhus for Kvindevalgretten, og at ikke mindre end syv Forslag til dennes Indførelse var vedtaget ved anden Behandling, de sidste to med en overvældende Majoritet.
Mrs. Fawcett, som ellers tager absolut Afstand fra alle Voldsomheder fra Kvindernes Side, sagde, at hun ikke kunde tænke sig noget, der var mere beregnet paa igen at fremkalde disse beklagelige Forhold, end Regeringens Optræden i den sidste Tid overfor dette vigtige Spørgsmaal.
Hun saa dog et Lyspunkt i Første-Ministerens Løfte om, at Forligsforslaget vilde blive gjort til Genstand for Debat, - men iøvrigt vilde hendes Forbund med Begejstring støtte ethvert som helst andet Forslag, og hun anmodede indtrængende om, at Regeringen i sit Forslag til en udvidet Valgret til Mænd vilde optage et Forslag i en eller anden Skikkelse om Valgret ogsaa til Kvinder.
Derefter havde Ordførere for skotske og irske Kvinder, for Arbejderkvinderne, Skuespillerinderne o. fl. Ordet. - Alle krævede de Handling af Regeringen.
Fra den liberale politiske Kvindeforening blev Førsteministeren mindet om det Arbejde, hans Parti tog imod af Kvinderne. Eksempelvis kunde Taleren nævne, at hun personlig ved sidste Valg havde skaffet og forhandlet med 80 Talere til det liberale Partis Vælgermøder.
Derefter fik Mr. Asquith Ordet for bl. a. at udtale:
»Saa beklageligt, som De end maa finde det, har jeg aldrig været i Stand til at støtte Kravet om Kvinders Valgret, da jeg aldrig har kunnet overbevise mig selv om, at denne Forandring vil være til Gavn for Staten. Denne Opfattelse deler nogle af mine Kolleger, men det store Flertal iblandt dem, det indrømmer jeg, har en anden Opfattelse. De er i Princippet stemt for at udstrække Valgretten til Kvinder, skønt jeg vel tør sige, at de ikke er enige om Formen og Grænserne, (ligesom denne Forsamling her heller ikke synes enige herom).«
Mr. A. søger dernæst i en lang Tale at snakke sig fra den liberale Regerings Pligt til at vise Frisind og øve Retfærdighed, han gentager sit Løfte om, at Regeringen vil holde sig passiv. Underhuset kan stille Ændringsforslag til hans Forslag og Forligsforslaget skal faa den lovede Behandling.
Vi (Kv. & Samf.) kender ikke de Regler, hvorefter man almindeligvis handler, naar man i et Regerings-Kabinet skal træffe Afgørelse om et Spørgsmaal, men vi maa sige, at vi ansaa Flertallets Ret for det, der maatte respekteres, især indenfor en Regering, der bærer Navnet liberal. Her fortæller altsaa en liberal Første-Minister, at han har et stort Flertal for denne Sags Løsning indenfor sit Kabinet, at han véd, at der siden 1886 ogsaa har været et (stadig voksende) Flertal i det af Folket valgte Underhus, men slutter han: Jeg er Regeringens Overhoved, og jeg kan ikke gøre mig selv ansvarlig for at indføre en Lov, som min Samvittighed ikke siger mig kræves gennemført i Landets Interesse.«
Hvis dette ikke er Enevælde forstaar vi ikke dette Ords Betydning.
Engelske Kvinder demonstrerer herimod paa Maader, som nærmer sig til en Revolution, men som heldigvis endnu ikke har kostet saa store Værdier, som de engelske Mænd i deres Kamp for Valgretten maatte sætte til i Retning af Menneskeliv og Ejendom, inden de blev hørt. - Det er muligt, at Kvinderne handler uklogt, det er troligt, at de skader deres Sag ved deres Fremgangs-maade.
Der fældes her i Danmark baade i det, vi kalder »vor Presse« og Menneske og Menneske imellem mangen haard Dom over de engelske Suffragetter, Domme, som ved nærmere Undersøgelse ofte viser sig at stamme fra saadanne, som har intet - eller et højst ufuldkomment - Kendskab til det, de taler om.
Vi ønsker ikke at anbefale de engelske Kvinders Arbejdsmaade, men vi advarer D. K.’s Medlemmer imod at tage alt, hvad de hører og læser om dem for gode Varer.
Vi har modtaget et Par Breve fra Medlemmer, der udtaler, at disse engelske Forhold »er rigtig noget for Mændene at lade os høre for.«
De Mænd der angriber Kvindesagen og de engelske Suffragetter, kan man passende stille følgende Spørgsmaal:
Hvis der her i Landet i over 40 Aar havde været gjort et stort Agitationsarbejde for en udvidet Valgret til Mænd og saa godt som intet for Valgret til Kvinder, - hvis disse Mænd havde formaaet at bringe deres Sag saa meget i Forgrunden, at den i 25 Aar havde haft et Flertal og syv Gange havde været vedtaget ved 2den Behandling I vort Folketing og hvis vor Regering saa i det Forslag til en Grundlovsændring, der i Øjeblikket ligger i et Udvalg i Landstinget, var fremkommen med Forslag om almindelig Valgret til alle myndige Kvinder, uden at nævne de endnu ikke frigjorte Mænd, hvorledes vilde mon saa disse tænke om og handle overfor vor Førsteminister, hvis han samtidig aabenlyst bekendte, at han handlede imod et Flertal indenfor Regeringen, fordi han ikke »kan gøre sig ansvarlig« for at indføre noget, som han personlig er imod?
Evelyn Sharp fængslet.
Vore Læsere vil mindes det Besøg, vi i 1909 havde af den engelske Forfatter og Suffraget Evelyn Sharp. Hun deltog i en Gade-Demonstration sidst i November Maaned og sidder for Øjeblikket fængslet i Holloway-Fængsel. 220 Kvinder og 3 Mænd blev ved denne Lejlighed fængslede, deriblandt den i Begyndelsen af Artiklen nævnte Mrs. Pethick Lawrence, der inden hun gik i Fængsel, betalte 18,000 Kr. til »Kampfondet«, (Ialt har dette ene Forbund »Womens Social and Political Union« i 5 Aar rejst 2 Millioner Kroner til Arbejdet for deres Sag.)
En Del af Fangerne blev hurtig løsladte, og Resten idømtes større eller mindre Fængselsstraf eller Bøder.
Mr. Lloyd George.
Englands Finansminister, som aabenlyst ved flere Lejligheder har talt imod Forligsforslaget, og som man mistænkte som den, der har villet dræbe dette gennem Regeringens Forslag, har advaret Kvinderne imod at tro paa denne »Lumskhed« fra hans Side. Han har ladet skinne igennem, at han vilde gaa i Spidsen for at faa Kvinderne med paa et mere demokratisk Grundlag.
Han talte fornylig ved et stort Møde i Bath, men da han nægtede Kvinderne Adgang til dette Møde, holdtes der et stort Protestmøde herimod, hvor et stedligt Byraadsmedlem og Medlem af Finansministerens eget Parti, samt den kendte Politiker Laurence Housman og Præsten Ivory-Cripps talte.
