« Tilbage til søgeresultaterne
Stockholms Barn- och Ungdomsbibliotek
Stockholm Barn- och Ungdomsbibliotek
og
Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen.
D. 3. Decbr. 1911 aabnedes Stockholms barn och ungdoms Bibliotek uden større Formaliteter i Drottninggatan 65. At dette var en Begivenhed, som vil blive omtalt langt udenfor Hjemlandets Grænser, er utvivlsomt, naar man ved, at foruden England har Europa endnu ikke mange Børnebiblioteker, og at i Norden staar dette som det første i sin Slags. - Og spørges der nu, hvem har skabt dette Bibliotek - hvorledes blev det til - saa er det ikke uden Glæde og Stolthed, vi svarer - det blev udelukkende til paa en Kvindes Initiativ; ved hendes Energi og Dygtighed blev denne samfundsnyttige Institution til en Kendsgerning; derfor bør vi alle vide, hvem hun er, og jeg skal saa kort, som jeg kan, give Læserne et Indblik i hendes Liv indtil nu.
Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen er født i Stockholm 1877. Hun gennemgik sin Faders Rektor Palmgrens »Samskole« for Piger og Drenge, fra hvilken hun i 1895 dimitteredes som Student, hvorefter hun tilbragte et Aar i Tyskland. 1897 blev hun Lærerinde ved sin Faders Skole og fortsatte samtidig sine Studier. 1901 blev hun Cand. phil.. 1903 Licentiat, phil., og 1905 promoveredes hun fra Upsala Universitet som Dr. phil. Samme Aar ansattes den nysudnævnte Dr. phil. som Assistent ved det Kgl. Bibliotek i Stockholm, hvor hun senere blev 2den Bibliotekar. Medens hun beklædte denne Stilling, blev hun, da svenske Kvinder fik kommunal Valgret, valgt ind i Stockholms Kommunestyre som Stadsfuldmægtig, i hvilken Egenskab hun i Efteraaret 1910 sammen med en Del af sine mandlige Kolleger gæstede Kbhvns. Kommune. Stillingen ved det Kgl. Bibliotek beklædte hun, indtil hun nu i Foraaret 1911 paa Grund af Giftermaal med en dansk Mand Cand. polyt., Docent Munch-Petersen forlod sin Virksomhed og sit Fædreland for at bosætte sig i København. Dette er i korte Træk den Kvindes Biografi, som har skænket Norden det 1ste Børnebibliotek - men indenfor denne snævre Ramme ligger et rigt Liv af Virksomhed og Studier og
aldrig svigtende Iver for den Sag, som særlig interesserede Dr. phil. Valfrid Munch-Petersen, og som havde hendes Hjerte. Opdragelsesspørgsmaalet i Almindelighed og derunder særlig Bibliotekssagen under enhver Form - hvilken hun mener, godt administreret og bestyret er det bedste Led i al Folkeopdragelse og Udvikling - det er denne Tanke hun vil søge at føre ud i Livet, og som paa en saa smuk Maade har sat sit første Skud i Stockholms Børnebibliotek.
Ofte rejste Dr. Palmgren i Udlandet for paa sin Regerings Vegne at studere Biblioteksforhold; saavel i de forenede Stater som i Europa har hun gennempløjet Byerne for at samle Kundskaber og atter sprede dem i sit Fædreland. Hun talte og hun skrev, indtil det hele stod der som Virkelighed, kan man bogstavelig talt sige, thi hendes sidste store Arbejde er nu ogsaa ved at blive til Virkelighed. - I Begyndelsen af 1911 overdrog den svenske Regering hende at undersøge de svenske Folkebiblioteks Forhold - indgive en Beretning om dem og et Forslag til Omordning, af hvad hun fandt burde forandres. - Dette store Arbejde forelagdes Regeringen i Efteraaret 1911; - det er en udmærket klar og nøgtern Fremstilling udarbejdet i en mere livlig og underholdende Form, end saadanne Forslag oftest fremtræder i. - Dr. Palmgren Munch-Petersen har da ogsaa høstet fortjent Ros for dette Arbejde, idet alle Partier i den svenske Rigsdag kun har haft Lovord om Betænkningen - ja, man kan vel egentlig vanskelig tænke sig større Tillid, end at hun selv er valgt til Ordfører for den Kommission, som skal bedømme hendes egen Betænkning ud fra de Anmærkninger, som er fremkomne i Anledning af den. Denne Kommission er ved at afslutte sit Arbejde nu, og saa meget kan slaas fast, at Dr. P. M.-P.’s Betænkning vil gaa igennem med nogle mindre Detaljændringer, som hun selv finder ganske rimelige. Dette er et saa smukt Resultat, at man maa lykønske hende til det. Læser man de politiske Partiers Bedømmelser af dette Arbejde igennem i deres Aviser, saa er det Beundring for Arbejdet fra alle Sider - sjældent ser man en saadan Enighed i en Sag af denne Art, som dog betegner en større Omkalfatring af det Bestaaende for Gennemførelse af nye Principer.
Dr. Valfrid P. M.-P. har haft en lykkelig Haand til at udarbejde sit Forslag - klogt, klart og sagligt forelægges det, derfor har det vel formaaet at samle Enighed.
Men tilbage til Barnebiblioteket. - Siden Fru Munch-Petersen for 4 Aar siden foretog sin Biblioteksrejse til Amerika, har det været hendes Tanke og Ønske at skaffe Stockholm et Børnebibliotek efter amerikansk Mønster, men afpasset efter Forholdene i hendes Hjemland, og herpaa arbejdede hun stilfærdigt, indtil Forarbejdet var saa vidt fremskredet, at hun i Foraaret 1911 kunde skride til Udførelse af sin Plan, som fra nu af gik rask for sig. - Hvorledes hun samlede Pengene ind, ca. 30,000 Kr., og hvorledes hun selv planlagde alt, lavede Organisation for Biblioteket o. s. v., skal jeg ikke opholde mig ved. -
Børnebiblioteket er bleven en Kendsgerning, og Børnene strømmer dertil i alle Aldere. Hver Dag staar det aabent fra 3-8. Søndag 1-4. Som Chef for Biblioteket er ansat fhv. Elev af Dr. Valfrid Munch-Petersen Frk. Gerda Boheman. Biblioteket, som til at begynde med omfattede 1,500 Bind, bestaar af Bøger, som kan være Ungdommen til Nytte i deres Studier, dels saadanne Bøger, som kan bidrage til deres almindelige Udvikling og Opdragelse og dels Fornøjelsesliteratur for alle Aldere - der findes ogsaa Billedbøger for de mindreaarige.
Ingen Aldersgrænse findes, og ingen Afgift erlægges for Udlaan - kun forlanges en Tilstaaelse fra Forældrene, at de intet har imod, at deres Børn laaner i Biblioteket; og af Laantageren udstedes et skriftligt Bevis for, at han eller hun vil behandle Bogen godt. - Bøgerne er anbragt paa lave, aabne Hylder, saaledes at Børnene selv kan udsøge de Bøger, de vil læse i, men iøvrigt er der stadig nogle Bibliotekarer tilstede for at hjælpe og vejlede Børnene.
Lokalerne er enkle og lyse i deres Udstyrelse, og paa Væggene er anbragt gode Reproduktioner. - Alt er indrettet paa, gennem en enkel, hyggelig Smag at bibringe Børnene Sans og Respekt for Indboet, saadan at de lærer ikke at beskadige noget. I det Hele taget gaar som den røde Traad igennem al Dr. Valfrid Munch-Petersens Arbejde den opdragende og udviklende Tanke - dette, fra Børnenes yngste Dage at indvirke saadan paa dem, at de udvikles til gode Borgere i Samfundet og ikke alene at opdrage Børnene, men at ethvert Menneske lærer at forstaa, at hele Livet er en Opdragelse, hvorigennem man skal rykke de højere Maal nærmere. Og naar Dr. Valfrid Munch-Petersen udtaler, at Biblioteket godt administreret og bestyret er det bedste Led i al Folkeopdragelse, saa har hun igennem det værdifulde Arbejde, som hun alt har gjort for Bibliotekssagen, lagt saa megen Menneskekundskab og Varmhjertethed for Dagen, at alle vi, som gerne vil være med i Samfundsopgavernes Løsning, kun kan være hende taknemlige for det.
Stockholm har faaet sit Børnebibliotek. Naar faar København sit?
Januar 1912.
